Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilulæ ... - Ordbøgerne: S - succourable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1727
sucker—suctorian
Asien og Afrika. Der er kjendt et par slegter med
vel et halvt snes arter, hvoraf det alm. europæiske
p. (erinaceus europœiis) er bedst kjendt. Det er
udbredt over hele Europa og gaar i Alperne op til 2000
m.s høide. Hos os findes det fornemmelig i trakterne
om Kristianiafjorden og Smaalenene. Sporadisk er det
fundet i sydlige dele af landet, saasom ved Kristiansand
og Stavanger. P. var i 18 aarh. mere udbredt paa Østlandet
end i 19. I 1870-aarene var det meget sjeldent udenfor
egnene omkring Glommens nedre løb, men har senere,
dels ved indførelse dels ved bestandens vekst, udbredt sig.
Vesten- og nordenfjelds er det aldrig fundet andet end
enkeltvis. P. er som andre af siegten et natligt dyr. Det
lever af insekter, snegle, mus, slanger etc. Er af den
grund ofte velseet i haver, hvor det dog kan gjøre
nogen skade. Er hos os et lavlandsdyr, som fornemmelig
lever i omegnen af dyrkede steder. Om vinteren laver
det sig et hi og gaar i dvale, fra hvilken det vaagner
om vaaren, undertiden saa tidlig som i mars maaned.
Pindsvinfiskene, se Fastkjævede.
Pindsvinknop (sparganium),
fleraarige vand- el. sumpplanter,
tilhørende familen sparganiaceæ,
med krybende rodstok, lange,
smale blade og smaa blomster i
enkjønnede, kuglerunde aks,
hanaksene øverst paa aksen.
Blomsterdækket skjælagtigt, 3—6
støvdragere, hunblomsten med ét
frugtblad. Stenfrugt med
svampet yderlag og meget haard kjerne.
Kun faa arter, som hører hjemme
i nordlige tempererede egne. I
Norge 9 arter, væsentlig i det
østenfjeldske. S. ramosum bliver
indtil IV2 m. høi og er oventil
delt i flere aksbærende grene.
S. simplex er derimod kun lav
med udelt stængel.
Pindus, se Pindos.
Pine Bluff, by i de Forenede
stater. Arkansas, ved elven
Arkansas, 60 km. s.ø. for Little Rock;
13 038 indb. (1910).
PineM, Philippe (1755-1826),
fr. sindssygelæge, mest kjendt som
den, der indførte en menneskelig
behandling af de sindssyge. 1792 læge ved Bicêtre og
derefter ved Salpetrière. Senere professor i hygiene ved
École de Paris og professor i intern patologi. Arbeider:
«Traité médical-philosophique sur l’aliénation mentale»
og «Nosographie philosophique». Desuden arbeider om
luksatioa og klassifikation af fugle og pattedyr.
Pinen, G^oHk;, er et terpen (s. d.), der udgjør den
væsentligste bestanddel af terpentinolje (s. d.), ligesom
det findes i mange andre æteriske oljer. P. er en
aromatisk lugtende vædske, der koger ved 156°, har en
egenvegt af 0.86 og er næsten uopløselig i vand. Der
gives tre isomere p., nemlig høiredreiende p. (der
dreier polariseret lys til høire), venstredreiende p. og
inaktiv p.
Pindsvinfiskene—Pingviner
1728
Pindsvinknop
(sparganium simplex).
Pinero [pai’nrö], Arthur Wing (1855—), eng.
dramatisk forfatter, blev tidlig knyttet som skuespiller til
teatrene Lyceum og Haymarket i London. 1881 kom hans
første større dramatiske arbeide «The money-spinner>,
som siden er blevet efterfulgt af en lang række dramaer,
baade alvorlige og spøgefulde. Han staar nu i den alm.
bevidsthed som den betydeligste nulevende dramatiker i
England næst efter Bernard Shavr. Som denne er han
i flere af sine dramaer sterkt paavirket af Ibsen. Blandt
hans skuespil skal nævnes «The cabinet minister», «Sweet
lavender», «The prothigate», «The benefit of the doubt»,
«The princess and the butterfly», «A wife without a
smile», «His house in order».
