Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - N ... - Ordbøgerne: S - skogbrand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
995
Naastraiîd—Nadveren
996
skolde—skolemesterere
nenes spiring selvbevægelige spermatozoider.
Hunblomsterne kan være enlige, som hos taks og gingko, men
hos de fleste n. er de samlet i stande, som ligner rakler.
(Nærmere om blomstens bygning under de forskjellige
familier.) N. deles i to ordener, taxoidece og pinoideæ.
Den første indeholder kun én familie, barlindfamilien,
hvortil hører barlind og gingko. Af pinoideæ er der fire
familier, araucariaceæ, granfamilen, taxodiaceæ og
cypresfamilien (s. d.).
Naastrand, d. e. ligstranden, ifølge Voluspaa det sted,
hvor menedere, mordere og kvindeforførere kommer hen
efter døden. Ved n. staar en sal, fjernt fra solen,
giftregn strømmer ned gjennem røghullet og væggene er
omvundet af slanger. — Forestillingen om N. er paavirket
af kristelige forestillinger om helvede.
Naba, by i Japan, paa øen Okinavasjima (en af
Riu-Kiuøerne); 47 562 indb. (1908). Livlig handelsby, især
vigtig for handelen med Kina.
Nabatæer, et gammelt folk i det nordlige Arabien,
hvor det gjennem en udstrakt karavanehandel samlede sig
betydelige rigdomme; herom vidner endnu de merkelige
ruiner, fornemmelig i Petra. Det nabatæiske rige, der
var kjendt allerede af assyrerne og senere af syrerne,
jøderne, grækerne og romerne, blev tilintetgjort af
Trajan (106).
Nabo’b (arab.), statholder, overordnet befalingsmand
i Ostinden; en mand, som har beriget sig i det
engelskostindiske kompanis tjeneste; en eventyrlig rig mand.
Nabonassar (græ., assyr. Nabu-nasir, Nebo skjermer),
personnavn i Babylonien og Assyrien. Den babyloniske
konge N., som var politisk betydningsløs, har vundet et
navn derved, at den ptolemæiske kanon begynder med
hans regjering (747—734).
Nabonëdos (assyr. Nabu-na’id, Nebo er ærerig), den
sidste konge (555—538) i det nybabyloniske rige (jfr.
Babylonien, bd. I, sp. 622). Han skal ifølge
indskrifterne have været ivrig for at restaurere landets
templer.
Nabopolassar (assyr. Nabu-apal-usur, Nebo skjerm
sønnen), en kaldæer, som grundlagde det nybabyloniske
rige, hvorover han regjerede 625—604.
Naboret. Naboforholdet medfører, at den ene eier
tildels maa taale indskrænkninger i benyttelsen af sin
eiendomsret af hensyn til en anden eier, særlig med
hensyn til gravning og minering, anbringelse af
aab-ninger for lys og luft, oprettelse af virksomhed, der
volder usedvanlige ulemper o. s. v. Herom giver nu
lov af 27 mai 1887, der væsentlig er prof. Aschehougs
verk, nærmere regler. Om tilsvarende bestemmelser
vedkommende vasdragenes benyttelse se Vasdragsret.
Nabovinkler kaldes i geometrien to vinkler, der har
et ben fælles, medens de andre falder i hinandens
forlængelse.
Nabukodonosor, græsk gjengivelse af det assyriske
Nabu kudurri-usur, Nebo skjermer kronen, navn paa
flere babyloniske konger (ofte gjengivet Nebukadnesar);
mest kjendt er N. II, søn og efterfølger af Nabopolassar
(s. d. og jfr. Babylonien, bd. I, sp. 622).
Nabûlus, by i Syrien, det gamle Palæstina, 50 km.
nord for Jerusalem, omtr. 25 000 indb. Ligger i en
vakker dal mellem Ebal og Garisim og driver livlig
handel med landet øst for Jordan. N. er det gamle
Sichem. I romertiden hed byen Flavia Neapolis, deraf
navnet N.
Nachimov, Paul Stephanovitsj (1803—55), rus.
admiral, kjæmpede 20 okt. 1827 ved Navarino og
tilintetgjorde 30 nov. 1853 en tyrkisk eskadre ved Sinope.
Nachitsjeva’n, Rusland. 1. By ved Don, kort ovenfor
Rostov, og ved jernbanen Rostov—Novotsjerkask, 31000
indb. Kornhandel. — 2. By i Kaukasien, guv. Erivan,
mellem Aras og Kars, 9000 indb. Vinavl. I nærheden
saltbergverk.
Na’chod, Østerrige, by i Böhmen, ved Mettau og
jernbanen fra Halbstadt sydover, henimod Sudeterne, 351 m.
o. h., bomuldsindustri. Fegtning 27 juni 1866.
