Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ordrepapirer ... - Ordbøgerne: S - staunen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1463
Orfeus—Ona
stavelse—stay-bolt
personlighed sig til historisk tid; det heder, at
Herakli-dernes tilbagekomst (den «doriske vandring») fandt sted
under hans eller sønnen Tisomenos’ regjering.
Orfeus, en m3^tisk sangerpersonlighed, der henføres
til egnen om Pieria ved Olympos i Nord-Grækenland ;
som hans moder nævnes musen Kalliope. Hans sang
og spil tæmmede vilde dyr, og klipper og stene
bevægede sig derved. Et bekjendt, sikkert oprindelig græsk,
hos Ovid og Vergil berettet sagn taler om hans unge
hustru Eur^^dike (s. d.).
Orfeus, opera af Gluck.
Orfeus i underverdenen, operette af Offenbach.
Orfugl, se A ar f ugl.
Organ kaldes enhver del af et dyr eller en plante,
som har en bestemt funktion.
Organeller el. organoider, for en bestemt funktion
tilpassede dele af encellede organismer.
Organisation (græ.-fr.), indvortes bygning, dannelse,
indretning; et lands eller et samfunds politiske og
borgerlige indretning eller forfatning, et partis eller
korporations indre ordning.
Organisere (græ.-fr.), ordne, indrette.
Organisk, i medicinen betegnelse for sygdomme, der
er foraarsaget ved paaviselige forandringer i organer, i
modsætning til funktionel, hvor der, maaske i mange
tilfælde paa grund af mangelfulde undersøgelsesmetoder,
ikke lader sig paavise forandringer.
Organiske farvestoffe udvindes af forskjellige
planters rødder, blade, ved, blomster, bark, frugter o. s. v.
eller ogsaa af dyreriget, som f. eks. cochenille. De
vigtigste er røde: krap, rødtræ, sandeltræ orseille, saflor,
alkannin, drageblod (en harpiks), gule: gultræ, quercitron,
orlean, wan, curcuma, gulbær, safran, blaa: indigo, waid,
blaatræ, lakmus, grøn: saftgrønt, spinatsaft, brune:
catechu. (Se de enkelte artikler,)
Organiske farver, kunstige, se Tjærefarver.
Organisk kemi, se Kemi.
Organi’sme er en forbindelse af en række bestemte
organer til en helhed.
Organi’st, en orgelspiller ved en kirke, et
bedehus m. V.
Organometalliske forbindelser, kemiske
forbindelser mellem metaller og forskjellige organiske
atomgrupper, f. eks. metyl, ætyl o. s. v.
Organoterapï. I den tro at en del organer som
skjoldbruskkjertelen, eggestokkene, binyrerne o. a.
afsondrer safter, som er af betydning for organismen (den
saakaldte indre sekretion), har man ved lidelser i disse
organer forsøgt at erstatte deres sekrektionsprodukter
ved at give de syge præparater af de tilsvarende organer
hos dyr. Saaledes gives med held præparater af
skjoldbruskkjertelen ved myxødem (s. d.); af tvilsommere nytte
er præparater af eggestokkene, naar disse er fjernet ved
operation, eller naar der i overgangsalderen kommer
symptomer, som antages at hidrøre fra mangelfuld
funktion af disse organer. Ligeledes er ved sygdomme i
binyrerne præparater af disse af tvilsom nytte. Se
ogsaa Adrenalin.
Organum, verktøi, musikinstrument i det hele, særlig
orgel. Saaledes kaldes ogsaa de første førsøg i harmoni,
en melodi med ledsagende paralleler i kvinter, kvarter m.v.
1464
Orgel er det saavel af størrelse som toneomfang største
eksisterende musikinstrument. Det bestaar af tre
hoveddele: pibeverket, vindverket (beige, kanaler,
vindkamre) og r egj er ver k et, den mekanisme, som fører
vinden frem til de enkelte piber. Disse bestaar i regelen af
visse grupper (stemmer eller registre), hvori alle piber
har samme konstruktion og klang, men forskjellig
størrelse, en pibe for hver tone. Hver gruppe er ogsaa
op-opstillet saaledes, at den samlet kan anvendes eller
udelukkes gjennem de saakaldte registertræk. Ved brug af
de over tastaturet anbragte registerstænger med stemmens
navn paa knappen trænger der saa meget luft ind i
stemmens piber, at man bare behøver at trykke paa en
tangent for at aabne en ventil og faa tonen til at lyde.
