Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portsmouth ... - Ordbøgerne: S - svovlholdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1825
Portsmouth—Portugal
1826
svovlholdig—svække
befæstet. Den største interesse i P. samler sig især om
de mange kjæmpemæssige marineetablissementer. I det
egentlige P. er det især de store kaserner, som
tiltrækker sig opmerksomheden, men desuden finder man her
guvernørens palads, den gotiske garnisonskirke og St.
Thomaskirken. I Portsea ligger skibsverfterne med
dokkerne, verkstederne og arsenalerne. I Gosport, som
ligger ligeoverfor paa den modsatte side af havnen, findes
proviantmagasinerne (Victualling yard) og
militærhospitalerne. Saavel Landport som Southsea, som er de
folkerigeste af de fire byer, har et mere civilt præg. P.
forsvares af talrige fremskudte forter, som danner en ca.
40 km. lang fæstningslinje med tilsammien 1200 kanoner.
Af forterne merkes især Monckton, Southsea Castle og
Cumberland. Længst ude er tre pansertaarne med
kanoner af sværeste kaliber opført paa sandbanker i havet.
P.s industri og handel er væsentlig betinget af flaadens
behov, til hvis forsyning der tilføres store mængder kul,
levende kvæg, skibsproviant og tømmer. P.s samlede
indbyggerantal udgjorde i 1901 189 160. P. fik
kjøb-stadsrettighed under Richard I og blev flaadestation
allerede i det 13 aarh. Indtil 1888 hørte P. til
Hampshire, men blev da et selvstændigt shire, omfattende
halvøen Portsea. Norsk vicekonsulat.
Portsmouth [på’stsmdpj, byer i de Forenede stater.
1. P. i New Hampshire ved Atlanterhavet, 60 km. østfor
Concord, 11 123 indb. (1910). Store marineverksteder.
Her blev 5 sep. 1905 freden mellem Japan og Rusland
afsluttet. — 2. P. i Ohio, ved Ohio, 130 km. syd for
Columbus, 20 714 indb. (1910). Udgangspunkt for
Ontario-Eriekanalen. — 3. P. i Virginia ved Elizabethelvens
munding i Jamesbugten ret overfor Norfolk, 33190 indb.
(1910). Store marineverksteder med tre vældige
tørdokker, torpedobaadsstation, marinedepot, hospital etc.
Port Sudan, brit. Nordøst-Afrika, vigtig sjøby i
Nu-bien ved Rødehavet under ca. 19° 30’ n. br., ca. 70 km.
nord for Suakin. Anlagt af englænderne 1905 som
hovedhavn for Sudan, som er forbundet med P. S. ved
jernbane fra Rerber ved Nilen.
Portugal da Fonseca, Marcos Antonio
(ital.Porto-gallo) (1762—1830), den betydeligste komponist i
Portugal, kgl. kapelmester i Lissabon og senere efter
kongefamiliens fordrivelse i Rio de Janeiro samt
generalmusikdirektør der og konservatoriedirektør i Veracruz. En
række operaer, operetter, kirkemusik m. v
Portugal, republik i Syd-Europa, den vestlige del af
den Iberiske halvø (Pyrenæerhalvøen), mellem
Atlanterhavet og Spanien; 89 372 km.^, 5 mill, indb.; 56 pr. km,^
Med Azorerne, Madeira og kolonierne 2 182 454 km.^, 14
mill. indb. Grænserne mod Spanien følger for en del i
nord Minho og Douro, et lidet stykke i midten Tejo, i
syd Guadiana, hvis dale for en stor del danner dybe
gjel. Forøvrigt, især i nord, støtter de sig tildels til
fjeld-drag, men for en stor del er de kun lidet geografisk
fremtrædende. Kysten har en længde af 800 km., alle
de gamle provinser støder til havet undtagen
Traz-oz-Montes, vestligste punkt er Kap Roca, sydligste Kap
St.Vincent. Den er lidet indskaaret, hovedhavnene dannes af
Tejomundingen (Lissabon) og Douromundingen (Oporto).
P. er et egte kystland, intet punkt ligger over 215 km.
fra havet, ingen by af størrelse over 15 000 indb. ligger
udenfor havets umiddelbare nærhed. Som del af det
Iberiske fjeldflak (se Spanien) er P. overveiende slette,
især syd for Tejo, eller bølgende aasland, kun i nord et
bjergland, dog af middelhøide, intet punkt naar 2000 m.
I nord fortsætter de kantabrisk-galiciske fjelde i Serra
de Larouco og Serra do Gerez (1300—1500 m.). Sydligere
løber som dele af det Iberiske hovedvandskilsfjeld Serra
da Estrella med P.s høieste punkt (1991 m.). Mellem
Tejo og Guadiana naar grænsefjeldet Serra de S. Mamede
1025 m., i syd naar Algarves aasland i granitfjeldet Foia
i Serra de Monchique 903 m., og søndenfor strækker
sig P.s egte subtropiske sydkyst. Ved de nedre løb af
elvene Minho, Douro, Tejo og Guadiana findes frugtbare
og for en del opdyrkede sletter. Klimaet er oceanisk,
Lissabon middelvarme 15.6°, januar 10.3°, juli 21.7°.