Nachtigal, Gustav (1834—85), t. afrikareisende.
Egentlig udsendt som preussisk gesandt til sultanen af
Bornu foretog N. 1863—74 sin store reise i Nord-Afrika
fra Algerie, Tunis og Tripolis gjennem Sahara og Tibesti
til Bornu, Borgu og Baghirmi, derfra gjennem Wadai,
Dar-Fur, Kordofan til Kairo. 1882 tysk konsul i Tunis,
1884 bragte han som tysk rigskommissær til Vest-Afrika
Togo, Kamerun og Lûderitzland under tysk protektorat.
Skrev bl. a. det fortræffelige verk «Sahara und Sudan»,
I—III (1879—89).
Naddodd, n. viking fra midten af 9 aarh., bosatte sig
som fredløs paa Færøerne og var en af de tidligste
kolonister der. Paa en reise fra Norge blev han af
stormen drevet langt mod n.v. og kom saaledes tilfældig
til at opdage Island, hvor han gik iland i ReyÔarfjorden
paa østlandet. Han kaldte landet Sneland, fordi der
faldt sne, da han forlod det. [Litt. : Landnamabok.]
Nadir, det modsatte af zenit (s. d.).
Nadir shah, kaldt Ku li kan (1688—1747), shah af
Persien; var først formynder for den umyndige Abbas
III 1732—36, lod sig udraabe til shah efter denne.
Beseirede tyrkerne o. a. nabofolk, trængte ind i Indien og
erobrede stormogulens hovedstad Delhi under blodige
mj^rderier. Forhadt paa grund af sin grusomhed og
utaalsomme herskesyge; dræbtes ved en sammensvergelse
stiftet af en brodersøn.
Nadson, Semjon Jakovlevitsj (1862—87), rus.
lyriker af pessimistisk retning. Hans digte blev
efter-haanden offentliggjort i forskjellige russiske tidsskrifter.
Et udvalg af dem er udkommet i tysk oversættelse.
Nadveren er ved siden af daaben det andet af den
kristne kirkes sakramenter (s. d.). I det nye testamente
bruges navnene Herrens nadver (1 Kor. 11,20), Herrens
bord (1 Kor. 10, 21) og brødets brydelse (Ap. gj. 2, 42).
I kirkelig sprogbrug forekommer andre navne: Alterens
sakramente, eucharisti, kommunion, messe. N.s indstiftelse
er berettet Matt. 26, 26-29; Mark. 14, 22-25; Luk. 22,
17-20; 1 Kor. 11, 23-26. Dens gammeltestamentlige
mod-billede er paaskemaaltidet, hvad enten Jesus sidste
maal-tid med hans apostle har været et virkeligt eller et
anteciperet paaskemaaltid (se Jesus, bd. IV, sp. 775).
N. er indstiftet som et maaltid, der skal feires i
menigheden og blev feiret saaledes i den apostoliske tid (Luk.
24,30; Ap. gj. 2,42. 46; 20, 7; 1 Kor. 10, 15 f.; 11, 23 f.).
Medens det kristelige liv bliver til i daaben, bliver det
næret og opholdt i n. Ved den styrkes samfundet mellem
Herren og den kristne (1 Kor. 10, 16 f.). N. skjænker
skolde — ® (aus-, ab-,
ver)-brühen ~ © scald - ® échauder.
skold(n)ing — ® Brühen n
-@ scalding — ® échaudage m.
skole — ® Schule f — @
school — ® école f; (høiere)
collège, lycée m.
skole vb — ® schulen - (e)
train — ® former; (hest) dresser;
(være godt s.t) avoir de l’école.
skoleaar - ® Schuljahr n
-(e) session; the school-days — ®
année (f) scolaire.
skolebarn — ® Schulkind n,
Schüler m - (e) school child - ®
écolier m, écolière f.
skolebestyrer — ®
Schuldirektor m — @ headmaster,
school manager, principal of a
school - ® chef (m) d’institution.
skolebænk - ® Schulbank f
— @ form — ® banc (m) d’école.
skolekamerat — ® Mitschüler,
Schulkamerad, -geführte m - (^
school fellow, -mate — ®
camarade (ami m) d’école.
skolelærer — ® Schullehrer
m - (g usher (teacher) at (to) a
school, school-teacher — ® maîti’e
d’école; instituteur m.
skolemand — ® Schulmann
m — @ teacher, school-man,
pedagogue - ® pédagogue m.
skolemester - ® Schulmeister
m — (g) school-master - ®
pédagogue m.
skolemesterere — ®
schulmeistern — @ school in a magi^
sterial way - ® morigéner, ré^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
