Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Norge - Litteratur - Ordbøgerne: S - spattle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spear-species
1211
1211 Norge
1212
formskjønne tankelyrik udfolder sig den sildigfødte,
norske romantik. Den sætter sin rigeste frugt i
Asbjørnsen-Moes gjenfortælling af folkeeventyrene, hvorved
de skabte intet mindre end en hel fornyelse af vor
prosastil: i sætningsbygning, i rytme, i ordvalg. Denne
udvikling fortsættes af Asbjørnsen med den mesterlige
gjengivelse af «Norske huldreeventyr og folkesagn» (1845
—47). Aaret efter kommer Ivar Aasen med sin
grammatik og lidt senere med sin ordbog over folkesproget,
hvori han paaviser bygdemaalenes direkte afstamning
fra gammelnorsken. Landstad samler folkeviser og
Lindeman folkemelodier. Periodens frugtbareste poet er
Andreas Munch; fuldt saa betydelig er Jørgen Moes
noble og egte lyrik, ligesom Bernh. Herres «En jægers
erindringer» fortjener at nævnes som en eiendommelig
frembringelse af norsk lyrisk prosa. — Helt uromantisk
og moderne er Camilla Collett, Henrik Wergelands søster,
som hun aabenbarer sig i sit hovedverk, det anonymt
udgivne «Amtmandens døtre» (1855). Den er vor første
samfundsroman, skrevet i en elegant, fransk paavirket
stil, revolutionær ved sit emne: angrebet paa egteskabet
som kvindernes «levebrød». Ved denne tid var allerede
den kommende litteratur-periodes to beherskere traadt
frem for offentligheden. Henrik Ibsen havde 22 aar
gammel sendt sin «Catilina» ud i verden, og Bjørnstjerne
Bjørnson var virksom som kritiker i «Morgenbladet».
Hans første verk, det lille sagadrama «Mellem slagene»
(1856), med den knappe, fyndige diktion, efterfulgtes af
Ibsens «Hærmændene paa Helgeland» og «Kongsemnerne»
samt af hans egen «Kong Sverre» og «Sigurd Slembe».
Helt i romantikens tegn staar Ibsens «Gildet paa Solhaug»
saavelsom Bjørnsons først udgivne bondefortælling, den
klassiske «Synnøve Solbakken». Allerede i denne første
periode af sin forfattertid naaede Bjørnson mesterskabet
med sine ypperste lyriske digte, medens Ibsen med
«Brand» og «Peer Gynt» grundlagde en berømmelse,
som i 1880–90-aarene skulde stige til verdensry. Fra
midten af 1870-aarene er det stadig emner af samtidens
liv, som behandles af de to digtere. Ibsen naar her et
høidepunkt med verker som «Gengangere», «Vildanden»
og «Rosmersholm», Bjørnson med «Over ævne» I og II,
og som fortsætter med «Paa Guds veje», «Absalons haar»
o. fl., «Paul Lange og Tora Parsberg». Dybt betegnende
er det, at Bjørnson afslutter sin produktion med komedien
«Naar den ny vin blomstrer», som under sit lystige
frisprog om egteskabelige og erotiske problemer gjemmer
saa megen alvorlig livsvisdom, medens Ibsen i sit dystre,
smertelige bekjendelses-drama «Naar vi døde vaagner»
for sidste gang holder dommedag over sig selv. — Medens
rigsmaalets digtning under disse mesteres hænder bliver
organ for tidens ypperste kultur, udfoldes der paa det af
Aasen grundlagte landsmaal ligeledes en betydelig
skjøn-litterær produktion. Her er først at nævne den lærde
sprogmesters egen klassiske digtsamling «Symra» og saa den
haandfuld vidunderlige digte, hvori Aasmund Olafsen
Vinje har sat sig et uforgjængeligt monument i norsk
poesis historie. Af senere landsmaalsdigtere naar ingen
i originalitet og personlig magt op mod disse to. Det
blev den høitbegavede Arne Garborg, som i lange tider
næsten alene maatte skabe en række af landsmaalets
mere betydelige verker indenfor de forskjelligste litterære
genrer. Sammen med ham maa nævnes den produktive
fortæller Jens Tvedt, den fine lyriker Per Sivle samt
Rasmus Løland, Ivar Mortensson, Vetle Vislie og Anders
Hovden. — Fra begyndelsen af 1870-aarene vinder Jonas
Lie med sine nordlands- og sjøfortællinger og moderne
romaner et overordentlig stort publikum. Hans talent
naar sit høidepunkt i 1880-aarene med de dybe og
gribende livsskildringer: «Livsslaven», «Familien paa
Gilje», «Kommandørens døtre», «Et samliv». I disse
samme aar blender Alexander L. Kielland den nordiske
læseverden med sin overlegne stilkunst. I mesterlige
novelletter og en række underholdende, skarpt satiriske
og tendensiøse romaner har hans lyse og frigjorte aand
kjæmpet for livets ret. Nær ham staar den noget ældre
Kristian Elster. Han faldt som offer for vort aandslivs
fattige kaar, men hans stolte, vægtige roman «Farlige folk»
vidner tilfulde om hvem han var. Mangfoldig svagere
som kunst end disse digteres verker, men af fuldt saa høi
rang som documents humains er Amalie Skrams tunge,
rystende sjæleskildringer; der synes knapt et skridt fra
dem til den direkte anklagende og angribende digtning,
som vi t. eks. fik den i Hans Jægers selvbiografiske roman
«Fra Kristiania-bohêmen» eller i Chr. Krohgs «Albertine».
