Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Munthe ... - Ordbøgerne: S - skaldethed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
925
Munthe—Mur
926
«Helhesten» etc. Disse akvareller og arbeider af lignende
art blev snart anvendt til billedvævning, hvor deres
dekorative karakter kommer allerbedst til sin ret ;
«Munthetepperne» hører til noget af det betydeligste og
eiendommeligste i norsk kunst (se pl. Norsk
billedvævning, bd. I, sp. 981). I sine tegninger til den
nye Snorre-udgave (^Kra. 1896—1900) har M. som i sin
øvrige dekorative produktion arbeidet efter det
kunstneriske princip, at enhver tid kun kan illustreres i
en stil, der søger at nærme sig tidens egen. M.s
stilkunst har fundet anvendelse rundt om; han har saaledes
dekoreret «Eventyrværelset> paa Holmenkollen (s. d.),
den norske afdeling i Kra. kunstindustrimuseum (1903),
den norske sal paa kunstudstillingen i Venedig 1907,
flere privathjem etc. ; paa det kgl. slot i Kristiania hænger
hans «rigstepper» («Guldporten» og «Kong Sigurd og
Balduin»). I 1904 udgav Forening for norsk bogkunst
«Draumkvæde» med illustrationer og bogudstyr af M.
Hans udmerkede frise «Aasmund Fregdegjæver» er nu
ved gave fra Olaf Schou kommet i Kunstmuseets eie,
Kra. For tiden er M. beskjæftiget med udsmykningen
af Haakonshallen i Bergen, et arbeide, der omfatter hele
salens udstyr. Udkastet til frisen «Kristine kongedatters
bryllupsfærd til Spanien» har været udstillet og er
erhvervet af Rasmus Meyer, Bergen. Ved siden af sine
dekorative arbeider har M. den hele tid fremdeles
udført naturalistiske landskaber, i olje og akvarel: «Fra
Nitedal» (1905, Kunstmuseet, Kra.), «Bergen fra
Fløi-fjeldet» o. a. Af hans interiørbilleder kan nævnes «Min
forstue». I artikler i «Samtiden» (1896, 1898, 1901 og
1909) har M. fremsat sin kunstopfatning. [Litt.: Jens
Thiis, «G. M., en studie», i Nordenfjeldske
kunstindustrimuseums aarsberetning 1902—03.]
Munthe, Hartvig Andreas (1845—1905), n. officer,
død som oberst og chef for ingeniørkorpset. Han var
historisk interesseret og har foruden en fortræffelig bog
om sin siegt («Efterretninger om familien Munthe», Kra.
1883—88) ogsaa publiceret smaating af personalhistorisk
indhold.
Munthe, Holm (1848—98), n. arkitekt. Uddannet i
Hannover og i længere tid ansat som stadsarkitekt i
Kristiania. Har desuden bygget meget som praktiserende
arkitekt. Indtog en meget fremtrædende stilling som den
egentlige leder af den nationale retning inden norsk
træ-arkitektur og har leveret tegning til en række
fremtrædende træbygninger^ hvor de nationale motiver, særlig
hentet fra den romanske stilperiode og de gamle stabbur,
er udnyttet til en virkningsfuld og malerisk arkitektur.
Af hans arbeider kan nævnes restaurationsbygningerne
paa St. Hanshaugen og Frognersæteren, det første nu
nedbrændte turisthotel paa Holmenkollen samt jagtslot
og kirke for keiser Wilhelm II i Rominten. Sammen
med prof. Dietrichson udgav han verket «Die
Holzbaukunst Norwegens» (Berlin 1893).
Munthe, Johan Wilhelm Normann (1864—),
n. officer og toldembedsmand i Kina, født i Bergen,
udvandrede 1887 til Kina, hvor han blev ansat i
toldvæsenet Under krigen med Japan 1894—95 deltog M. som
frivillig paa kinesisk side, og da man efter krigen i Kina
vilde uddanne soldater efter europæisk mønster, fik han
ansættelse som instruktionsofficer. Under boxerbevæ-
skaldethed—skam
geisen blev M. attacheret den russiske stab ved det
kombinerede europæisk-amerikanske korps, som rykkede mod
Peking og vandt fortjent anerkjendelse for militær
dygtighed og tapperhed. Senere blev han som keiserlig
kinesisk oberst generaladjutant hos vicekongen i Tsjili,
Yuan Shih Kai, og anvendtes bl. a. under den
russiskjapanske krig i militær-diplomatiske sendelser til det
russiske hovedkvarter. Efterat Yuan Shih Kai var styrtet,
fik M. 1909 avsked med generalmajors karakter og gik
tilbage til toldetaten som direktør for toldafdelingen i
Tiensin. M. har med stor interesse og kyndighed samlet
kinesiske kunst- og kunstindustrigjenstande og skjænket
sin fødeby Bergens museum rige udvalg, specielt af
kinesisk porcellæn.
