Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinheiro Chagas ... - Ordbøgerne: S - Sud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1729
Pinheiro Chagas—Pioneers
1730
den sydlige halvkugles tempererede egne. De hækker
ligesom alkerne i store kolonier og tilbringer udenfor
ruge- og yngletiden sit hele liv svømmende og dukkende
i det aabne hav. Der er kjendt ca. et snes arter af
forskjellig størrelse og udbredelse. Af disse er flere af
betydelig størrelse og opnaar en høide af over 1 m. og en
vegt af optil 35 kg. (eksempelvis keiserpingvinen fra
antarktiske øer, kongepingvinen paa Kerguelen). De fleste
andre pingvinarter er relativt betydelig mindre.
Pinheiro Ch^igSLS fpinai’ru sagaz], ManoelJoaquim
(1842—95), portug. forfatter; har deltaget i politiken, var
marineminister. Hans digt «Poema da Mocidade» gav
anledning til den litterære Goimbrafeide. Af hans
teaterstykker er «A morgadinha de Val Flor» mest bekjendt
og oversat paa flere sprog. Blandt hans mange romaner
har flere gjort lykke. Han var ogsaa journalist og
historiker («Historia de Portugal», i 8 bind).
Piniôler, se Pignoler.
Pining, Didrik (15 aarh.), kaperfører i n.-d.
tjeneste, nævnes 1478 og senere som lensmand paa Island og
var 1490 forlenet med Vardøhus. D. P. drev, oftest i
kongens tjeneste, udstrakt fribytteri ligeoverfor engelske og
spanske skibe. 1487 var han anfører for en dansk
flaade-afdeling, der bidrog til at redde Gotland for Danmark.
Samme aar deltog han i den norske adels hylding. Om
D. P. er tysk eller norsk af fødsel, er meget omtvistet.
[Litt.: L. Daae, «D. P.» i «Hist. tidsskr.» 1882.]
Pini^t, en glimmervarietet, som især kjendes fra den
saakaldte p.-granit fra Pinigruben ved Schneeberg.
Pinje, se Furu.
Pink colour [- IWld] er en lyserød farve, der faaes
ved at gløde tinoksyd med kromsurt kali, kridt og kvarts.
Benyttes til porcellænsmaling, som tryk- og malerfarve.
Pinksalt, ammoniumtinklorid, SnGl^. 2NH4GI, dannes
som et hvidt bundfald ved at blande koncentrerede
opløsninger af klorammonium og tinklorid. En opløsning
af saltet bruges som beis bl. a. i kochenillefarveriet, hvor
man ikke kan anvende den sure opløsning af tinklorid.
Pinoldokke tjener til fastklemning af et arbeidsstykke
i en dreierbænk (s. d.). P. har en spids, som kan forskyves
i dreierbænkens længderetning, saa at arbeidsstykket
derved fastklemmes mellem denne og spindeldokkens
spids paa saadan maade, at det kan rotere om sin
længdeakse. P. kan forskyves paa dreierbænkens vanger og
fastskrues til samme. Herved kan spidseafstanden varieres
efter arbeidsstykkets længde.
Pinos, I s 1 a d e, 0 ved sydvestkysten af Guba,
udenfor Matamanobugten, 3138 km.^ med 4—-5000 indb.
Pinos-Puënte, by i det sydlige Spanien, prov. Granada.
4814 indb. (1901). Her seirede 1319 maurerne over
ka-stilierne. I nærheden findes badestedet Banos de Sierra
Elvira med svovlkilder (30°).
Pinse (el. pintse, af græ. pentekoßie, d. e. den
femtiende dag, nemlig efter høstens begyndelse (3 Mos. 23,
16), hvilket vil sige efter paaskedagèn 15 Nisan) var i
det gamle testamente høstfesten, som akrlig samlede mange
særlig i udlandet boende jødiske pilgrimme i Jerusalem.
I den kristne kirke feires p. som festen for kirkens
stiftelse og den Helligaands udgydelse, der i Ap. gj. 2
fandt sted paa p.-festen.
Pinselilje, se Narcis.
Sud—sudoriferous
Pinsk, by i det vestlige Rusland, guv. Minsk, ved
Pina ; 27 938 indb. (1897). P. har realskole, flere fabriker.
Byen er af stor vigtighed for transithandelen med korn
paa de kanaler, som udgaar fra den seilbare Pina,
nemlig mod vest Dnjepr-Bug-kanalen og mod nord
Oginski-kanalen mellem Pripets bielv Jazolda og Njemens bielv Sjara.
Pint [paint], eng. maal for tørre og flydende varer
— Vs imp. gallon ^^ 0.5679 1.
