Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Handel og skibsfart - Ordbøgerne: S - souterrain ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
souvent-sovesyge
den stramme beskyttelsespolitik gik udenrigshandel og
skibsfart fremover. Ved 1700 anslaaes den norske
han-delsflaade til 4 à 500 skibe, drægtig tiis. omkr. 60 000 tons.
Den store nordiske krig (1709—20) satte ogsaa N.
økonomisk tilbage, men i den lange følgende fredsperiode
indtil 1807 samlede landet nye kræfter. Navnlig var i
denne tid fiskerierne og udførselen af fisk blomstrende.
Men toldsatserne skjærpedes stadig, og toldloven af 1768
bragte antallet af indførselsforbud op i 50 vareklasser.
Ikke desto mindre naaede N.s indførsel i aarene 1750—
70 op i gjennemsnitlig 10 mill. kr. aarlig, hvilket viste
en ingenlunde ringe kjøbeevne, og udførselen havde
omtrent samme værdi. England var i 18 aarh. N.s
vigtigste handelsforbindelse. Tiden mellem 1776 og 1807
var en livlig blomstringstid særlig for skibsfarten.
Merkantilismen blev i denne periode trængt tilbage, og
en række frigjørende love paa næringslivets omraade
vidnede om, at en ny opfatning af samfundsøkonomien
havde trængt igjennem. Den norske handelsflaade, som
1792 udgjorde omkr. 860 skibe med tiis. 110 000 tons,
øgedes til 1 650 skibe og 180 000 tons i 1806. Handelens
raske vekst belyses bedst af toldindtægterne, som steg
fra 462 000 rdlr. i 1767 til 1 292 000 rdlr. i 1806.
Trælastudførselen naaede 1805 en samlet mængde af a
mill, m.^, et større kvantum end i noget tidligere aar.
Krigen med England 1807 og med Sverige 1809 tilføiede
N.s handel og skibsfart et forbigaaende lammende slag.
Over 500 norske skibe gik tabt, og en mængde blev
bundet i blokade rundt om i fremmede havne. Kun en
ringe del af de 7—800 000 hl. korn, som landet dengang
trængte udenfra for at brødføde sig, naaede frem.
Licensefarten (s. d.) rettede paa endel, men den ophørte 1812.
Og i det aar var der misvekst, som fremkaldte en sterk
hungersnød. Hertil kom statsbankerotten 1813. Folket
gik for en stor del forarmet ind i den nye
selvstændigheds-periode. Pengevæsenet var i forfald, statens kredit yderlig
svag, de fleste næringsveie lidende. Men lidt efter lidt
vendte den økonomiske evne tilbage. Fra 1825 af tager
navnlig fiske- og trælastudførselen nyt opsving og bringer
landets økonomi efterhvert paa fode. 1831—50 steg N.s
handelsflaade med 75 pet. Laugsvæsenet afskaffedes 1839,
og 1842 blev toldloven under Schweigaards ledelse omlagt
paa frihandelens grund. Omkr. 1850 er landets økonomi
fæstnet, og fremgangen gjør sig fra nu af gjældende paa
alle næringslivets omraader. Efter Krimkrigens
afslutning fik skibsfarten en glimrende periode, i 1860-aarenes
begyndelse naaede sildeudførselen et høidepunkt med
omkr. 825 000 hl. aarlig, for rigtignok atter at forsvinde
en aarrække fra 1874 af, men da fik skreifisket fart og
naaede sit høidepunkt i 1893 med opfiskede 70 mill,
fisk. Trælastudførselen steg fra omkr. 120 000
kom-mercelæster i 1845 til 430 000 i 1865. Mod aarhundredets
slutning fik N. i træmasse- og cellulose-tilvirkningen en
overordentlig indbringende industri, og i det nye
aar-hundrede aabnedes store velstandskilder for landet ved
den moderne elektroteknik og de kemiske industrier,
samtidig som bergverksdriften i uanet maalestok begyndte
at frembringe udførselsværdier. — N.s handel og skibsfart
er i den sidste menneskealder gaaet frem med
kjæmpe-skridt. Heri skede der kun en midlertidig, men noksaa
langvarig afbrydelse ved den krise, som 1899 rammede
1211 Norge
1212
Kra., N.s vigtigste handelscentrum. N.s indførsel, som
1881—85 havde en gjennemsnitlig værdi af 158.2 mill. kr.
aarlig, var 1896—1900 kommet op i 281.1 mill. kr.
gjennemsnitlig aarlig og naaede 1910 402.1 mill. kr.