Munthe, Ludvig (1841—96), n. landskabsmaler;
studerede i Düsseldorf, hvor han forblev bosat til sin død.
M. erhvervede sig et betydeligt navn i Tyskland ved sine
stemningsfulde, maleriske, overordentlig dygtig
behandlede landskaber, der i sin opfatning staar det moderne
«paysage intime» nærmere end den egentlige
Dûsseldorfer-skole. Kunstmuseet i Kra. eier det store «Kyst om
vinteren» (guldmedalje i Paris 1878), «Potetesoptagning»
(1873) og et par mindre landskaber.
Munthe, Margrethe (1860—), n. forfatterinde,
lærerinde ved Kra. folkeskole. Foruden nogle særskilt
offentliggjorte barnesange har hun udgivet tre samlinger af
saadanne: «Kom, skal vi synge» (2 bd., 1905—07) og
«Saa leker vi litt! Sang og gymnastikleker» (1911). De
har vundet stor udbredelse og har bidraget meget til at
gjenoplive barnesangen.
Munthe-Kaas, familien, se Kaas.
Muntra musikanter («M. M.») er et i 1878 med Gösta
Sohlström som første dirigent stiftet finsk akademisk
mandskor, som baade hjemme og paa talrige
koncert-reiser i udlandet har vundet et navn ved sit fortræffelige
foredrag og faste diciplin. Flere gange i Kristiania.
Munzinger, Werner (1832—75), schweizisk
afrikareisende. Kom 1854 til Massaua, gjennemforskede 1855
—61 Bogoslandet, gjennemreiste 1861—62
Nordvest-Abessinien og kom langs Atbara til Khartum og
Kordo-fan. Som britisk konsul i Massaua ydede han det britiske
felttog mod Abessinien 1867 store tjenester. Udnævntes
1872 til ægyptisk pasha og generalguvernør over
Øst-Sudan. Skrev bl. a. «Ostafrik. Studien» (1864), «Die
deutsche Expedition in Ostafrika» (1865).
Mu’onio, Sverige og Finland, grænseelv, venstre (største)
tilløb til Torneelv, udløber fra det norske fjeldvand
Golda(Kolta)javrre (662 m. o. h.), som baade har afløb
til Lyngselven og til Kilpisjavrre (476 m.), hvorfra elven
kaldes Köngämäelven, som altsaa er navnet paa M.s øvre
løb. Ved Kengis munder M. i Torneelven, 160 km. fra
dennes munding. M.s hele løb er stridt og fuldt af stryk.
Mur, Østerrige-Ungarn, venstre tilløb til Drau,
udspringer (1926 m. o. h.) i Ankozel, den østligste gruppe
af Hohe Tauern, løber mellem Niedere Tauern i nord
og de Noriske alper i syd, optager Mürz fra vest,
gjen-nembryder Alpernes midtre zone, bliver farbar fra Graz
af, løber ind i Ungarn, hvor den sammen med Drau
danner Mur-øen (Muraköz) og munder 130 m. o. h.,
438 km. lang, vanddistrikt 14000 km.^
Mur, se Murverk.
© bald(-headed) — ©chauve; nu.
skaldethed — ® Kahlheit,
Kahlköpfigkeit f — @ baldness —
® calvitié; nudité f.
skaldyr - ® Schaltier n — ©
testaceous animal — ® testacé,
crustacé m,
skalk se skjelm, spøgefugl,
skalkagtig se skjelmsk,
spøgefuld.
skalkeskjul - ©Deckmantel,
Vorwand m - © blind (false)
pretext, stalking-horse — (f) manteau;
prétexte m.
skalle — ® Kopf m; Stoss (m)
mit dem Kopfe — © brain-pan,
skull; (stød) butt — (f) crâne;
(stød) coup (m) de la tête. Vb (s.
til) — ® eim. einen Stoss mit dem
Kopfe geben - © butt him - (f)
frapper (q) d’un coup de tête,
skalle (af) - ® sich (ab)schälen
— © scale (off) - (D s’écailler,
skalp - (t) Skalp m - © scalp
- (f) scalpe m.
skalpel - ® Skalpell n - ©
& (f) scalpel m.
skalpere — ® skalpieren —
© scalp — ® scalper.
skalperkniv — (t)
Skalpiermesser n — © scalping-knife — ®
scalpe m.
skalte : s. og valte - ® (frei)
schalten und walten — © (med) do
(deal) with (a thing) as one likes —
® (med) diriger à sa fantaisie;
disposer librement de; (laisser)
faire (q) à son gré.
Pskam — (D Schande, Schmach ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
