Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Montrose ... - Ordbøgerne: S - siliculeux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
861
Montrose—Mora
862
Montrose [måniréz], Skotland, havneby i grevskabet
Forfar, ved den sjøagtige munding af South Esk, 14000
indb. Linindustri, fiskeri, handel.
Montrouge [môrûz], Frankrige, by i depart. Seine,
ved ringbanen syd for Paris, 17 000 indb. Stenbrud og
kemikaliefabriker. Søndenfor ligger Fort de M.
Mont-Saint-Amand [mô-sœtamâ’J, Belgien, forstad
i øst for Gent, 15 000 indb. Blomsteravl.
Mont-Saint-Jean [mô-sœzâ’], Belgien, boplads i
provinsen Brabant i Waterloo sogn, kort syd for Waterloo.
Slaget ved Waterloo kaldes af franskmændene slaget ved M.
Mont-Saint-Michel [mô-sœmisœl], Le, Frankrige,
granitklippe i St. Michelbugten indenfor de Normanniske
øer ved kysten af departementet Manche, 900 m. i
omkreds, bærer et forhenværende benediktinerabbedi (fra
11 aarh.) og landsbyen M. med et par hundrede indb.
Montserrat [môsœrâ], britisk ø i Vestindien, en af
de smaa Antiller, 83 km.^ med 12 215 indb. (1901).
Vulkansk ø, høieste top 914 m. Dyrker sukkerrør.
Mont-sur-Marchienne [mô-syr-marsiœn], Belgien,
landsby i Hennegau vest for Gharleroi, 9000 indb.
Kulgruber og jernindustri.
Montt, navn paa flere præsidenter i Chile (s. d.), bl. a.
Pedro M. (1848—1910), præsident 1906—10.
Mont Valérien [mô-valerjœ], Frankrige, høide s.v.
for Paris med fort. Fra dette skede 19 jan. 1871 det
sidste frugtesløse udfald af pariserhæren.
Monty on [môtiô’J, Antoine Jean Baptiste Robert
Auget, baron af (1733—1820), fr. adelsmand, som havde
høie embedsstillinger under Ludvig XVI. Emigrerede
under revolutionen, vendte tilbage 1815. Ved testamente
bestemte han det meste af sin store formue til
velgjørende formaal. Mest kjendt af hans legater er den
saakaldte «dydspræmie» (prix de vertu), der forvaltes af
det franske akademi og skal gives som belønning for
litterære arbeider, der fremmer moralen.
Montyonprisen [môtiô’-J, se foreg, artikel.
Monume^nt (lat.), mindesmerke; monumental,
hørende til et m., egnet til et m., storslaaet, af varig
værdi.
Monume’nta histörica Norvegiæ, hovedtitelen paa
en samling latinske kildeskrifter til Norges historie i
middelalderen, udgivet efter offentlig foranstaltning ved
Gustav Storm (Kra. 1880), efterat rigsarkivar Birkeland
i 1876 havde lagt planen til samlingen og foreslaaet
dennes udgivelse overdraget til Storm.
Monza, Italien, by i provinsen Milano, ved Lambro
og jernbanen fra Milano nordover, 25 000 indb. Katedral
(grundlagt 590). til hvis skatte hører « jernkronen » (s. d.),
raadhus (fra 1293). Hatte-, bomulds-, silke- og
maskinfabriker. I nærheden kongeligt slot med park. M. var
langobardisk residens.
Moody [mûdi], Dwight Lyman (1837—99),
nordamer. vækkelsesprædikant, der har havt særdeles stor
betydning indenfor den engelsktalende verden. I sin
fødeby Northfield holdt han hvert aar store konferencer.
Mange af hans skrifter er oversat til norsk.
Moore [mUd], klhevt Joseph (1841—93), eng.
maler. M. udgaar fra prærafaelismen, men lægger i
høiere grad end skolen forøvrigt hovedvegten paa det
dekorative; med sine vakre menneskeskikkelser, smukke,
siliculeux—silk-mill
draperier og sin harmoniske linjeføring viser hans verker
ikke ringe skjønhedsfølelse. Blandt M.s verker, der gjerne
benævnes efter biting i billedet, kan nævnes «The marble
seat» (1863), «Den japanske vifte», «Høitlæsning» etc.
Dekorative arbeider af M. findes bl. a. i Albert Hall og
i foyeren i Queen’s theatre, London.
Moore [mud], Fr an k Fr an k f ort (1855—), eng.
forfatter, debuterede med en digtsamling, «Flying from a
shadow», men helligede sig derefter romanen og dramaet.