Pinto [pïto], Fernâo M endes (1509—80), portug.
forfatter. Han foretog flere reiser til Indien, Kina og
Japan, og alt det underlige, han der saa og oplevede,
har han skildret i farverige billeder i sine «Peregrinaçôes»
(Lissabon, 1614; oversat paa spansk, fransk, engelsk og
tysk); dette verk anser portugiserne for et af sin litteraturs
bedste. Man har med urette kaldt ham en løgner.
Pinturicchio, eg. Bernardino di Bet to di Biagi
(ca. 1454—1513), ital. maler fra Perugia, tilhører den
umbriske skole. Sit tilnavn P. (d e. den lille maler)
har han faaet paa grund af sin vanførhed. Hans felt er
det dekorative fresko- og temperamaleri, og han viser
her den forkjærlighed for det idylliske og blide, der
kjendetegner skolen. I de ornamentale indramninger
gjenoptager han for første gang de antike « grottesker».
Hans virksomhed er hovedsagelig knyttet til Rom, hvor
han bl. a. har arbeidet sammen med Perugino i det
Sixtinske kapel. Hans hovedverker er udsmykningen af
Appartamento Borgia i Vatikanet og de 10 store fresker
i Sienas domkirkes bibliotek, med emner fra pave Pius
Vi’s historie. Den saakalde «Raffaels skizzebog> tillægges
af flere P., bl. a. af Morelli.
Pinus, furu (s. d.).
Pinxit (lat., ofte forkortet til pinx.), «har malet (det)>,
sættes ofte efter malerens navn paa billedet eller især
paa gjengivelser deraf, f. eks. i kobberstik, hvor da
seulp-sit (forkortet til sc.), «har utskaaret (det)», er tilføiet
efter kobberstikkerens navn.
Pinzgau, landskab i Østerrige, Salzburg, omfatter
Salzack- og Salachdalene med deres sidedale. Det
driver stor kvæg- og hesteavl. (Om Pinzgauer-hesten, se
Hesteracer, bd. IV, sp. 82.)
Pio’mbi (ital., blytage, blykamre), navnet paa nogle
aflukker, som fandtes over timandsraadets sal i
dogepaladset i Venedig, og som fra 1591 brugtes som
varetægtsfængsler for politiske forbrydere. De laa mod syd
under det af solen ophedede blytag, blev derfor
almindelig berygtet og brugtes som tortur. Casanova, som 1755
sad fangen her, har i sine memoirer skildret disse fængsler.
Piombïno, by i det mellemste Italien, prov. Pisa, ved
P.-bugten ligeoverfor Elba; 3767 indb. (1901). P. har
ruiner af et gammelt slot, jernverk og driver fiskeri. I
nærheden findes ruiner af den etruskiske by Populonia.
P. tilhørte fra 1233 Pisa, blev 1399 overladt til famihen
Appiani, som 1594 fik fyrstelig værdighed. 1634 solgte
Filip IV af Spanien det til familien Ludovisi, og 1700
kom det ved giftermaal til Buoncompani. Napoleon I
gjorde sin søster Elisa Bacciochi til fyrstinde af P. (1805).
1815 kom fyrstendømmet tilbage til Buoncompani under
storhertugen af Toskanas suverænitet.
Pio’mbo, Sebastiano del, se Lucia ni.
Pioneers [paidnbz] (eng.), eg. fodfolk, af lat. pes,
pedis, fod, jfr. Pionér. Figurlig bruges det om alle
Sud (t) m, kog(ning), bryg.
Süd ® m, søndenvind; syd.
sud ® (m), syd; søndenvind;
sydlig, syd-,
sudak @ g.iørs, en fiskeart,
sudation (|) f, svedning.
sudatoire ® m, sudatory (e)
svedebad, dampbad ; @ ogs.
svedestue-.
sudden @ pludselig, braa. (all)
on the à., all of a s. med ét,
ret som det er, var.
suddeiily @ med ét, pludselig.
sudde^ (e) (indisk) hoved, chef,
principal.
Sudel ® m, pyt, pøl; klad.
Sudelßuch ® n, kladdebog.
Sudelei ® f, svineri, jaskeri;
fuskerarb^ide.
Sudeler ® m, svinepels, smører,
fusker.
sudelhaft, sudelig ® uren,
svinsk; stymperagtig.
Sudelkoch®m, skiddenfærdig
kok; svinepels; fusker.
sudeln ® søle, svine; jaske,
fuske.
Sudelwetter ® n, søle(veir).
Süden ® m, syd, syden.
Süderbreite ® f, sydlig bredde.
Süderkreuz ® n, sydkors.
sud-est ® m, sydøstvind;
sydøstlig.
sud-est-quart-est ® m,
sydøst til øst.
sud-est-quart-sud ® m,
sydøst til syd.
südlich ® sydlig,
sudoriferous,sudoriparous
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
