Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Litteratur - Ordbøgerne: S - spattle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1211
Norge 1212
1212
spattle—speaking
vi har fra de nærmest følgende aarliundreder, er igjen
navnløs folkedigtning (s. d.), som ikke nedskrives, men
alene lever sit liv paa folkets tunge. Det gamle
skriftsprog, som ikke længer dyrkes, gaar iglemme, og alene
brugen af lovene bevarer kjendskabet til det hos en
snæver kreds. Gjennem administrationen trænger dansk
sprog iad i de høiere samfundslag, og med den stadig
fastere forbindelse mellem rigerne og med reformationens
indførelse seirer dansken helt som skriftsprog (se herom
ovenfor under Sprog). Da ved midten af det 16 aarh.
en ny norsk litteratur begynder at spire frem, er
den paa dansk. Til de tidligste arbeider hører
Oslo-lagmanden Anders Sæbjørnssøns oversættelse af lovbogen
(1520—30) og Stavangerlagmanden Laurits Hanssøns
og Bergenslagmanden Mattis Størssøns sagaoversættelser.
Det første originalverk er den gamle «Hamar krønike»
(ca. 1550), et vemodigt farvel til den gamletid. I
Bergens-humanisten Absalon Pederssøns lidt yngre
«Norgesbeskri-velse» (1567) spores en ny vakt nationalfølelse. (Disse med
flere historisk-topografiske skrifter fra det 16 aarh. er
udgivet af G. Storm, 1895.) Reformationsaarhundredets
betydeligste norske forfatter er dog presten Peder Glaussøn
Friis, der foruden en «N.s naturhistorie» og en «N.s
beskrivelse» leverede en sagaoversættelse, som blev meget
læst. Ved siden af disse folkelige skribenter har tiden
ogsaa en gruppe lærde forfattere, Oslokredsen, som skrev
paa latin i rent humanistisk aand, og hvis bedste navne
er Jens Nilssøn og Halvard Gunnarssøn. I det 17 aarh.
grundlægges omsider det første norske trykkeri i
Kristiania (1643), men den norske indsats i fælleslitteraturen
er fremdeles ikke meget omfangsrig eller betydelig. Endnu
lever i vor kirke et par salmer af den bergenske
prestekone Dorothea Engelbrektsdatter, hvis digtning forøvr. paa
en pragtfuld maade aabenbarer tidens unatur.
Aarhun-dredets eneste virkelige digter er nordlandspresten Peter
Dass, hvis religiøse og folkelivsskildrende digtning er
blevet folkeeie. — N.s og Danmarks aandsiiv i det 18 a arb.s
første halvdel beherskes af nordmanden Ludvig Holberg.
Som nordmand, eller rettere sagt som bergenser, faldt
det ham naturligt at søge sin uddannelse i England og
Frankrige, og han kom saaledes ved sin omfattende
digteriske og videnskabelige virksomhed, hvori han staar
som repræsentant for sin tids videste syn og frieste
tænkning, til paany at bringe Norden i frugtbar forbindelse
med vesteuropæisk kultur. Saa dybt indgribende var
hans gjerning for begge folk, at han med fuld ret kunde
udtale om sig selv, at han havde «omstøbt dem udi en
anden form». — I det 18 aarh.s sidste halvdel møder
vi norske repræsentanter for de forskjellige retninger
indenfor den dansk-norske fælleslitteratur. I sit berømte
bryllupsdigt «Maidagen» (1758) skabte den
engelskpaa-virkede Christian Braunmann Tullin et sirligt udtryk for
rokokotidens kokette kulturhad og naturlængsel, medens
hans samtidige Peter Chr. Stenersen i sine oder viste sig
som en troende tilhænger af den store tyske digter
Klopstock. I almindelighed holdt dog nordmændene sig
med sine sympatier paa den fransk-engelske side, og
deres litterære klub det Norske selskab (stiftet 1772)
kom til at repræsentere oppositionen mod «klopstockeriet»
og den tyske indflydelse. At man i denne kreds ogsaa
kunde vende sin kritik mod den franske smags udvekster,
selv om disse var at finde i verker af nordmænd, viser
den modtagelse, som Joh. Nordahl Brun’s tragedie «Zarine»
fik. Seks uger efter at dette drama var gaaet over scenen,
havde Joh. Herman Wessel sin udødelige parodi
«Kierlighed uden strømper» færdig, og den gjorde genren umulig
for bestandig. Ved siden af Wessel er den fine
epigram-matiker og prosaist Claus Fasting selskabets bedste navn.