Blandt hans romaner skal nævnes: «1 forbid the banns»,
«The Jessamy bride», «A damsel or two» og «Neil Gwynn»;
blandt hans skuespil: «Kitty Clive», «Broken fetters»,
«The food of love».
Moore [mud], Thomas (1779—1852), irsk digter,
Irlands nationalsanger, søn af en smaakjøbmand i Dublin,
studerede ved Trinity college sammesteds og senere i
Temple i London. Hans første digteriske arbeide var en
oversættelse af Anakreon. Allerede dette verk skaffede
ham en vis litterær stilling; næste aar kom «Poems by
Thomas Little», hvorefter han overtog en regjeringspost
paa Bermudasøerne. Faa aar efter overdrog han
embedet til en fuldmægtig og vendte selv tilbage til London,
hvor han udgav «Epistles, odes and other poems». 1807
skrev han paa opfordring af en boghandler sin første
samling «Irish melodies», et verk, som med ét slag gjorde
ham berømt og skaffede ham en formue. Det er en lang
række lyriske digte som tekster til irske folkemelodier.
I de skjønneste af dem besynger han sin ven, den irske
frihedshelt Robert Emmet. En art fortsættelse,
«National airs», naaede ikke saa høit. Senere udgav M. nogle
satirer i poesi og prosa, i hvilke han snerter det
reaktionære styre i og udenfor England. Endelig udsendte
han to længere fortællende digtninge, «Lalla Rookh»
(1817), en fortælling om en østerlandsk keiserdatter, samt
«The loves of the angels» med emne fra 1 Mosebog.
1818 led han meget store pengetab, idet hans fuldmægtig
paa Bermuda blev afsløret som bedrager, og M. maatte
dække tabet. Hans sidste verker var af biografisk
indhold, særlig en udmerket biografi af Byron, som han stod i
venskabsforhold til. [Litt.: G.Brandes, «Samlede verker» V.]
Mops, se Hunderacer (bd. IV, sp. 308).
Moquegua [mokégua], Sydamerika, provins sydligst
i Peru mellem depart. Arequipa og Chile, 14 275 km.^
med ca. 60 000 indb. Hovedstad M. (1367 m. o. h.) med
ca. 5000 indb., driver vinavl og har jernbane til
kystbyen Ilo.
Mor, Antonis (ca. 1512—78), nederlandsk maler, elev
af Jan Scorel, senere paavirket af italiensk
renaissance-maleri, særlig Tizian, en tid virksom ved hofferne i
Madrid, Lissabon og London. Hans portræter viser skarp
realisme og hører i sin art til det bedste blandt
nederlandsk kunst i det 16 aarh. Louvre eier bl. a. «Karl V’s
dverg», galleriet i Haag «Portræt af en guldsmed», i Madrid
13 portræter, deriblandt Filip II og Maria den blodige.
Mor, moriän, eg. samme ord som maurer (s. d.),
dernæst d. s. s. afrikaner, endelig d. s. s. neger.
Mora, Sverige. 1. Dalarnes største sogn, i
Koppar-bergs län, trakten omkring Siljansjøens, Orsasjøens og
Østre Dalelvs sammenløb. — 2. M. Noret,
jernbanestation (171 m. o. h.) ved nordenden af Siljansjøen. —
3. M. stenar ligger 3 km. s.ø. for Upsala, nu bevaret
siliculeux siliculose @
skulpet.
siliqua © karat.
siliqua, silique @ & (f) f,
(bot.) (lang) skulpe.
siliqueux fj, siliquose,
sili-quous (e) langskulpet.
slik @ silke(tøi) ; pi, silkevarer,
-strømper, -kjoler.
silk-cotton (Q halvsilke.
silke - ® Seide f - © Silk
-® soie f.
silkeabe — ® Seidenaffe m
-@ marmoset, marmozet, ouistiti(s),
wistit — (f) ouistiti m.
silkeagtig, -blød, -fin - ®
seidenartig,-weich - (ê) sericeous,
silky, soft as silk — ® soyeux.
silkeavl - ® Seidenbau m
-@ breeding (rearing) of silkworms.
culture of silk, sericulture — (Î)
sériciculture f.
silkeen © slags manchester.
silkefløiel — (|) echter Samt m
- © silk velvet - ® velours (m)
de soie.
silken © silke-; silkeblød,-fin.
silkeorm — ® Seidenraupe f,
-wurm m — © silkworm — ®
ver (m) à soie.
silkepapir — (t) Seidenpapier
n - @ silk , tissue-paper - (g
papier (m) de soie.
silk-gown (e) silketalar (som
bæres af King’s tpunsels).
silk-hat (e) ficshat.
silkiness (e) siikeblødhed,
-fin-hed.
Silk-man © silkehandler,
silk-mill © si Ike fabrik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
