Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordheimsund ... - Ordbøgerne: S - solid ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181
Nordheimsund—Nordishavet
1182
for andre lande var det da han i 1879 som fører for
telemarkingerne viste sig i Kristiania som hopløber,
hvilket gav stødet til at gjøre denne sport til norsk
nationalidræt. [Litt.: Bergland, kvæde i «Lauvduskar? VI.]
Nordheimsund, dampskibsanløbssted med post og
telegraf ved en liden bugt paa vestsiden af Hardangerfjorden,
Vikør herred. Smilende omgivelser. Flere hoteller. Yndet
sommeropholdssted. Paa stedet er en ungdoms- og
missionsskole. Fra N. fører i storslagne omgivelser
hovedvei mod vest over Kvammeskogen til Tysse ved
Samnanger-fjorden og videre til Trengereid ved Vossebanen.
Nord-Holland, se Holland.
Nordhordland, den nordlige del af Søndre Bergenhus
amt, omfatter de af talrige, sterkt forgrenede fjorde
gjen-nemskaarne trakter nord og øst for Bergen. Det eg. N.,
svarende til sorenskriveriet af samme navn, bestaar af
9 herreder med et samlet areal paa 2718.48 km.^ Til
det tidligere fogderi N. hørte ogsaa distriktet
Midthord-land omkring Bergens by, 11 herreder med et samlet
areal paa 1428.65 km.^ N. fogderi grænser mod øst
og sydøst til Voss og Hardanger, mod syd til
Sønd-hordland og mod nord til Nordre Bergenhus. De vigtigste
næringsveie er jordbrug (fædrift), fiskeri og
fabrikvirksomhed. Inden fogderiet ligger en række store møllebrug,
bl. a. Vaksdal mølle, flere uldvarefabriker m. v. Distriktet
rekruterer N.s og Midthordlands bataljoner af Søndre
Bergenhus amt med eksercerplads Ulven, syd for
Bergen. — Sprog. N.s sprog er et fuldstændigt a-maal,
d. e. det bevarer udlydende oldn. a som ubetonet, dog
undtages i mange bygder udlyden af et første
sammensætningsled, hvor den bliver til et slapt e. Kort oldn.
0 bliver sedvanlig ikke til aa som i de indre bergenske
maal, men nærmer sig paa forskjellig maade til ø-lydene;
kort oldn. u bliver ogsaa ofte nærmet til enlags ø-lyd,
ved forveksling med oldn. kort y. Palatal udtale af
oldn. Il og nn, besiegtet med den nordenfjeldske, er
udbredt. Sterkt hunkjøns artikel er æ, svagt hunkjøns o,
ligesom i Vosse- og Hardangermaalene ; dativ er brugelig.
1 sterk modsætning til de andre maal i stiftet staar
det, at den slappe e-lyd som endelse, hvor oldn. havde r,
f. eks. i adjektiver og sterke verbers præsens, sjelden
forekommer i N.s maal, og sedvanlig ikke engang bruges i
saadanne flertalsformer som bøk, bøger.
Nordhue, 710 m. høit, kegleformigt fjeld paa vestsiden
af Glommen n.v. for Elverum. N., der ligger i grænsen
mellem Løiten, Elverum og Aamot herreder, er
skog-klædt helt til tops. Paa toppen vakker villa.
Nordhuus, Johan Parely (1849—), n. lods, bosat
i Brønnø, Tromsø distrikt. N. har lodset det tyske
keiserskib, siden dette første gang besøgte Norges
vestkyst for ca. 20 aar tilbage.
Nordin, Karl Gustaf (1749—1812), sv. statsmand
og lærd, virkede som docent i Upsala og lektor i
Hernö-sand og kaldtes 1782 til Stockholm for at udgive kilderne
til Sveriges ældre historie. Her blev han hurtig politisk
interesseret, tog del i forhandlingerne om kirkelige sager
og fremtraadte 1786 som kirkens virkelige leder. Skjønt
fratraadt 1789 bevarede N. sin indflydelse blandt
preste-standen, 1792 fik han sæde i «allmänna beredningen»
og «finanskonseljen», men havde efter Gustaf Ill’s død
væsentlig udspillet sin rolle. En frugt af hans flittige
solid—solitary
videnskabelige samlen er de store «Nordinska
samlin-garna», som nu findes i biblioteket i Upsala.
