Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marutse-Mambunda ... - Ordbøgerne: S - schulmeistern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schundzeug—schürzen
583
Maryland—Maschius
584
guld- og kulgruber. — 2. M. i Victoria, 60 km. nord for
Ballarat; 5930 indb. (1908). Jernbaneverksteder. I
omegnen guld.
Maryland [mœrilœnd], en af de Forenede stater i
Amerika, ligger syd for Pennsylvania mellem Virginia i vest
og Delaware i øst, 31 926 km.^ med 1304 600 indb. (1908).
Den sydlige del af M. omkring den store Ghesapeakebugt
€r et fladt og frugtbart alluvialland, den nordlige og
Testlige del derimod er et vakkert aasland
(Alleghany-fjeldene) bevokset med god skog. Klimaet er mildt, men
trods den sydlige beliggenhed hænder det, at Baltimores
havn fryser til. Den største del af staten er opdyrket,
og jordbruget yder meget mais, hvede o. s. v.; tobak
avles meget (i 1909 for 5V2 mill, kr.), og ligeledes frugt,
særlig tomater (af .alle de tomater, som blev nedlagt
hermetisk i de Forenede stater, kom 41 pet. i 1908 fra
M.). Af kul blev i 1908 produceret 4V2 mill, tons til
en værdi af 20 mill, kr., og videre blev der produceret
sten, cement etc. Industrien er meget stor; de vigtigste
industrigrene er kobbersmeltning og kobberraffinering,
videre petroleumsraffinering, jern- og staalverker,
fabrikation for færdige klæder etc. Baltimore er en af de
største handelsbyer i unionen. Af jernbaner er der
2400 km. — Af befolkningen i 1900 (1 188 044) var 235000
negre og 94 000 født i udlandet, deraf 44 500 i Tyskland.
Et af Amerikas mest berømte universiteter, Johns
Hopkins, ligger i Baltimore. Hovedstaden heder Annapolis.
Til kongressen i Washington sendes to senatorer og seks
repræsentanter.
Maryport [mæripådt], England, kystby i Cumberland
ved mundingen af Ellen i Solway Firth; 12 000 indb.
Gode dokker, kulgruber, jernverker. Skibstrafik (1904)
190 000 tons,
Masaccio [mazåttso], Tommaso di Ser
Giovanni di Simone Guidi (1401—28), florentinsk maler,
sandsynligvis elev af Masolino. I kirken S. demente.
Rom, findes hans første fresker, forestillende
korsfæstelsen, scener af St. Clemens’ og Sta. Katharinas liv,
evangelister og kirkefædre. Efter sin tilbagekomst til Florens
blev han 1422 optaget i malergildet og begyndte kort efter
sit hovedverk, freskerne i Brancaccikapellet i S. Maria
del Carmine: Udjageisen af paradis. Skattens mynt, Petrus
helbreder, Petrus døber, Petrus giver almisse og Petrus
præker samt en del af Kongesønnens opvækkelse
(fuldendt af Filippino Lippi; de øvrige fresker tilskrives gjerne
Masolino). Disse verker betegner ved sin anatomisk
korrekte tegning, rigtige perspektiviske virkning,
monumentale komposition og mægtige sjælelige karakteristik
ungrenaissancens gjennembrud. Andre arbeider af M. i
akademiet. Florens, i S. Maria Novella, smst., i Berlin etc.
Masanderan, provins i det nordlige Persien langs det
Kaspiske hav paa nordsiden af Elbursfjeldene. Langs
sjøen er der en smal stribe frugtbart land, hvor der
drives jordbrug (korn, frugt, bomuld, silke, vin). Der
findes i M. mange levninger af vakre haver og slotte,
som shah Abbas lod bygge (omkr. aar 1600).
Masaniello (eg. Tommaso Aniello) (1623—47),
fører for oprøret i Neapel 1647. Da vicekongen
beskattede korn og frugt, brød uviljen mod skattetrykket under
det spanske regimente ud i lys lue, og fiskeren og
frugthandleren M. blev sjælen i en pludselig reisning 7 juli.
Vicekongen blev nødt til at give efter, men flygtede, og
M. slog som diktator de fremrykkende tropper. 12 juli
sluttedes der en overenskomst, hvori vicekongen lovede
skattens ophør og amnesti, og da M.s forstand omtaagedes,
var det en let sag at skille folket fra ham, saa han med
dettes billigelse 16 juli blev skudt ned af fire banditer.
Dagen efter angrede folket og bisatte M.s lig med stor pragt.
Masaniello (den stumme), opera af Auber.
