Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Bergverksdrift - Industri og haandverk - Ordbøgerne: S - sous-entente ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
soustraction—Souterrain
— Den gren af bergverksdriften, som spiller den vigtigste
rolle for vort land, er imidlertid fremdeles driften paa
kobber og svovlkis. Denne dVift har ogsaa i det sidste
været i fremgang, tiltrods for daarlige konjunkturer.
Endel kobber- og svovlkisverker har man vistnok været
nødt til midlertidig at nedlægge (f. eks. Meråker og Kjøli),
men paa den anden side er produktionen ved flere af
de ældre verker blevet øget meget betydelig. Særlig
er dette tilfælde med Sulitelma og Løkkens verker.
Af nye kobberanvisninger, hvortil der knytter sig store
forhaabninger, maa særlig nævnes de paa Stord.
— Fremgangen siden 1905 i bergverksdriften paa
kobber og svovlkis vil fremgaa af nedenstaaende tabel:
Aîir.
1211 Norge
1212
Produktion
nf kobber I
og svovlkis.
Indhold
kobbel
I Deraf
ud-af i vundet ved
hvttedrift i
^ landet.
Tons.
Værdi
mill, kl
1901—05 . . 168000 5100 1 260 5.1
1906 .... 230000 5260 1300 7.5
1907 .... 276000 7000 I 1325 7.8
1908 .... 260000 9200 1400 7.5
1909 .... 320000 9100 | 1660 ! 7.8
Hvad angaar den øvrige bergverksdrift, maa nævnes, at
der ved Kongsberg haves meget pene anbrud i Samuels
grube, som vil sikre verket en betydelig sølvproduktion
i en række aar. — Ved zinkforekomsterne paa
Hadeland har der i de sidste aar været en betydelig
produktion. Der er her opført opberedningsanstalter, hvori
malmen behandles efter nye metoder. — Af
nikkelforekomsterne er det væsentlig kun Evje i Sætersdalen, som
har været i drift i den senere tid. Malmen herfra
til-godegjøres nu i en egen nikkelhytte, som nylig er blevet
opført. Den samlede produktionsværdi af
bergverksdriften paa andre metaller end jern og kobber (med
svovlkis) udgjorde i 1909 omkr. 750 000 kr. — Industri
oghaandverk. N. frembringer i større mængde kun
et faatal raastoffe, egnet for fabrikindustri: Trævirke,
fisk, malm er de vigtigste. Men landet har til gjengjæld
i sin vældige tilgang paa vandkraft og sine gunstige
transportforhold, hvor det gjælder forbindelse med
uden-verdenen, udmerkede betingelser for storindustri. En
saadan har derfor holdt sit indtog, efterhvert som den
herfor nødvendige kapital kunde tilveiebringes. N. kom
her sent med, men det er fra 20 aarh. af i sterk
udvikling som industriland med heraf følgende omlægning af
folkets arbeidsforhold. A. Schweigaard oplyser i sin
«N.S statistik» (1840), at «de vigtigste industrianlæg her
i landet ved udgangen af 1835, foruden bergverkerne,
spikerhammerne, sag- og melmøllerne samt Kongsberg
vaabenfabrik og Vallø saltverk, var 8 glasverker, 3
kobber-valseverker, 8 papirfabriker, 5 oljemøller, 5 krudtmøller,
29 rebslagerier, 4 sukkerrafinaderier, 3 sæbesyderier, 79
tobaksfabriker, 366 brændevinsbrænderier og 139
teglverker». De fleste af disse anlæg, hvoraf de vigtigste
skrev sig fra beskyttelsestiden i første halvdel af 18 aarh.,
var ganske ubetydelige, og samtlige 79 tobaksfabriker f.
eks. vilde ikke været istand til at producere, hvad en
enkelt af de større fabriker af dette slags i vore dage
producerer. Der fandtes, dengang Schweigaard skrev.
endnu ingen fabrik for spinde- og væveindustri; denne
var ikke naaet længere end til at være gjenstand for
husflid. Først 1845 anlagdes Nydalens første spinderi,
kort efter Arne fabriker ved Bergen og Graah’s spinderi.
