Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marutse-Mambunda ... - Ordbøgerne: S - schulmeistern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
581
Marutse-Mambunda—Maryborough
582
den forreste sidder helt fremme paa hovedet og kan
rettes op- og forover. Den bærer i spidsen et meget
sensibelt føleorgan, der varsler fisken, naar andre fiske
berører det. Straks aabner m. munden, og ved det
frembragte vakuum rives selv store fiske med vandstrømmen
ind i m.s mundhule. M. er almindelig ved Englands
kyster og i Nordsjøen. Hos os forekommer den helt op
til Trøndelagen, almindeligvis paa grundt vand. Dens eg
aflægges i uhyre (mange favne) lange slimagtige baand,
der flyder i vandets overflade.
Marutse-Mambunda, se Barotse.
Marv (zool.), betegnelse dels for rygmarven og dens
forlængelse i hovedet, dels for benmarven (se Ben væv).
Marv (hot.) kaldes i planternes stængler og rødder den
del af cellevævet, som ligger indenfor karstrengene. M.
er af parenkymatisk natur og bestaar som ung af levende
celler med intercellularrum. Med alderen erstattes ofte
protoplasmaindholdet af luft, hvorved cellerne dør. I
ældre stængler kan større eller mindre dele af m. tørre
ind, og m. kan ogsaa helt forsvinde; stængelen siges da
at være hul. Saadanne hule stængler findes hos græs,
skjermblomstrede, læbeblomstrede o. m. a. Ikke sjelden
er m. oplagssted for reservenæring. Hos enkelte dannes
der store mængder af oplagsnæring i m., hvilken da kan
nyttiggjøres som fødemiddel, som hos sagopalmen
(sagomel) og hos sukkerrøret (rørsukker). Enkelte
astragalus-2iYiQr indeholder i stængelens m. en
gummimasse, der udvindes som tragantgummi. Hos endel
kaktusarter og andre ørkenplanter fungerer m. som vandvæv.
Marvîken, oplagshavn for den norske marine ved
indløbet til Topdalsfjorden, straks øst for Kristiansand.
Marvstraaler (hot.) kaldes i stænglerne hos de
tofrø-bladede og de nøgenfrøede den del af grundvævet, som
ligger mellem karstrengene, og som altsaa forbinder
marven med barken. Efterat tykkelsesveksten hos de
fleraarige vekster er begyndt, dannes der ogsaa m. inde
i karstrengene (sekundære m.), som gaar fra den
aar-ring i veden, hvor de er opstaaet, til den tilsvarende
del af blødbasten. De primære m. gaar i rødderne fra
de primære kar til barken. M. bestaar af
parenkym-celler og fører, medens de er unge, ofte bladgrøntkorn.
I ældre stængler og rødder fungerer de som ledningsvæv.
Marx, Adolf Bernhard (1795—1866),t.musikforsker,
professor og musikdirektør ved universitetet i Berlin,
stifter af «Berlins allgemeine musikalische Zeitung> og
høit anseet som lærer. Hans hovedverk er en lærebog
i komposition i 4 bd., men forresten har han udgivet
en lang række skrifter om forskjellige musikalske emner.
Et par operaer og oratorier samt mindre kompositioner.
Marx, Heinrich Karl (1818—83), t. socialfilosof,
skaberen af den moderne «videnskabelige» socialisme.
M. udgik fra en dannet og velstaaende jødisk familie i
Trier (Bhinprovinsen), studerede retsvidenskab i Bonn,
filosofi og historie i Berlin. Paavirkedes i sin ungdom
bestemmende for livet af Hegel og Feuerbach. Tog 1841
doktorgraden med en afhandling om Epikuros og fik
aaret efter ansættelse i oppositionsbladet «Bheinische
Zeitung» i Köln. Da dette 1843 blev undertrykt, bosatte
han sig i Paris, hvorfra han i forening med den radikale
filosof Arnold Ruge udsendte tidsskriftet
«Deutsch-französische Jahrbücher» (1844), hvoraf dog aldrig mere end
schulmeistern—Schundware
et dobbelthefte udkom. Gjennem Lorenz v. Stein lærte
han den af St. Simon udformede socialiserende
verdens-opfatning at kjende, sluttede 1844 sit livsvarige venskab
med Friedrich Engels, og under denne dobbelte
ind-flydelse fik hans tænkning efterhaanden en ny retning:
han blev socialist, en dengang ganske ny betegnelse.