Masar-i-sjerif, by i det nordlige Afghanistan, nær
grænsen af Buchara, skal have 25 000 indb. Her er
profeten Alis grav, som besøges meget af pilgrimme.
Ma’saryk, Thomas Garrigue (1850—), tschekkisk
politiker og filosofisk forfatter, siden 1882 professor i
Prag. M. har skrevet en mængde filosofiske afhandlinger
og artikler om litterære og sociale emner, saasom «Der
Selbstmord als soziale Massenerscheinung der modernen
Civilisation», «David Humes Prinzipen der Moral» og
«Die philosophischen und soziologischen Grundlagen des
Marxismus». M. grundlagde det lærde tidsskrift
«Athe-næum» og har siden 1894 redigeret den etisk-sociale
revy «Vor tidsalder». Siden 1900 har han været leder
for det tschekkiske folkeparti.
Masaya, by i Nicaragua s.ø. for hovedstaden Managua;
13 023 indb. (1906). Megen industri. Blev ødelagt 1906
ved udbrud af vulkanen San Diego.
Mascagni [maska’ni], Pietro (1863—), ital.
komponist, søn af en bager, begyndte som dirigent for en
reisende opera trup, slog pludselig igjennem med
«Caval-leria rusticana», som vandt prisen ved den af
musikforlaget Sonzogno i Milano udskrevne konkurrance (1890),
men efterhaanden har tabt adskilligt af sin anseelse og
væsentlig holder sig oppe ved sin sikre sceneteknik og
brutale patos. Senere operaer «L’amico Fritz», «Les
Rantzau», «Ratcliff», «Le Maschere», «Amica» o. fl. har
ikke formaaet at holde sig. M., der hører til veristernes
gruppe, var i flere aar direktør for Rossinikonservatoriet
i Pesaro og er nu (1911) kapelmester ved Teatro
Con-stanzi i Rom.
Mascara^ Nordvest-Afrika, distrikt med hovedstad af
samme navn i nordvestlige Algerie med 22 934 indb.
(1906), hvoraf 18989 i byen M. Byen M., som har
jernbaneforbindelse med Oran, har underpræfektur og
garnison, Var fra 1832 Abd el Kaders residens, erobredes
af franskmændene 1841.
Mascaret [maskarœ], flodbølge, som danner brænding
(s. d.), idet den træder ind i en elvemunding, specielt
Girondes. Jfr. Tidevand.
Mascart [maskår], Eleuthère Élie Nicolas
(1837—1908), fr. fysiker, 1872 professor ved Collège de
France, 1878 tillige direktør for det meteorologiske
centralbureau, har udgivet fortrinlige samleverker om
elektricitet, optik og jordmagnetisme.
Maschius, Jakob Mortensen (d. 1678), n. prest
og kobberstikker, død som sogneprest til Jølster. Af M.s
kobberstik kjendes nu fem, hvoraf de to behandler
Trondhjems domkirke og medfulgte hans klagedigt over
kirkens forfald (Kra. 1661). I striden om vestfrontens
oprindelige udseende har de nævnte billeder spillet en
rolle. De er paany udgivet af Kr. Koren i «Karter og
topografiske tegninger vedkommende Trondhjem», h. 1
(Trondhjern 1899).
Schundzeug (t) n, rakkerpak.
Schuppe (t) f, skjæl; (pl) ogs.
flas (i haaret).
schüppeln (t) trille, rulle.
Schuppen ® m, skur.
schuppen ® skrabe.
geschuppt skjællet. die Haut
schuppt sich (schuppt ab)
huden skaller af.
schuppenförmig (t)
skjæl-formig.
Schuppenpanzer (t) m,
skjæl-panser.
Schuppentier (t) n, skjældyr.
schuppicht, schuppig (t)
skjællet.
Schur ® f, klipning.
Schüreisen ® n, ildrage,
schüren (t) kare i (ilden).
Schürer (t) m, opvigler,
agitator; ildrage.
schürfen ® skure, skrubbe.
Schürhaken (t) m, ildrage.
Schurke ® m, skurk,
schurkenhaft (t) skurkagtig.
Schurkenstreich (t)m,
skurkestreg.
Schurkerei ® f,
skurkagtighed, skurkestreg.
schurkisch (1^ skurkagtig,
schurren (t) skrabe.
Schurwolle ® f, klipuld.
Schurz ® m, forklæde (i
regelen kortere, for mænd).
Schürze (t) f, forklæde; (fig.)
skjørt.
schürzen ® brette, skjørte,
binde op; stramme, sich s. binde
(kiltre) op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