Udførselens værdi var i de samme aar henholdsvis 114.8,
161.4 og 282.6 mill, kr.; den samlede omsætning var
altsaa i disse aar 273.0, 442.5 og 684.7 mill. kr. Den
samledç ind- og udførsels vegt var 1900 5.73 mill, tons,
i 1910 7.64 mill, tons, hvoraf 3.99 mill, falder paa
indførselen og 3.64 mill, tons paa udførselen. Landets
handelsomsætning 1910 overstiger baade for indførselens
og udførselens vedkommende saavel i værdi som i mængde
betydelig alle tidligere aars. Regnet pr. indbygger er
den nu (1911) omtrent det dobbelte af, hvad den var
1881—85, da den gjennemsnitlig aarlig udgjorde kr. 142.20
pr. indbygger. For tiden (1911) besørges omtrent ^js
af indførselen og noget over halvparten af udførselen i
norske skibe. Den største post i indførselsstatistiken
danner nu som stedse tidligere kornvarerne; heraf
indførtes i 1905— 09 aarlig 470.9 mill. kg. til en aarlig
værdi af 61.1 mill, kr.; værdien svinger dog sterkt, fra
52.3 mill. kr. i 1906 til 67.8 mill. kr. i 1908.
Kornindførselen er den 4-dobbelte af hvad den var i
1850-aarene og den dobbelte af hvad den var i 1870-aarene.
Indførselen af metalvarer er i sterk fremgang. Værdien
af denne indførsel var 1909 38.1 mill. kr. I s. a. indførtes
af manufakturvarer for 40.57 mill, kr., desuden af
spinde-stoffe til videre bearbeidelse for 11.67 mill. kr.
Kolonialvarerne kostede landet 31.31 mill. kr. Forbruget af disse
varer viser en sterkt stigende tendens ; saaledes var
forbruget gjennemsnitlig pr. indbygger i 1891—95 af
kaffe 3.86 kg., i 1909 5.80 kg.; sukkerforbruget steg
samtidig fra 9.09 til 16.79 kg., sirup fra 4.91 til 6.01 kg.,
men tobakken aftog fra 0.90 til 0.77 kg. Indførselen af
fedevarer, madvarer af dyr, er i den nyeste tid i
aftagende; den var 1907 15.4 mill, kr., 1909 11.1 mill. kr.
Samtidig udføres saadanne varer i stigende rnaalestok,
saaledes alene af steriliseret og kondenseret melk for 8.57
mill. kr. Indførselen af lysoljer er øget og havde 1909 en
værdi af 5.4 mill. kr. Af stenkul krævedes det aar for
26.9 mill, kr., hvortil kom cinders og koks for 3.2 mill,
kr. En stor post er i de senere aar maskiner, hvilket
hænger sammen med industriens raske fremgang. Værdien
af maskinindførselen var 1906 endnu 8.7 mill, kr., 1909
var den 14.3 mill., efter 1908 at have va3ret oppe i
15.2 mill. N,s udførsel er i aarhundredets første tiaar
steget med over 100 mill, kr.; den var 1901 165.1 mill,
kr. De største udførselsartikler er skogprodukter : i 1909
trælast for 34.8 mill., træmasse og cellulose for 35.1 mill.,
fyrstikker nær 2 mill. Tilsammen udførtes af
skogprodukter for 74.34 mill., af fiskeriprodukter for 75.3 mill,
og af alle andre varer for 85 mill, kr., heraf papir og
pap for 20.84, hermetiske madvarer 8.97, kondenseret
melk 8.32, skind 8.26, ertser og malme 6.1,
kalcium-karbid 5.8, smør 3.13 mill. Industriproduktionens andel
i den samlede udførsel er bare siden 1900 mere end
fordoblet. — Skibsfarten har altid for N. været en
overordentlig betydningsfuld næring baade ved den kapital,
der er sat i den, og de værdier, den har bragt ind i landet.
Regnet efter indbyggerantal har N. en større
handels-I flaade end noget andet land. Den aarlige indtægt, N.
souvent ® ofte, tit; (ironisk)
nei, mange tak!
souverain (î) høiest, størst,
øverst ; suveræn, uindskrænket ; m,
hersker; regent; (eng.) sovereign.
souveraineté (f) f, overherre
dømme ; høieste, suveræn magt ;
suverænitet.
sove - (t) schlafen - (e) sleep,
be asleep — (|) dormir ; (min arm
s.r) j’ai le bras engourdi.
sovehjerte: have et godt s.
- (t) eine Schlafratze sein - @ be
a good, sound sleeper — ® être
bon dormeur.
sovekammer, -værelse - (t)
Schlafkammer f — (§ bedroom —
(D chambre (f) à coucher.
sovekupé — ® Schlafcoupee n
— sleeping-compartment — ®
coupé-lit m.
sovemiddel — ® Schlafmittel
n - @ soporific, hypnotic, opiate
- (g (remède) soporifique,
narcotique m.
sovereign © høiest, øverst,
suveræn; mægtig; fortrinlig,
probat; regent; pund sterling, eng.
guldmynt.
sovereignty (g suveræn magt,
suverænitet.
sovesal — ® Schlafsaal m —
(g) sleeping room, dormitory — (?)
dortoir m.
sovesofa - (t) Schlafsofa n
-(e) sofa bed(stead) - (?) divan m.
sovesyge — ® Schlafsucht f
- (e) somnolence, lethargy - (f)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