Fordrevet fra Paris tog M. og Engels ophold i Brüssel.
Her udarbeidede M. sit opgjør med den af
franskmanden Proudhon forfegtede anarkistiske individualisme i
det bidende stridsskrift «Misère de la philosophie. Réponse
à la philosophie de la misère de M. Proudhon» (1847)
og, sammen med Engels, det berømte programskrift «Det
kommunistiske manifest». I revolutionsaaret 1848 søgte
han at komme tilbage til Tyskland, men blev tvunget
til landflygtighed og nedsatte sig nu i London, hvor
han levede resten af sine dage, stedse optaget af flittig
videnskabelig og journalistisk virksomhed, tildels som
politisk korrespondent til «New York tribune». Den
første frugt af de videnskabelig-økonomiske studier, han
her slog ind paa, var «Zur Kritik der politischen
Oeko-nomie» (Berlin 1859), som dannede et udkast til hans
hovedverk «Das Kapital».
Bd. I heraf, «Der
Produk-tionsprocess des
Kapitals», udkom 1867 (dansk
overs. 1885), bd. II, «Der
Girkulationsprocess des
Kapitals», 1885, medens
bd. III, «Der
Gesammt-process der
kapitalistischen Produktion», først
saa lyset 1894, og en
fjerde del, hvortil kun
spredte forarbeider
fore-laa, endelig 1909. M.s
systematiske udvikling af
sine
økonomisk-historisk-filosofiske idéer blev
saa-ledes et brudstykke. Det
fik alligevel den største
betydning, skjønt han
ingenlunde er letfattelig,
men han har som yderst faa sat tanker i sving, skabt
bevægelse, historie. Han er derfor sikkert en af alle
tiders merkeligste tænkere. For socialisterne har hans
skrifter været et rustkammer. Men som læremester for
deres agitatorer er hans betydning i de senere aar sterkt
i aftagende. Hans økonomiske grundtanker staar ikke
længer for den moderne kritik («revisionismen»). Men
hans eftervirkninger inden sociologi og filosofi er snarere
i stigende. Litteraturen om M. vokser vældig. Se
bibliografien til art. M. i «Handwörterbuch der
Staatswissenschaften», 3 udg., bd. 6 (1910); Werner Sombart, «Das
Lebenswerk von K. M.» (1909), K. Vorländer, «Kant
und M. Ein Beitrag zur Philosophie des Sozialismus»
(1911), J. Plenge, «M. und Hegel» (1911), K. Kautsky,
«Karl M.s historiske virksomhed», overs, af Olav Kringen
(Kra. 1908).
Maryborough [mœribdro], byer i Australien. 1. M.
i Queensland, ved Maryelven, 40 km. fra udløbet, 220
km. nord for Brisbane; 12 900 indb. (1901). I omegnen
Heinrich Karl Mar
schulmeistern ®
skolemesterere, hovmesterere,
schulpflichtig (t) skolepligtig.
Schulrat ® m, skoleraad,
-kommission ; skoleinspektør.
Schulraum ® m, skolelokale.
Schulsaal ®m, klasseværelse.
Schulsack ® m, skoletaske;
(fig.) skolekundskaber; skolevisdom.
Schulschwänzer® m,skulker.
Schulter ® f, skulder,
schultern ® skuldre (gevær).
Schulterzucken ® n,
skuldertræk.
schulterzuckend ® med et
skuldertræk.
Schultheiss ® m, sognefoged.
Schultheisserei ® f, fogderi.
Schulung ® f, uddannelse,
dressur.
Schulverweser, -vorsteher
® m, skolebestyrer.
Schulvorstand ® m,
skolekommission ; skolebestyrer.
Schulwesen ® n, skolevæsen.
Schulwitz ® m, skolekløgt;
skolevittighed.
Schulze ® m, sognefoged.
Schulzengericht ® n,
fogedret.
Schulzerei ® f, fogderi.
Schulzimmer ® n, skolestue,
klasseværelse.
Schund ® m, kram, juks, skrab,
schundig ® luslidt, lurvet;
knuslet, tarvelig, sjofel.
Schundkerl ® m, lumpen kar,
lumpning, skarv.
Schundpack ® n, rakkerpak.
Schundware (§f, udskudsvare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