Til dets lidt yngre medlemmer hører lyrikeren Jonas Rein,
visedigteren Jens Zetlitz og den folkelige sanger Claus
Frimann. Udenfor selskabet stod Edv. Storm og Thomas
Rosing de Stokfleth, af hvem endnu de folkelige digte,
de har skrevet i gudbrandsdalsdialekt, huskes. Denne
litteratur fra aarhundredets tre sidste tiaar, som for den
største del skrives i Kjøbenhavn, har et sterkt nationalt
præg. Den henter gjerne sine emner fra norsk natur,
norsk folkeliv og norsk historie, naar den da ikke
ligefrem er patriotisk lyrik (Bruns «For Norge, kjæmpers
fødeland» o. fl.). Særlig er «odelsbonden» gjenstand for
begeistrede lovsange. Samtidig opblomstrer hjemme i
Norge et efter omstændighederne rigt videnskabeligt liv,
der dog savner et midtpunkt, idet landet endnu ikke
eier et universitet. 1760 stiftes Videnskabsselskabet i
Trondhjem, der ledes af historikeren Schøning og
naturforskeren, biskop Gunnerus, i de følgende aar udkommer
en hel række bygdebeskrivelser, der vidner om en levende
interesse for naturforhold og folkeliv, et topografisk
selskab for Norge grundlægges (1792) o. s. v., altsammen
begivenheder, der kraftig bidrager til at forberede
fri-gjørelsesverket i 1814. Dette fuldbyrdes ganske
i det 18 aarh.s liberale aand. De første femten aar efter
1814 fyldes helt af de politiske interesser, og tidens
«kraft-patriotiske» lyrik, repræsenteret ved forfattere som Wolff
og Schwach, er ikke af større litterær værdi. Periodens
betydeligste forfatter er novellisten Mauritz Hansen, der
har modtaget indtryk fra den lyske romantik, men
hvis fortællinger dog har størst interesse som
kulturbilleder fra datidens smaabyliv. Nævnes kan ogsaa
H. A. Bjerregaard, hvis nationale syngestykke
«Fjeldeven tyret» har holdt sig paa scenen lige til vore dage.
Først med Henrik Wergelands optræden omkr. 1830
indvarsledes en norsk litterær renaissance. Den
moderne norske litteratur begynder med en titel, som vel
er den dristigste, nogen poet har sat paa sit første
større verk. Da «Skabelsen, Mennesket og Messias»
udkom, var Wergeland 22 aar gammel. Digtet blev af
kritiken, væsentlig repræsenteret af medbeileren Joh.
Sebastian Welhaven, stemplet som ulæseligt. Men ingen
miskjendelse kunde nedslaa ham, som allerede havde
skrevet de profetiske linjer: «Glimter ei foran jorden,
foran for tiden hans syn? Bagom jordkloden drøner
historiens torden. Men seerens sang er et foranskudt lyn».
Skjønnere, sterkere følt, mægtigere tapnkt, rigere udformet
lyrik er ikke skrevet i Norden. Men uoversættelig som
han er, blev hans ry, som han selv udtrykker det, en
ørn til klippen lænket. Han, hvis digtning tumler sig
gjennem alle verdener, hvis genius er hjemme i alle
himmelstrøg! Og nu i modsætning til denne
himmelstormende flugt Welhavens kritisk reflekterede, rolig og
harmonisk gjennemformede poesi. Dens dybeste
personlige stemning har digteren givet udtryk for i parolen:
Vær fri og from i dine tankers rige! Omkring denne
spattle, spatula spatule
(D f, spatel, plasterstryger; (Î) ogs.
skeheire (fugl).
[-spattling-poppy(é)(bot.)blære-smelle.-]
{+spattling-poppy(é)(bot.)blære-
smelle.+}
spatts © kortere gamascher.
spatulate spatulé®
spadeformet.
Spatz ® m, spurv,
spavin spat (hos heste).
spavined (ê) med spat.
Spawl (e) sprøit(e), spyt(te).
Spawn (g eg af fisk eller frosk;
(udgydt) rogn ; afkom, yngel
(ringeagtende) ; rodskud ; gyde, lege.
Spawner @ rogn-, hunfisk.
spawning-bed, -ground ©
gydested, -plads, legeplads.
Spay © gjelde, kastrere, om
hundyr; hanhjort i det 3dje aar.
spazieren ® spasere, s.
fahren, gehen, reiten bjøre, gaa,
ride en tur.
Spazierfahrt ® f, kjøretur.
Spaziergang ® m, spasertur.
S paziergänger®m,spaserende.
Spazierreise ® f, lysttur.
Spazierritt ® m, ridetur.
Spazierstock ® m, spaserstok.
spe se spot.
speak @ (ud)tale.
speaker © (en som) taler,
talende; ordfører, præsident, især i
det engelske underhus.
speakership ©
præsidentstii-ling, -værdighed.
speaking @ tale(kunst),
deklamation. s. piece
deklamations-stykke. S. trumpet raabert. s.
tube, pipe talerør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