Fra 1850-aarene begyndte ogsaa træforædlingsindustrierne
at udvikle sig; Akers mekaniske verksted anlagdes 1854
og Nylands verksted 1856. Tiden om 1850 betegner
saa-ledes en gjennembruddets tid for norsk industri. Et
nyt sterkt fremstød fik den fra 1870 af, da
træmasse-og celluloseindustrien faar sine første anlæg. Udviklingen
sees af det antal arbeidere, industrien anvender. Dette
var 1850 i riget 12 700, 1860 19 700, 1870 33 200 og 1875
45 657. Antallet af bedrifter i 1870 var 2400, men
heri medregnet mange, som senere ikke miedtoges i
fabrikstatistiken, idet i 1890 som egentlige industrielle
anlæg kun opførtes 1935, men med et arbeidertal af
61000. 1890-aarene viser en betydelig opgang for
industrien. Denne opgang naaede et foreløbig høidepunkt
1899. 1900 var antallet af fabrikanlæg 3173 med et
arbeidertal af 79457 og desuden 199 388 hk., hver regnet
til 17 menneskers kraft. Der indtræder saa en
stilstandsperiode, som vedvarer indtil 1904, men saa kommer
paany en rask vekst. Den anvendte arbeidskraft, særlig
den mekaniske, stiger nemlig atter overordentlig hurtig,
saaledes at der allerede 1905 i 3729 bedrifter tælles 86 524
arbeidere og 280 918 hk. og i 1908 i 4238 industrielle
anlæg 102 852 arbeidere og 457 639 hk. eller en stigning fra
1897 fra tiis. ca. 3 mill, til 7 mill. etf. «menneskekræfter».
Betegnende for udviklingens raske gang er, at medens
der paa hver arbeider 1897 faldt 1.5 hk., var forholdet
1908 som 1:2.54. Industriarbeiderne var 1908 saaledes
fordelt: Landbrugs- og skogbedrift 481, transport- og
is-bedrift 305, bergverksdrift 6719, stenbrud og
forarbeidelse af sten- og jordarter, herunder ogsaa glas og
por-cellæn, 6456, mekaniske verksteder og metalindustri
21651, kemisk industri, fabrikation af male- og
farvevarer, eksplosivstotfe, oljer og sæbe 5375, anlæg for
elektrisk lys og kraft 414, tekstilindustri 10 309, papirindustri
12 250, læder- og gummivarer 971, træindustri 17 575,
industri for nærings- og nydelsesmidler 13 919,
beklædning og rensning 3005, polygrafisk industri 2844 og diverse
578. . Det paalideligste indtryk af virksomhedens vekst
faar man ved at regne med antallet af de af
Rigsforsik-ringsanstalten kontrollerede aarsverk (à 300 dagsverk).
Fra 1904 stiger nemlig ogsaa antallet af aarsverk sterkt,
saa man allerede 1906 stod over kulminationsaaret 1899.
Den hele stigning fra 1897 til 1908 udgjorde 41416
aarsverk, nemlig fra 92100 til 133 516 eller 45 pet.,
medens folkemængden i samme tidsrum kun øgedes
fra 2157 418 til 2 352 786 eller med 9.06 pet. Men
endnu sterkere stiger arbeidslønnen. Denne var i
samtlige rigsforsikringspligtige bedrifter 1897 72.32 mill,
kr., og steg 1908 til 131.81 mill, kr., altsaa med nær 60
mill. kr. eller med 82.3 pet. Den gjennemsnitlig
udbetalte løn for alle af industristatistiken omfattede
personer pr. udført aarsverk var i 1897 785.21 kr., i 1908
987,24 kr. eller en stigning paa lidt over 25 pet. Ogsaa regnet
efter den gjennemsnitlige dagløn har der, bortseet fra et
forbigaaende tilbageslag i 1905, været en stadig stigning;
den var 1908 i særdeles mange bedriftsarter for voksne
mandlige arbeidere naaet op i gjennemsnitlig 4 kr. eller
soustraction (?) f,
bortskaffelse; fratr£èkning, subtraktion.
soustraire ® skaffe bort, af
veien ; tilvende sig ; fravende,
unddrage ; frelse ; beskytte, verge ;
subtrahere, trække fra. se S. à
unddrage sig.
sous-traiter ® overtage
(arbeide, leverance osv.) paa anden
haand.
SOUS’Vente (f) f, fremsalg.
sous-ventrière ®f, buggjord,
sous-verge (?) m, haandhest.
soutache (f) f, lisse, baand,
soutacher ® sy lisser paa.
soutado(s), soutellas (f) m,
stinkador,
soutane (?) f, prestekjole;
pre-stestand.
soute (?) f, udjevningssum,
erstatning, vederlag; (tilsjøs)
kammer, rum.
soutenable ® udholdelig, til
at holde ud ; holdbar.
soutenance ® f, forsvar (af
disputats).
soutenant ® m, forsvarer,
soutènement (?) m, støtte;
(jur.) bilag (Ul regning).
souteneur (?) m, sutenør.
soutenir ® bære, holde oppe;
(under)støtte; hjælpe; holde
vedlige; hævde; holde ud.
soutenu ® ud-, vedholdende;
(stil) ophøiet, ædel.
souter © (gammeldags)
skomager.
souterrain (?) underjordisk;
hemmelig, guerre (f) s.e minekrig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