Nordishavet (jfr. Hav) kaldes havet nordenfor jordens
fastlandsmasser, altsaa mellem Nordamerikas og
Grønlands nordkyster paa den ene side og Europas og Asiens
paa den anden side. Forbindelsen med Stillehavet,
Beringsstrædet, er kun 80 km. bred paa det smaleste og
danner saaledes ingen fremtrædende afbrydelse af den
nævnte grænse. Af forbindelserne med Atlanterhavet paa
begge sider af Grønland er strækningen Grønland^—^Island
—Norge saa bred, at N. kunde betragtes som, og
morfologisk og hydrografisk ogsaa egentlig er, en bugt eller
fortsættelse af Atlanterhavet, hvis ikke kjendskabet til
N. først havde udfoldet sig, efterat navnet Atlanterhavet
havde fæstnet sig omtrent for sit nugjældende omraade,
og desuden N. ikke i visse maader havde sin egen
karakter. En naturligere grænse end polarcirkelen vil da
være de undersjøiske terskler mellem Shetlandsøerne,
Færøerne og Island til Grønland og mellem Grønland og
Baffinsland. Fra Færøerne til Stad paa Norges vestkyst
er der ingen naturlig grænse. N.s flade kan anslaaes
til 12.8 mill, km.’^ (efter andre beregninger adskillig
mindre, kun 9.3), hvoraf mindst halvdelen er stadig
dækket af drivis. Man har ment, at ved enden af den
varme aarstid skulde en tredjedel af det hele isomraade
være isfrit. De vigtigste enkeltdele er : 1. Nordpolbassinet
med det Sibiriske og det Nordamerikanske kysthav paa
hver sin side af Beringsstrædet, og paa Atlanterhavssiden
begrænset af Frans Josefs land, Spitsbergen, Grønland
og det nordamerikanske arkipel. 2. Karahavet (det
Kariske hav) indenfor Novaja Semlja. 3. Barentshavet
og det Murmanske kysthav mellem Novaja Semlja, Frans
Josefs land, Spitsbergen, Bjørneøen^ Norge og Rusland.
4. Det Norske hav mellem Norge, Spitsbergen, Jan
Mayen, Island og Færøerne. Dette regnes af enkelte til
Atlanterhavet. 5. Grønlandshavet mellem Spitsbergen, Jan
Mayen, Island og Grønland. Disse to sidstnævnte have
sammenfattes undertiden for en større del under navnet
Nordhavet eller det Europæiske nordhav. 6.
Baffins-bugten og Davisstrædet mellem Grønland, Ellesmereland,
Nord-Devon og Baffinsland. Tidligere opfattedes N. som
et grundt hav, kun med større dybde mellem Grønland
og Spitsbergen, men den Nansen’ske «Fram»-ekspedition
1893—96 paaviste, at der er dybt hav nordenfor det
Sibiriske kysthavs grundinger. Kystgrundingerne paa
begge sider af polarbassinet danner den største kjendte
fastlandssokkel, nordenfor Europa omslutter den Frans
Josefs land og Spitsbergen, rigtignok med enkelte
for-sækninger indenfor sine grænser. Fra Spitsbergens
vestkyst gaar det grunde havs grænse mod det Norske havs
dyb sydover til Lofoten, derfra i en udbøining langs
Norges kyst til udenfor Søndmør, hvorfra eggen løber
henimod Shetlandsøerne. Dybden af havet over denne
sokkel, paa hvilken de arktiske øgrupper reiser sig, er
meget jevn og er sjelden mere end 100—150 m. I
polardybet er der loddet henimod 4000 m., langs «Frams»
vei overalt over 3000 m. Peary loddede uden at naa
bund til en dybde af henimod 3000 m., paa det
nærmeste punkt nær polen (89 ° 55 ’), hvor han kunde
foretage en dyblodning. Havbunden i polarbassinet dækkes
kun for en yderst liden del af stof af organisk oprindelse,
solid solide ® & ® solid,
paalidelig; massiv; (t) ogs. stadig,
sat; ©ogs fast legeme; geometrisk
legeme ; (e) (pD ogs. faste dele, fast
mad.
solidaire ® solidarisk,
gjensidig ansvarlig.
solidariser (Î) gjøre solidarisk,
solidarisk - ® solidarisch
-© co-responsible — (f) solidaire.
solidaritet - (t) Solidarität f,
Solidarverhäitnis n, gegenseitige
Verantwortlichkeit f - @
solidarity — ® solidarité f.
solidifaction ® f, fortætning,
solidifier (î), solidify © gjøre
fast; ® ogs. fortætte(s).
Solidität ® f, solidité ® f,
solidity © soliditet, fasthed;
styrke; ® ogs. sathed.
soliditet — ® Solidität,
Festigkeit, Dauerhaftigkeit;
Kreditfähigkeit - © solidity; respectability —
® solidité f.
soliloque ® m, soliloquy ©
enetale.
soliloquize © tale med, sige
til sig selv.
SOlin ® m, bjelkerum; kalklag,
murverk (mellem bielker).
soliped ©, soiipède ® m),
enhovet (dyr).
solist — ® Solosänger m — ©
sol(o)ist - ® soliste m.
solitaire © & ® (m), eneboer,
eremit; enkelt indfattet diamant;
slags tankespil; ® ogs. ensom,
enslig; afsides, ode. ver (m) S.
bændelorm.
solitary © som søger ensom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
