Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pinheiro Chagas ... - Ordbøgerne: S - Sud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1731
sudorific - sufferance
dem, der i den materielle eller aandelige verden baner
vei for andre, f. eks. navnlig om de første nybyggere i
Nordamerika.
Pionér, tysk fællesbetegnelse for ingeniørsoldater.
P.-kompani svarer til vore sappørkompanier.
Piotrkov (Petrokov). 1. Guvernement i Polen, grænser
i nord til Warschau, i øst til Radom og Kielce, i syd til
Galizien og i vest til Kaliz og Schlesien. 12 249 km.^
med 1 639 800 indb. (1905). Landet er for det meste
fladt og vandes af Oders og Weichsels bielve. Agerbrug
og kvægavl er ikke af saa stor betydning som industri
og bergverksdrift, især paa kul. Landet deles i otte
kredse: Bendin, Eresing, Lask, Lodz, Nowo Radomsk,
P., Rava og Tsjenstochov. — 2. Hovedstad i
guvernemen-tet, ved Stradra; 32 173 indb. (1900). P.’har katolsk
kirke, kloster, slotsruiner, raadhus, gymnasium, store
glasfabriker og driver livlig handel. P. er en af de ældste
byer i Polen. Under det jagelloniske dynasti i det 15
og 16 aarh. pleiede rigsdagen at holdes der, ligesom
kongerne blev kronet der.
Pip, populær betegnelse for næse- og halskatarrher
hos fjærfæ; under aandingen fremkaldes da en pibende
lyd, hvoraf navnet.
Pipa, maal for flydende varer i Oporto 534,
Malaga 566.44, Barcelona 482.304 1.
Pipa Americana, sydamerikansk frosk,
eiendommelig ved, at eggene udklækkes og ungerne gjennemgaar
sin forvandling i folder eller poser af moderens ryghud.
Pipe [paip], eng. maal for vin o.s.v. (ikke øl) 126
gallons 572.5 1.; tidligere ligeledes i andre lande af
vekslende størrelse fra ca. 400 til ca. 600 1. Jfr. Pipa.
Piper, Karl, greve (1647—1716), sv. statsmand, 1679
sekretær i kammerkollegiet og adlet, vandt senere mere
og mere Karl Xl’s yndest ved sin store dygtighed. 1689
statssekretær. Under Karl XII steg P. yderligere, fik
1697 som statsraad sæde i raadet, blev 1698 greve, 1702
kansler for Upsala universitet og 1705 overhofmarskalk.
Forgjæves søgte han at viode kongen for en fredspolitik.
Han fulgte Karl XII paa felttogene, men blev 1709 fanget
ved Poltava og maatte tilbringe resten af sit liv i rus.
fangenskab.
Piper, se Pepper.
Piperazïn, diætylen-diamin, C^^H^oNg, er en
organisk base, der faaes ved indvirkning af ammoniak paa
ætylenklorid. Det danner et hvidt pulver, der smelter
ved 104° og er let opløselig i vand. Det bruges i
medicinen mod gigt og urinstendannelse paa grund af sin
evne til at opløse urinsyre.
Piperidïn, G-H, ,N, er en sterk organisk base, der
faaes ved at hydrere pyridin eller ved at spalte piperin
(s. d.). P. er en farveløs vædske, der er let opløselig i
vand og koger ved 106°; det besidder en eiendommelig,
pepperlignende lugt.
Piperîn, C , - H , <,^0.,, er et i pepperarterne
forekommende alkaloid. Det danner farveløse prismer, der
opløst i alkohol har en skarp pepperlignende smag. Ved
kogning med kalilud spaltes det i piperidin (s. d.) og p.-syre.
Pipe’rno er en mørkflammet trachytlava fra Neapel;
bruges som bygningssten.
Piperonal, heliotropin, kunstig heliotrop, C,;H ,(COH)
(()._, C H o), kan faaes ved oksydation af piperinsyre (se
Pionér—Piplerkeslegten
1732
@ sved-, svedfrembringende,
-afsondrende.
sudorific @ sveddrivende
(middel) ; svedemiddei.
sud-ouest ® Ini), sydvest(vind);
sydvestlig.
sud-ouest-quart-ouest (t) m,
sydvest til vest.
sud-ouestrier (f) m, sydvest
(hat).
Piper i n\ Teknisk faaes det nu af det i kamferolje
forekommende safrol (s. d.), som først behandles med
na-triumætylat og derpaa oksyderes med kromsyre. P.
danner farveløse, glinsende krystaller af sterk og behagelig
heliotroplugt, smelter ved 37 ° og opløses i alkohol og
kogende vand. P. anvendes meget til parfumer.