Naar stangen sky ves ind, er stemmen sat ud af
virksomhed. Paa nyere o. findes ogsaa kollektivtræk for
samtidig benyttelse af flere stemmer. Selv det mindste
o. har to klaviaturer for hænderne (manualer) og tt for
fødderne (pedal), store har indtil fem manualer og to
pedaler. O. raader ikke over noget virkeligt crescendo
eller decrescendo, tonestyrken kan egentlig kun
forandres trinvis ved brug af registrene eller forandring af
manual. Tonens særegenhed ligger i dens ophøiede ro,
dens mangeartede klang og overordentlig vekslende
styrkegrad. Blandt stemmerne skiller man i henseende til
tonens art mellem læbestemmer og
tungestemmer, og i henseende til høiden mellem hoved
stemmer og hjælpestemmer. O. er anbragt i et rum
af træ, o.-huset, hvis forreste façade med de smukke
blanke o.-piber kaldes prospekt. 1 mange o. ligger
klaviaturerne og registertrækkene ikke i en nische i
o.-huset, men i en fritstaaende kasse, som kaldes
spillebord. Registreringen pleier sjelden at angives af
komponisten, fordi de forskjellige o. viser saa stor
forskjel i registrene. Anvendelsen af samtlige registre
underet kaldes fuldt verk (grand jeu). Ellers spiller
eksekutørens registreringkunst en stor rolle. O.s
oprindelse kan føres tilbage til oldtiden. Dets forgjængere
er sækkepiben og pansfløiten. Allerede tidligere træffer
man imidlertid virkelige vand-o. De stadig stigende
vanskeligheder, som efterhaanden er opstaaet ved
behandlingen af o., har fremkaldt hyppige forbedringer,
senest ved anvendelse af elektropneumatik.
Orgelkoraller (tubiporacea), afdeling af fjærkoraller
(s. d.), danner flade kolonier, hvis rødfarvede skelet
bestaar af talrige, ved tvervægge skilte kalkrør. Findes i
det Indiske og det Stille hav.
Orgelpunkt kaldes en i basstemmen hvilende tone,
over hvilken der skifter rækker af akkorder og harmonier.
Bruges især som glansfuld afslutning paa en
orgelkomposition. I over- eller mellemstemmer kaldes en saadan
længe udholdt tone «liggende stemme>.
O’rgier (græ.) betød opr. kun hemmelig gudsdyrkelse^
hvortil ingen uden indvielse havde adgang, omtrent
ensbetydende med mysterier. Særlig betegnedes dog herved
visse bacchusfester af entusiastisk og sanselig karakter.
Herfra har ordet faaet sin moderne betydning af vilde
drikkelag, udskeielser o. 1.
Orîa (oldtidens Uria, Hyria), Italien, by i provinsen
Lecce, ved jernbanen Brindisi—Taranto, 8 700 indb.
Katedral, Fredrik II’s borg. Oljeudvinding.
stavelse — ® Silbe f - (e)
syllable - (f) syllabe f.
stavemaade - ® Schreibweise
f – @ spelling, orthography - (D
ortographe f.
Stavn — ® Steven m — @
(fors.) stem, prow, (bags.)
stern-post — (f) (fors.) étrave f; (agters.)
étambot m. Se ogs. hjemstavn.
Stav(n)ing - ©Buchstabieren
n - (e) spelling - (f) épelation f.
stavnsbaand — ®
Leibeigenschaft f - (e) villenage, bondage
-® esclavage (m) de la glèbe.
stavnsbunden — ® an die
Scholle gebunden, leibeigen — (e)
bound to the soil, glebe — ®
attaché à la glèbe.
stavre — ® stolpern; (s.
omkring) am Stabe umherschleichen
- ® trudge, stumble - ® (afsted,
om) marcher avec peine ; se trat
ner.
stavrim — ® Stabreim m —
(j^ alliterative verse — ®
allitération f.
stay (e) stanse; stoppe, bie,
vente; (for)blive; (bibelsk) forlade
sig paa; (sjøudtr.) gaa over stag,
vende; være udholdend?; holde
tilbage; gjøre ende paa; opholde;
støtte; (sjøudtr.) stage; berolige,
stille.
stay (e) ophold; varighed;
standhaftighed; støtte; (sjøudtr.) stag.
S.S snørliv, korset.
stay-at-home (e) stuemenneske,,
-gris.
stay-bar (e) stiver,
stay-bolt (e) støttebolt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
