Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Næringsveie. Landbruget - Fiseri - Bergverksdrift - Ordbøgerne: S - sous-entente ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
landets heldige beliggenhed mod havet og paa grund af
de mange gode fløtningsvasdrag. Den træforædlende
industri begunstiges derhos paa sin side ved de talrige
vandfald, der giver den billig drivkraft. Langs de større
vasdrag og ved de vigtigere udskibningssteder findes
derfor en mængde sagbrug, høvlerier, træmasse- og
cellulosefabriker. Skogbrugets bigrene, kulbrænding og
tjæretilvirkning, har for tiden meget ringe betydning og
drives kun lokalt i mindre maalestok. Den overveiende
del af landets skoge er i privat eie. De offentlige og
halvoffentlige skoge udgjorde i 1907 ialt 10 285 km.^
produktiv skogmark, hvad der kun er ca. 18.07 pet. af
det samlede produktive skogareal. En stor del af
privat-skogene er vistnok i trælastfirmaers og træforædlende
anlægs eie, men ikke destomindre tilligger endnu den
overveiende del af dem den jordbrugsdrivende
befolkning. Skogene bestaar hovedsagelig af gran og furu.
Af løvtrærne er birken, dernæst oren den mest
fremherskende. De ædlere løvtræslag er mindre sterkt
repræsenteret. Nogen betydning for skogbruget har kun
eken og bøken, særlig i Kristiansands stift. Store dele
af landet, særlig de vestlige og nordligste distrikter, er
i tidligere tider afskoget. Der paagaar dog nu
gjen-nem det Norske skogselskab et i forhold til landets
økonomiske evne stort og intenst arbeide for ved kultur
at reise skogen paa fode igjen i de afskogede distrikter,
ligesom der i landet forøvrigt arbeides henimod det maal
at udnytte det forhaandenværende skogareal paa en mere
rationel maade end hidtil. Det er ikke destomindre en
saagodtsom undtagelsesfri opfatning blandt de
skog-kyndige, at det aarlige aavirke i landets skoge
fremdeles overstiger tilveksten. — Jagt, se under Jagt. —
Fiskeri. En udførlig fremstilling af N.s vigtigste
fiskerier er givet under art. Fiskeri. Fiskeri udgjør en af
N.s vigtigste næringsveie, og bedriften gaar stadig fremad
i omfang, afkastning og tekniske fremskridt, om end
deres udbytte er varierende fra aar til aar. Som eksempel
kan efter den norske fiskeristatistik anføres nogle af de
statistiske data, som foreligger for aaret 1908, der er det
første aar en række nye og fyldigere oplysninger blev
medtaget i statistiken. Af fiskere og fangstmænd var
der 90 527 mand, af tilvirkere 14 045, tiis. 104 572 mand.
Disse fordeler sig saaledes paa kysten: Skagerakkysten
(til Stavanger amt) 7194 mand. Vestlandet (Stavanger og
Bergenhusamterne) 17057 mand, Romsdals amt 11572 mand,
Trondhjemsamterne 10 008 mand, Nordlands amt 24292
mand, Tromsø amt 13 544 mand. Finmarkens amt 6860
mand. Af dækkede fiskerfartøier fandtes i 1907 og 1909:
Landsdele
Mindre
seillartøier
større
seillarløier
[-Motor-lartøier-]
{+Motor-
lartøier+}
Dampere
______ 1907 1Ü01) 1^1)07 1909 1907 1900 1907 [^1909
Skagerakkysten. I 735 642 921 56ii 148! 2801; 3! 3
Vestlandet. . . . jj 342 652 378 347 37j 124}! 55 | 51
Romsdals amt .i| 288 68! 101! 29il 3941 772ll 92 I 107
Trondhj.amterne|! 58 138 98| 102il 18 381 4 7
Nordland . . . . || 4351 558 137^ 118! 34 158 13 20
Tromsø.....I 200! 518 539; 224l 10 9ö 8 6
Finmarken . . . |i 2791 366 53l 43^ 6 18 ! 1 1
Hele landet .. .1233812942 ;1398 919 637 1483 176 195
sous-entente-sous-sol
Værdiudbyttet for 1908 fordeler sig som tabellen viser:
Fiskesorter
Værdi i
1000 kr.