— Omkring 1890 opstaar saa nye strømninger i
litteraturen, ude i Europa som her hjemme. Den direkte
refererende saavel som den agitatoriske
virkelighedsskildring kommer i miskredit. Tiden forlanger et
intimere sjælemaleri. Der raabes paa stemning, lyrik.
Mystiken kommer til ære. Et helt kuld af nye forfattere
gjør i disse aar sin entré hos os. Med Nils Collett Vogt,
ogsaa fortæller og dramatiker, var der allerede opstaaet
en poet, som til fuldkommenhed forstod versets kunst,
i hvilken han siden har forstaaet at hævde sin udmerkede
rang. I Knut Hamsun aabenbarer sig en prosaskribent
af en ny, forbausende moderne type. Han naar med
sin «Pan» til at frembringe det verk, som vel kan
betegnes som denne generations ypperste. Nær besiegtet
med ham i kunstnerisk raffinement og i sans for sprogets
skjønhed og styrke er dramatikeren Gunnar Heiberg.
Den dristige og fantasirige Hans E. Kinck har paa grund
af sine sproglige bizarrerier havt vanskelighed for at
vinde den fulde forstaaelse for sit verk. Omkring disse
grupperer sig nye skribenter, som her blot kan nævnes,
idet der forøvrigt henvises til de enkelte artikler. Af
fortællere: HansAanrud (ogsaa dramatiker), Thomas Krag,
Gabriel Finne (ogsaa dramatiker), Tryggve Andersen, Peter
Egge (ogsaa dramatiker), Jacob Hiiditch, Bernt Lie, Gabriel
Scott, Johan Bojer, Hjalmar Christensen (de tre
sidstnævnte ogsaa dramatikere), Anna Munch, og blandt de
senest fremtraadte: Andreas Haukland, Sigurd Mathiesen,
Ragnhild Jølsen, Regine Normann, Matti Aikio, Mons
Lie, Johan Falkberget, Nini Roll Anker, Sigrid Undset
og Ove Arthur Ansteinsson. Som lyriker maa nævnes
Vilhelm Krag (ogsaa dramatiker og novellist), ligeledes
den afdøde Sigbjørn Obstfelder, en af den unge litteraturs
originaleste og dybeste talenter, samt af de yngste Herman
Wildenvey og Olaf Bull. En udsøgt sprogkunst, af subtil
skjønhedsvirkning møder vi i Nils Kjærs skuespil og
essays. [Litt.: Keyser, «Nordmændenes videnskabelighed
og litteratur i middelalderen» (1866); F. Jonsson,
«Old-norske og oldislandske litteraturs historie» (3 bd., 1894
spear © spyd; (poet.) spær;
lyster; (toldbetjents) søger; stikke,
gjennembore med spyd; lystre.
Spear-foot © liøire bagfod.
spear-grass © (bot.) kveke,
spear-head @ spydod,
lansespids.
spear-man © spyd ,
lansedrager, lansenér.
spear-mint © (bot.) art mynte.
speceri — (£) Spezerei f — ©
spice(ry) - (?) épice f.
Specht ® m, spette (fugl).
Spechtmeise (t) f, spetmeise,
nødvække.
special - ® spezial - ©
special — (D spécial, particulier.
special ©, spécial (f) særlig,
særskilt, speciel, special-.
specialist - ® Spezialist,
Spezialartzt m - © specialist
-® spécialiste m.
spécialisation (f) f,
specialization © specialisering.
spécialiser (g, specialize ©
specialisere, anvende i en særegen
retning, se s. blive specialist,
spécialité (f) f, speciality ©
specialitet; særegenhed; © ogs.
specielt tilfælde.
Specialitet - (t) Spezialität f
- (g special(i)ty — © spécialité f.
specialty (e) ogs. skriftlig
kontrakt (under segl); obligation,
specie © (klingende) mynt.
speciel - (î) speziell-©special,
particular — (î) spécial, parUculier.
species ©species, art;
bestanddel, af lægemiddel; blanding, i
farmacien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
