Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nadvorna ... - Ordbøgerne: S - skolepeng ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
997
Nadvo’rna—Nagelfast
998
skolepenge—skoning
syndsforladelse, forvisning om barneforholdet til Gud og
det evige livs herlighed. Med hensyn til forstaaelsen af
indstiftelsesordene: «Dette er mit legeme» og «Dette er
mit blod, pagtens, hvilket udgydes for mange til
syndernes forladelse», er der ikke enighed indenfor kirken.
I oldkirken gjorde dels en realistisk, dels en
symbolskspiritualistisk opfatning sig gjældende. Den første gik
ud paa, at nadverelementerne (brød og vin) efter
indvielsen indeholdt himmelsk føde, som gav
menneskelegemet del i udødelighedens kræfter. Den anden
opfatning gik ud paa, at brød og vin er symboler paa
Jesu legeme og død. Efterhaanden blev d. betragtet som
en ublodig gjentagelse af Jesu offer; og efter forskjellige
dogmatiske stridigheder om n. i 9 og 11 aarh. blev
romerkirkens opfatning fastslaaet paa fjerde Laterankoncilium
1215. Den gaar ud paa, at brødets og vinens substans
(ikke egenskaber) ved indvielsen forvandles til Jesu
legeme og blod (transsubstantiationslæren). Heraf følger,,
at det indviede brød, «hostien», skal tilbedes. Det blev
ligeledes i 12 aarh. almindelig, at man kun gav lægfolk
brødet og ikke vinen. Dette blev dels begrundet ud
fra en hellig frygt for at spilde Kristi blod, dels ud fra
«concomitanslæren», d.e.at brødet som Kristi legeme ogsaa
indeholdt Kristi blod. Luther forkastede
transsubstantiationslæren og krævede, at lægfolk baade skulde nyde
brødet og vinen. Positivt lærte han, at Jesu legeme og
blod er tilstede «i, med og under» brødet og vinen
under nydelsen. I den reformerte kirke lærte Zwingli,
öt brød og vin er billeder og tegn paa Kristi legeme og
blod, som gaves i døden for mennesker. Derimod
nærmede Calvins opfatning sig mere den lutherske (se
Sakrament). [Litt.: Blandt norske bidrag kan nævnes
verker af Axel Andersen, Brochmann, Brun, Jonas Dahl,
Grimelund o. a.]
Nadvo’rna, Østerrige, landsby i Galizien, ved Bystrzyca
og jernbanen fra Stanislan over Jablonikapasset, henimod
Karpaterne, 431 m. o. h,, 8000 indb. (rutener og
tysktalende jøder). Tømmerhandel, sagbrug.
Naeyer [najer], se De Smet de Naeyer.
Nafta kaldes forskjellige flygtige, brændbare vædsker,
saaledes destillater af jordolje, der er flygtigere end
lys-olje. Denne n. finder udstrakt anvendelse til motordrift.
N. (solvent naphtha, opløsningsnafta) kaldes ogsaa det
destillat af stenkulstjæren, der har egenvegt 0.875. N.
bruges endvidere som navn paa den raa jordolje, der
vindes i egnene ved det Kaspiske hav. Endelig benævnes
i daglig tale almindelig æter (ætylæter) n.
Naftåli, Jakobs søn med Bilha, 1 Mos. 30, 7. N.
stamme boede i det frugtbare land fra Gennesaret sjø
til Israels nordgrænse (Josva 19, 32).
Naftalin, C^oHg, er et kulvandstof, der erholdes af
det mellem 180° —300° kogende destillat af
stenkulstjæren; denne indeholder 4 — 6 pet. n. Det er et fast,
flygtigt, hvidt stof, der krystalliserer i monokline tavler
og blade, smelter ved 79°, koger ved 218° og besidder
en eiendommelig gjennemtrængende, ubehagelig lugt.
Det opløses af æter, benzol og kogende alkohol, men
praktisk talt ikke af vand. N. anvendes væsentlig til
fremstilling af en række vigtige farvestoffe, endvidere til
karburering af vandgas, som middel mod møl, mug,
enkelte hudsygdomme og som antiseptisk middel.
Naftalînrosa, naftalinrødt, magdalarødt, G30H20N4.
HCl, er et tjærefarvestof, der hører til de saakaldte
safraniner (s, d.). Det farver silke rosa med svag
fluorescens.
Naftëner kaldes en række kulvandstoffe, der er
isomere (se I so m er i) med olefinerne (s. d.); i modsætning
til disse optager n. ikke brom og angribes vanskelig af
svovlsyre og salpetersyre. N. forekommer i jordolje,
navnlig i den ved Baku vundne (90 pet.).
Naftôlblaat, se Indofenoler.