Skrei............. 14 329 | 37.10
Loddetorsk...........! 3 790 | 9.81
Andre torskearter (sei, hyse, brosme, i
lange) . . . . ^........j 6119 î 15.84
Sild af alle slags ........ 6 097 ! 15.79
Brisling.................1 179 3.05
Laks.............I 1 147 2.96
l^øørret........................102 i 0.26
Makrel............ 2 520 6.52
Kveite............. 1196 3 10
Rødspette...........! 112 0.29
Aal........... . . 182 I 0.47
Uer ..................136 0.35
Hummer............ 1 146 2.96
Ræker............ . 189 0.49
Østers . .......................10 ! 0.03
Forskjellig ..................379 ! 0.98
lalt 100^^
Naar hertil kommer udbyttet af sæl- og hvalfangst samt
af elvefiske af laks og sjøørret, var værdien af fangsten af
samtlige sjødyr i 1908 44 926 000 kr. Udførselsværdien af
samtlige havets produkter var 65.1 mill. eller omtr.
tredjeparten af landets samlede eksport. [Litt.: «N.s officielle
statistik», r.V; «N.s fiskerier>, udg. af fiskeridirektøren.] —
Bergverksdrift. Som tillæg til, hvad der allerede før
under Bergverksdrift (bd. I, sp. 896) er oplyst om
N.s bergverksdrift, skal her meddeles de væsentligste
træk af denne næringsveis udvikling i de sidste aar. Af
jernverker er der flere, hvor der i det sidste har været
en ganske betydelig drift. Saaledes er der udvundet en
ganske betydelig mængde jernmalm fra Fensfeltet ved
Norsjø i Telemarken; men fornemmelig er det
jernforekomsterne i den nordlige del af landet, som har fanget
interessen. I Sydvaranger har rationel prøvedrift og andre
undersøgelser vist, at man her har et malmareal af mindst
1.5 km.^ Man er her færdig med opførelsen af forskjellige
storartede anlæg for at skaffe en aarlig produktion af
600 000 tons malmbriketter med et indhold af ca. 65 pet.
jern. I Salangen, hvor der er aabnet en stor drift, vil man
efter planen have en aarlig produktion af 60—100 000 tons
briketter. De store forhaabninger, man for en del aar siden
havde til jernforekomsterne i Dunderlandsdalen, er
derimod delvis blevet skuffet, idet forskjellige omstændigheder
har medført, at her endnu ikke er blevet nogen stordrift,
tiltrods for den overmaade store kapital, som er nedlagt
i forskjellige anlæg. I det trondhjemske er der for et
par aar siden opdaget meget betydelige forekomster af
en ren og god jernmalm i Beitstaden og Aafjorden, hvilke
forekomster giver gode forhaabninger om en fremtidig
stordrift. — Det samlede jernforraad i landet er beregnet
til ca. 175 mill, tons med et indhold af ca. 100 mill, tons
jern. Med den rivende udvikling af de elektriske
jern-smeltningsprocesser er der haab om, at der ogsaa snarlig vil
vokse frem en betydelig jernsmeltning i landet. Allerede nu
er der under bygning flere jernsmeltningsverker, saaledes
ved Jøssingfjorden, i Odda, ved Tinnfoss og ved Arendal.
I^ct. af
aarels hele
udbytte.
sous-entente (f) f, bagtanke,
sous-faîte (?) m, gavlspids,
sous-ferme (|) f, underforpagt-
sous-garde ® f,
aftrykker-bøile (paa geværlaas).
sous-gorge ® f, halsrem (paa
saeletøi).
sous-jacent ® underliggende.
sous-lieutenance ©f, sekond
løitnantsgrad, -tjeneste.
sous-lieutenant ® m,
sekond-løitnant.
sous-location (g f, -louage
m, fremleie.
sous-louer (g fremleie, leie
paa anden haand.
sous-main (f) m,
skriveunderlag.
sous-maître (f) m,
hjælpelærer.
sous-marin (f) undersjøisk,
sous-œuvre ©m: en s. i
grunden, reprendre en s.
reparere i grunden ; underbygge ;
omarbeide.
sous-ordre (f) m, underordnet,
sous-pied (î) m, bukse-,
ridestrop.
sous-seing ® m, privat
overenskomst = acte (m) afeu s seing
privé.
sous-sel ® m, (kemisk) basisk
salt.
sous-signature (f) f, anden
underskrift.
soussigné ® (m), undertegnet,
sous-sol (f) m, kjelder(etage,
-leilighed); undergrund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