Med fremherskende vestlige vinde betydelig nedbør, 1600,
ja op til 3500 mm. Regnfaldet er størst i nord ved
Serra da Estrella, mindre i Algarve. Planteveksten er
mellemeuropæisk. Den skiller sig fra Spaniens,
steppe-vegetationen spiller en langt større rolle, ogsaa ved en
rigere og mangeartet skogudvikling, omend P. hører til
et af de lande i Europa, som i forhold til sin
udstrækning har mindst skog. Foruden skoge af
mellemeuropæiske løv- og naaletrær ogsaa skoge af middelhavsplanter
som laurbær, ædelkastanje, sten- og korkek. Dyrelivet
er omtrent som Spaniens (s. d.), ulv træffes i de mere
utilgjængelige dele af Serra da Estrella, vildsvin i enkelte
egne. Refolkningen er en blanding af mange
folkeslag. Det ældste lag er ibererne. Medens fønikisk og
græsk kolonisation neppe har forandret typen synderlig,
har romerne ialfald givet P. sprog og kultur. Større
indvirkning paa folketype og folkekarakter har vistnok
svevernes og vestgoternes herredømme øvet, ialfald i nord.
Den efterfølgende mauriske indflydelse er mest merkbar
søndenfor Tejo. Under islams tolerante styre naaede
jøderne i P. velstand og kultur som intetsteds ellers i
Europa. Indførselen af negerslaver fra midten af 15 aarh.
af indbragte en ny folkebestanddel. 32.4 pet. bybefolkning.
Hovedstaden, Lissabon, 356 000 indb., 40 000 udlændinger,
mest spaniere. Retydelig udvandring (1908: 40 000, især til
Brasilien), følgelig stort flertal af kvinder i hjemlandet.
Hovedkirken er den romersk-katolske (erkebispesæde i
Lissabon (patriark fra 1716 af). Braga, Evora). Nu er
dog alle former for gudstjeneste tilladt. Der var i 1900
henimod 5000 protestanter og 500 af jødisk
trosbekjen-delse i P. Den nye republik har (1911) skilt kirken fra
staten og har fuldbyrdet loven af 1834, som ophævede
munkeordenerne, af hvilke der imidlertid i de senere aar
var oprettet nye. Universitet i Coimbra. — P. har været
en uafhængig stat siden det 12 aarh. Til 1910 var det
et monarki. 5 oktober 1910 proklameredes republiken
og sanktioneredes 19 juni 1911 af den konstituerende
nationalforsamling, som 21 aug. s. a. vedtog den nye
forfatning. Den lovgivende myndighed udøves af
kongressen, som bestaar af to kamre. De deputeredes
kammer er sammensat af 164 medlemmer mindst 25 aar
gamle og valgt for tre aar ved alm. stemmeret. Senatet
bestaar af 71 medlemmer mindst 35 aar gamle og valgt
for seks aar. Republikens præsident vælges for fire aar
af kongressen. 8 ministerier, deriblandt et
koloniministerium. P. var tidligere delt i seks provinser, som
svovlholdig, svovlet — (t)
schwefelig, schwefelhaltig — ©
sulphur(e)ous, sulphuretted,
sulphury — ® soufré, sulfureux.
svovlkis — ® Schwefelkies m
- fë) pyrites - (?) pyrite f.
svovlpøl — (t) Schwefelpfuhl
m — (e) lake of fire and
brimstone — ® étang (m) ardent de
soufre.
svovlsur — ® schwefelsauer
- (e) sulphuric; (s.t salt) sulphate;
(s.t bly, tin) sulphate of lead, tin
— (D sulfaté; (s.t salt) sulfate m;
(s.t jern) sulfate de fer.
svovlsyre — (t) Schwefelsäure
f - @ sulphuric acid, hydric
sulphate — (f) acide (m) sulfurique.
svovlvandstof — ®
Schwefelwasserstoff m — (g) sulphuretted
hydrogen — (Î) hydrogène (m)
sulfuré.
svull, svulst — (g Schwulst,
Geschwulst f; (fig.) Schwulst m —
swelling, tumor; (fig.) bombast,
turgidity, turgid style - (?) tumeur;
(fig.) enflure, boursouflure f, pathos
m, emphase f.
svulme — ® schwellen ; (s, op)
auschwellen — @ swell (out) — ®
s’enfler, se gonfler, grossir.
svulmen — (J) Schwellen n —
(§ swell(ing) — (D enflement;
épanouissement m.
svulst se svull,
svulstig — (g schwülstig —
(e) bombastic, turgid - (?) enflé,
boursouflé, empoulé.
svække — (t) schwächen — ©
58 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
