Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Industri og haandverk - Handel og skibsfart - Ordbøgerne: S - souterrain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
1211 Norge
1212
souterrain—souvenir
derover pr. dag. Størst fremgang i de senere aar viser de
elektrokemiske industrier, herunder fremstilling af
Norge-salpeter, samt træmasse-, cellulose- og papirindustrien,
metalindustrien, herunder elektrisk udvinding af staal,
og hermetikindustrien. Et epokegjørende fremskridt for
Norges industrielle selvhjulpethed er oprettelsen af den
tekniske høiskole i Trondhjem 1910. Af stor
betydning for at sikre industrien for landets egen kapital
og arbeidskraft er toldtarifen af 1905 samt lovene om
koncession til erhvervelse af fast eiendom af 18 sep.
1909 og om vasdragsregulering af juli 1911. —
Haand-verket stod i middelalderen paa et forholdsvis høit
trin i Norge. Smedekunst, vævning af tepper og
klæder, skibsbyggeri og træskjæreri var høit skattet
allerede i vikingetiden og blev fremmet af høvdinger og
stormænd. En egen haandverksnæring kan spores tilbage
til 11 aarh., og haandverkere i forskjellige fag dannede
sammen med kjøbmændene kjernen i vore ældste byers
befolkning. De holdt trofast sammen, og først deres
«gilder», senere deres laug blev en magt i de smaa
bysamfund. Magnus Lagabøters byordning af 1276 vidner
om, at liaandverkerne var en stand, som der stod respekt
af. Deres indflydelse blev endog stor nok til at vække
mishag fra kongernes side, og flere af deres gilder og laug
blev ophævet. Hanseaterne kunde derfor saa meget
lettere faa indpas, og fra Kristoffer af Bayerns og Kristian
I’s tid fik de ganske magten over norsk næringsliv.
Sorte-døden gjorde resten. Først fra tiden om 1550 lykkedes
det Kristoffer Valkendorf i Bergen at sætte en stopper
for de udenlandske indflytteres overgreb. Efter denne tid
smeltede de sammen med den norske befolkning. Men
der manglede i den følgende tid lovregler og støtte for
næringslivet. Dette opnaaede ikke haandverket før Kristian
V’s Norske lov af 1687, som indførte laug og gav
haandverket en haandsrækning. Nogen større hjælp var der ikke
heri, forholdene var for smaa og bekymringsfulde, og det
blev efterhaanden skik at søge til udlandet for at finde godt
haandverksarbeide. Haandverket sank herunder til et lavt
trin. Undtagelser herfra fandtes i guldsmed- og
snedkerfaget, men ellers var dygtigheden veget plads for rutine og
rodløshedens slette smag. Den gamle nationale kultur
blev forsømt og glemt. Denne tilstand varede ved endnu
ind i 19 aarh.s begyndelse. Fra 1830-aarene lysnede
det dog for haandverket s mænd og ikke mindst ved
laugs-ordningens ophævelse ved haandverksloven af 15 juli
1839. Haandverkerstanden, hvis antal af mestre og svende
1825 udgjorde 15 967, var 1845 steget til 24 694, og 1891
blev 74 893 regnet at tilhøre denne stand. I de senere aar
har maskinerne under trykket af storindustriens
masseproduktion i stedse øget udstrækning trængt ind i
haand-verksdriften. Lov af 14 april 1866 gav fuld
næringsfrihed, hvorved de sidste spor af de tidligere
fagorganisationer forsvandt. Dette i forening med storindustriens
stedse øgede og i længden uimodstaaelige konkurrance satte
haandverket sterkt tilbage. Forat det ikke skulde gaa helt
tilgrunde, indførte lov af 15 juni 1881 paany frivillige
svendeprøver, og ved lov af 29 juni 1894 blev opnaaelsen
af saadan betingelse for at erholde haandverksborgerskab.
— Husflid. Paa det tredje landsmøde for husflid, som
blev afholdt i Trondhjem oktober 1910, besluttedes
dannelsen af Norges husflidsforbund, ved sammenslutning af
husflidsforeninger, kunstindustrimuseer og industriskoler
drevet af stat eller af kommune med statsbidrag.
Forbundets maal er ifølge lovene «at tilveiebringe et
frugtbringende samarbeide, at fremme husfliden og at lede
den i ret spor i økonomisk og æstetisk henseende».
Der skal arbeides for en saavidt mulig ensartet
undervisning, afholdes kurser, udsendes vandrelærere, udgives
bøger og tegninger, oprettes mønster- og modelsamlinger
og organiseres lokale foreninger, ligesom forbundet ogsaa
skal virke for at fremhjælpe afsætningen af
husflidsprodukter. Forbundets virksomhed ledes af et raad paa
fem medlemmer. Dets sæde er i Kristiania. (Om N.s
husflid s. d., bd. IV, sp. 323.) — Handel og skibsfart.