Naftöler kaldes de to forbindelser (a- og ß-naftol), der
opstaar, naar et vandstofatom i naftalinets molekyl
erstattes med hydroksyl, OH (smig. Fenoler).
Forskjellen mellem a- og ß-naftol skyldes hydroksylgruppens
forskjellige plads i molekylet. Behandles naftalin med
svovlsyre, faaes ved lavere temperatur a naftalinsulfosyre,
ved høiere ß-syren, og disse giver ved smeltning med
etsnatron henholdsvis a- og ß-naftol. Det første smelter
ved 94°, det sidste ved 122°. Disse n. er udgangspunktet
for en række meget værdifulde farvestoffe (se N a f t o
1-farvestoffe og Naftylaminer).
Naftölfarvestoffe kaldes en gruppe værdifulde
azo-farvestoffe (s. d.), der faaes ved at behandle a- og ß-naftol
eller deres sulfosyrer (s. d.) med forskjellige
diazofor-bindelser. Af n. kan fremhæves a-naftolorange eller
orange I, ß-naftolorange eller orange II, egterødt eller
roccellin, ponceau, bordeaux.
Naftölgult er dinitro a-naftolsulfosyre. Det giver en
egte, gul farve paa uld og silke.
Naftölorange, se under N aft olfar vest off e.
Naftolsort, se Brillantsort.
Naftylaminer (a- og ß-naftylamin) kaldes naftalinets
aminer (s. d.). a-naftylamin faaes ved at behandle
a-nitronaftalin med jern og saltsyre, ß-naftylamin af
ß-naftol ved behandling med ammoniak. Det første
smelter ved 50°, det andet ved 112°. Begge n. tjener
til fremstilling af en række værdifulde farvestoffe, særlig
azofarvestoffe (s. d.).
Näga (d. e. nøgen) er inden de forskjellige hindu-sekter
betegnelse for saadanne, som gaar omkring nøgne for
derved at lægge for dagen sin foragt for verden. De
streifer om som tiggermunke; men de lader sig ogsaa
hverve som soldater.
Nagano, by i Japan, paa Hondo, 180 km. n.v. for
Tokio; 39242 indb. (1908).
Nagaoka, by i Japan, paa Hondo, ved elven Sjinano,
50 km. syd for Niigata; 35 376 indb. (1908).
Nagasaki, by i Japan, paa vestkysten af Kiusjiu;
176480 indb. (1908). N. ligger ved en vakker bugt,
omgivet af 300—400 m. høie aaser og har en af de bedste
havne i Japan. Fra gammel tid er N. en af Japans
vigtigste handelsbyer, men den er nu overfløiet af
Joko-hama, Kobe og Moji. I 1908 blev havnen anløbet af
1232 skibe fra udlandet paa tilsammen 2 684 000 tons.
Norsk vicekonsulat. N.s havn var den eneste i Japan,
som indtil 1854 var aaben for europæere og det desuden
bare for hollændere. Disse havde en handelsstation paa
den lille o Deshima (s. d.).
Nagelfast. Til en fast eiendom (s. d.) ansees retslig
ogsaa at høre saadanne bestanddele eller indretninger,
som gjennem indmuring, paaspikring o. 1. er forbundet
genter; (intr.) dogmatiser; (s.nde)
magistral, doctoral.
skolepenge — ® Schulgeld n
© school fees — (f) rétribution (f)
scolaire.
skolepligtig - (t) schulpnichtig
— (e) compelled (obliged, liable) to
attend school — ® qui a l’âge
d’aller à l’école.
skoletid - ® Schulzeit f-(e)
school-days — (g années (f pl)
passées au collège.
skoletime — (t) Schulstunde f
— (e) lesson (in a school) — ®
leçon; heure (f) de classe.
skoletvang — (t) Schulzwang
m - (g educational coercion,
compulsory education - (f) instruction
(f) obligatoire.
skolevæsen — (t) Schulwesen
n — @ public instruction (educa
tion) — (f) écoles f pi ; instruction
(f) publique.
skoliast - (t) Scholiast m
-(e) scholiast — (f) scholiaste m.
skolme — (D Hülse f; Balg m
- (ê) husk, pod, shell - (f) cosse,
gousse f.
skolopender, skolorm — ®
Skolopender, Tausendfuss m — @
scolopendra — (f) scolopendre t’.
skolt ~ ® (Hirn Schädel m
-@ pate, sconce - ® crâne m.
skomager — (^ Schuhmacher,
Schuster m — (e) shoemaker,
bootmaker — (f) cordonnier m.
skoning — (t) (af hest)
Beschlagen, Beschuhen n; (paa en
kjole) Stoss(saum), Verstoss m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