Pinerölo (Pignerol), by i det vestlige Italien, prov.
Torino; 12 830 indb. (1901). P. har borg (14 aarh.),
domkirke (11 aarh.), palads (15 aarh.), lyceum, gymnasium,
to tekn. skoler, seminar, kavaleriskole, bibliotek,
sygehus, fabrikation af maskiner, silke- og uldvarer,
jute-væveri og driver handel med ost, korn, vin og silke.
Vest for P. bor valdensere i nogle alpedale. Herfra fører
et pas over Mont Genèvre til Briançon.
Pinëtum kaldes en, sedvanlig i videnskabeligt øiemed
plantet samling af naaletrær. Et godt p. indeholder flest
muligt af de arter af naaletrær, som kan trives i
vedkommende steds klima, og hver art er rigelig
repræsenteret. De enkelte individer plantes i den heldigst mulige
indbyrdes afstand, saaledes at de kan udvikle sig
overensstemmende med sin natur og naa sin fulde størrelse.
For at være et godt p. fordres det endvidere, at det skal
være ordnet paa en let overskuelig maade, f. eks.
bota-nisk-systematisk. P. er især knyttet til botaniske haver.
Pingel, Christian (1793—1852), d. geolog, foretog
1828—29 en reise til Grønland og blev ved hjemkomsten
mineralogisk assistent ved kgl. naturhistorisk museum,
1842 inspektør og 1845 overinspektør smst. Geologiske
afhandlinger, særlig om Grønland.
Pingré [pægré], Alexandre Guy (1711—96), fr.
astronom, 1735—45 professor i teologi ved kollegiet i
Senlis, fra 1751 astronom ved St.
Geneviève-abbediets observatorium
i Paris, iagttog
venusgjennem-gangen 1761 i Indien og 1769 i
Nordamerika.
Pinguicula, tættegræs (s. d.).
Pingviner, en gruppe af
svømmefugle, som væsentlig udmerker
sig ved, at deres forlemmer er
ubevægelige undtagen i
skulderleddet, altsaa nærmest har
karakteren af luffer, og er dækket bare
med smaa skjælagtige fjær. De er
saaledes helt ude af stand til at
flyve. Fødderne sidder langt bag
paa kroppen, er store og kraftige
og sætter p. istand til at
tilbagelægge lange strækninger over land.
Gangen er som følge av føddernes
stilling ganske opreist. P. bebor
udelukkende den sydlige
halvkugle, fornemmelig de
antarktiske øer og fastlande, men ogsaa
die; sugning; drag; (moder)melk;
(univ. slang) spytslikker, snyltegjest.
sucker @ suger, pumpestempel;
sugeredskab; (bot.) udløber,
rodskud: sugefisk.
sucket @ stykke brystsukker,
sucking (e) sugning; patten,
dien.
sucking-bag © taate.
sucking-bootle (e) taatefiaske.
sucking-fish (S) sugefisk,
sucking-pump (e) sugepumpe,
suckle give die, bryst; amme.
suckling (e) pattebarn ; dyr som
endnu patter; (bot.) hvidkløver,
rødkløver.
suçoir (?) m, sugevorte, -rod.
suçon (D m, sugekys, -merke;
taate.
suçoter ® suge (paa).
sucre ® m, sukker, casser
du s. sur (la tête, le dos de)
q. tale ondt om en. s. de
pomme (tyvs) brækjern.
sucré ® sukkerholdig, sukker-;
sød.
sucrer (g have sukker i, strø
sukker paa. se s. forsyne sig med
sukker.
sucrerie ® f, sukkerkogeri,
-hus, -raffinaderi; (pl) sukkertøi.
sucrier (l^ (m), sukker-;
sukker-skaal; sukkerfabrikant, -arbeider.
sucrin (g (m): (melon) s.
sukkermelon.
sucrose (e) rørsukker,
suction (ê) sugning, sugen ;
sugdrag; suge-.
suctorian (ê) sugefisk.
Pingvin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