N. har aldrig i nævneværdig udstrækning drevet nogen
mellemhandel. Hvad det indfører, er til eget forbrug,
ikke til gjenudførsel ; hvad det udfører, er egne
produkter. Den norske handel og skibsfarts historie er saa
gammel som landets egen historie og sterkt vekslende
som denne. I Magnus Lagabøters og hans sønners dage
staar N. i livlig samfærdsel med England, Flandern, de
nordtyske lande og Gotland. Fra 1217 foreligger der en
handelstraktat med England, den ældste overenskomst
af denne art i dette lands historie. Med hanseaternes
byer træffer de norske konger aftaler om samhandel, og
med Flandern afsluttes 1308 et handelsforbund. N.s
udførselsvarer i middelalderen er fisk, tran, trælast,
skind og pelsverk, talg og smør, dun samt jagtfalke.
Efter den sorte døds herjinger var N.s kraft brudt, og det
paagaaende Hansaforbund havde let for at faa overvegt.
Det tilrev sig landets hele handelsomsætning, og
«Kontoret» i Bergen blev en afgjørende faktor i N.s
økonomiske liv. Hansaens magt og indflydelse afløstes af
Danmarks. Og samtidig som danskerne satte sig fast i
landet, kom ogsaa hollænderne. Allerede 1443 opnaaede
Amsterdam ret for sine kjøbmænd til frit at opkjøbe
trælast i N., og lidt efter lidt fik de herved et virkeligt
monopol paa at drive denne handel; privilegiet blev
1544 endog fastslaaet ved en handelstraktat. Trælast bliver
i stedse høiere grad den store hovedartikel for
udførsels-handelen; dette hænger sammen med Vest-Europas raske
fremadskridende afskogning. 1620 havde de fremmede
kjøbmænd drevet det til i egne fartøier at udføre 1650
ladninger trælast paa tiis. omkr. 200 000 m.^, og 1664 skal
denne udførsel have udgjort ikke mindre end 1 mill, m.^,
et for hin tid overordentlig stort kvantum. Af stor
betydning for N. blev den engelske navigationsakt 1651, idet
den muliggjorde, at nordmændene kunde optage
kon-kurrancen om udskibningen til fortrængsel for
hollænderne, som denne engelske beskyttelseslov netop tilsigtede
at ramme. Norsk skibsbygningskunst, som i
aarhun-dreder havde ligget helt nede, begyndte herefter atter
at komme op paany. Da kjøbstæderne 1662 fik eneret
til at drive trælastudførsel, bidrog ogsaa dette mægtig til
udførselshandelens opkomst, og byernes vekst i velstand
og indbyggertal. Det var merkantilismen (s. d.), som
satte præg paa denne tid og det nærmest efterfølgende
aarhundrede. Dens maal var at fremhjælpe landets egne
næringer og hindre fremmed handel. Denne politik fik
et typisk udslag i Kristian V’s toldlov af 1691, som
belagde de fleste livsfornødenheder med høi told og forbød
indførsel af en hel række fremmede varer. Tiltrods for
souterrain (f) m, underjordisk
gang, hvælving, kjelder; tunnel.
south (e) syd(lig); mod, fra syd;
søndre ; gaa om til syd ; kulminere,
gaa gjennem meridianen (især om
maanen).
southerly (e) sydlig, mod syd.
southern (e) sydlig, sydlandsk,
southerner (e) sydstatsmand,
-boer.
southernmost (ê) sydligst,
southernwood @ (have)ambra,
abrod.
southing (ê) sydgaaende;
(maa-nens) kulmination, gjennemgang;
(navigation) forandret sydbredde,
-længde.
southward @ sydover, i
sydlig retning; (mod) syd.
south-west (e) sydvest(lig). s.
cap sydvest (hovedbedækning).
southwester @ sydveststorm ;
sydvest (hovedbedækning).
soutien (f) m, støtte, pièces
(f pl) au S. bilag.
soutier (f) m, kulsjauer.
soutirage (Î) m, omtapning.
soutirer (î) tappe om; liste,
lokke (noget fra en).
souvenance ® f, (fjern)
erindring.
souvenez-vous-de-moi (g m,
forglemmigei.
souvenir (Ï): se s. de huske,
erindre, mindes, il me souvient
de jeg husker, faire s. minde
(en om noget).
souvenir® m,erindring minde;
souvenir; (pl) ogs. memoirer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