Pipe’t, se Hævert.
Pïp-has (veter.), en hyppigst hos hesten forekommende
sygelig hævelse paa hasespidsen, enten en
vædskeansam-ling i en slimsæk mellem huden og bøiesenen eller kun
en fortykkelse af huden og bindevævet. Foraarsager sjelden
halthed, er derfor i de fleste tilfælde en «skjønhedsfeil».
Piplerkeslegten (antlms) tilhører erlefamilien (s. d.).
Nebbet er næsten ret, spidst og har en kjøl mellem
næseborene; benene er temmelig høie med en lang klo
paa bagtaaen, og halen er lang, indskaaret og rækker
med sin halve længde udenfor vingerne. Piplerkerne
ligner i sin legemsbygning, gang og flugt meget erlerne,
men er farvet omtrent som lerker. De forskjellige arter
er ligesom kjønnene indbyrdes meget lige. Piplerkerne
er udbredt over hele jorden og tæller ca. 40 arter,
hvoraf i Skandinavien seks. — Almindeligst hos os er
engpiplerken (a. pratensis), som oventil er
mørkebrun med galgrønne
fjærkanter, under hvid
med rustgul anstrygning
og langsgaaende sorte
flekker paa halsen,
brystet og siderne.
Vingerne og halen er
mørkebrune med gulhvide
fjærkanter, de første
med to hvide tverbaand,
halen med de to yderste
penner hvide i den ydre
halvdel. Længden ca. 155 mm. Engpiplerken findes over
hele Europa og er en af vore almindeligste smaafugle.
Den ankommer tidlig om vaaren, allerede midt i april,
og reiser sent sydover igjen. — Træpiplerken (a.
trivialis) ligner engpiplerken meget, men skiller sig fra
denne ved at have en kortere, mere krum klo paa
bagtaaen, en tilpasning til dens liv i trær. Dens længde er
ca. 161 mm. Den lever i Nord- og Mellem-Europa samt
Vestsibirien og er almindelig i alle norske skoge. Trækfugl.
— Skjærpiplerken (a. obscurus) er oventil mørkt
askegraa med mørkebrune skaftstreger, under hvidagtig
med graasorte flekker, som dog ikke findes paa struben.
Over øiet er et gulhvidt baand. Ellers ligner den i farve
de to foregaaende arter. Længden er 170 mm.
Skjærpiplerken er almindelig paa havskjærene fra
Hvidehavet til Spaniens kyst. — Den rødstrubede
piplerke (a. ær vinns) er oventil sortbrun med gulgraa
fjærkanter, paa struben, halsens sider og brystet rødbrun
med spredte sorte flekker, paa maven og siderne
ensfarvet gulhvid. Den ligner ellers meget engpiplerken.
Længden er ca. 165 mm. A. cervinns er hoinordisk og
lever i det nordligste Europa og Sibirien, men har
for-øvrigt lignende opholdssteder og livsførsel som
engpiplerken. I Ostfinmarken er den almindelig, men
sønden-for Tromsø kun tilfældig omstreifende. — F e 11 p i p I e
r-ken (a. canipestris) er oventil gulgraa med brune flek-
sud-quart-sud-est (f) m, syd
til øst.
suds (e) pl, sæbevand, -skum.
be in the S. være i knibe, leave
in the s. lade i stikken.
südwärts (t) mod syd, sydpaa.
Südwester (t) m, sydvest (hat),
sue @ søge (forretten), sagsøge;
forfølge, om en sag; tilprocedere
iMiüpiplcM-ko (anlhus praleiisis).
sig; (sjøudtr.) (lade) staa tørt, paa
land; bede, søge.
Suède ® f. Sverige,
suédois (g svensk; m, svensk
(sprog).
Suédois (D m, svenske,
suée (f) f, angstlens sved),
suer (é) ansøger, beiler,
suer ® svede; dugges, løbe an;
(fig.) anstrenge sig, stræve.
suet (e) myre)fedt, (nyre talg.
su ette ® f, (med.) svedefeben
suety (e) fedt-, talg-, -agtlg.
sueur (f) f, sved.
suffer @ lide, taale ; til lade;
bøde; maatte und{?jælde.
sufferable § udholdelig;
tilstedelig.
sufferance @ lidelser ; taal
modighed; tilladelse; passerseddel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
