Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portsmouth ... - Ordbøgerne: S - svovlholdig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1827
svækkelse—sværmeri
væsentlig faldt sammen med landets naturlige hoveddele,
og hvis navne endnu bruges i almenheden:
Entre-Minho-e-Douro (eller kun Minho), Traz-oz-Montes, Beira,
Estre-madura, Alemtejo, Algarve (en yngre prov. Douro
omfattede dele af Beira og Minho). 1833 deltes provinserne
i underafdelinger (distrikter) benævnt efter hovedbyerne
og med en guvernør som øverste myndighed. Azorerne
faldt (1910) i tre distrikter og Madeira udgjorde ét.
Distrikterne deles i kommuner (concelhos), disse i sogn
(freguesias). I 1910 deltes P. i 193 domssogne (comarcas).
hvert med en første instans domstol. De tre
appeldomstole (tribunals de relaças) har sæde i Lissabon, Oporto
og Ponta Delgada (Azorerne). Høiesteret i Lissabon.
Statsbudgettet (1909—10) er opført med 697^ mill, milreis
indtægter, 747^ mill, udgifter, deraf ekstraordinært 4^/3
mill. Statsgjælden 818Va mill, milreis. — I P. er
landbruget i endnu høiere grad end i Spanien grundlaget for
folkets udkomme, endda næsten 46 pet. er uproduktivt
land. Imidlertid er opdyrkningen høist mangelfuld, ikke
meget over halvdelen af den dyrkbare jord (8V2 mill, ha.)
er under plogen, deraf adskillig over tiendedelen vinhaver,
eng og beite optager et større areal end aker. Skogarealet
er forholdsvis lidet. Dyrkningen giver foruden korn oliven,
appelsiner, citroner, figener, tomater. De faa endnu
tilbageværende skoge (i Alemtejo og Algarve) giver meget kork.
Vinhaver findes overalt i landet, fineste vinavl i Paiz
do Vinho (s. d.). Der produceres ca. 4 mill. hl. vin aarlig
(stadig øgning). Der holdes kjør, faar, gjeter og svin i
saa store mængder, at der kan finde en betydelig
udførsel sted. Ogsaa æsler og muldyr. Der fiskes sardiner.
Bergdriften leverer i særdeleshed kobber, men mange
lovende gruber ligger unyttet paa grund af mangel paa
brændsel (kun ubetygeligt kul ved Goimbra) og paa grund
af transportvanskeligheder. Talrige mineralkilder.
Udvindingen af sjøsalt er i tiltagende. Industrien viser en
smuk fremgang (uldindustri, korktilberedning o. a.).
Handelen, som for en stor del er i englændernes
hænder, er øget betydelig i den sidste menneskealder. P.s
udenrigske handelsomsætning har 1909 naaet 550 mill,
kr. (altsaa ikke paa langt nær saa stor som Norges),
hvilket giver 98 kr. pr. indbygger (Norge har nu
(1912) omtr. 300 kr. pr. indb.). Hovedindførselsartikler
er raastoffe og levnetsmidler (bl. a. hvede og klipfisk),
af det sidste vareslag noget mere end udførselen af
samme, den vigtigste udførselsartikel. I portugisiske
havne kommer til reeksport betydelige mængder af kakao
og kautschuk fra kolonierne. Vigtigste udførselsvare er
forøvrigt vin, 1909 almindelig vin til en værdi af 3V2
mill, milreis, portvin 5 mill., madeira V2 mill. Over
halvdelen gaar til Brasilien og England. Næst vigtigste
udførselsvare er kork (3 mill, milreis}. Norges direkte handel
med P. bestaar i varer derfra til en værdi (1910) af iV^
mill. kr. og norske varer dertil af en værdi henimod 5
mill. kr. (væsentlig klipfisk, 47^ mill., kalciumcarbid og
cellulose), hvortil kommer fra Norge ekspederede
fremmede (bl. a. svenske) varer (7^ mill. kr.). Norge er
repræsenteret i P. ved en minister fælles for P., Spanien og
Frankrige, med hovedresidens i Paris, samt generalkonsul
i Lissabon og vicekonsuler i Horta (Azorerne), Funchal
(Madeira), Oporto, Ponta Delgada (Azorerne), San Vincent,
Setubal, Villa Real de Sao Antonio, Faro. — Handels-
Portugal
1828
flaaden (skibe over 15 tons) 1909: 102 dampskibe, 68 220
tons, 538 seilskibe, 52 416 tons. Skibsbesøget i
portugisiske havne 1874: 2224 indgaaende skibe, 1909: 10 794
skibe, 20 mill. tons. Jernbanernes længde 1876: 966 km.,
1909: 2894 km. — Medens Azorerne (s, d.) og Madeira
(s. d.) regnes til rigets stamland, hører til P.s kolonier,
ialt 2 089 879 km.^ med 872 mill, indb., i Afrika: de
Kapverdiske øer, portug. Guinea, øerne S. Thomé og
Principe, Angola og portug. Øst-Afrika, i Asien: Goa
(saltverker). Daman, Diu i Forindien, Macao i Kina,
Øst-Timor af de smaa Sundaøer. — Kirke- og
undervisnings-væsen, se ovenfor. — I P. hersker ikke alm. vernepligt,
hæren rekruteres ved udskrivning. Tre (to) aars tjeneste
i linjen, fem i reserven og syv i anden reserve. Dernæst
staar man i territorial reserven indtil 40-aarsalderen,
Den egentlige linjehær (af hvis seks divisioner dog neppe
mere end fire vil kunne rykke i felten) skulde kunne
udgjøre henimod 100 000 mand. Der bestaar en særskilt
kolonialhær stor 13 000 mand (deraf over 9000 indfødte).
Lissabon og Elvas er de eneste større befæstningsanlæg.
Ogsaa Angra paa Azorerne er befæstet. Krigsflaaden
tæller (1910) 57 skibe, 250 kanoner (deraf ét panserskib
med 14 kanoner), 5000 mands besætning. —
Guldmynt-fod (faktisk papirmynt), 1 kr. à 10 milreis ($) à 1000 reis
(realer) == kr. 40.30, altsaa 1 milreis ^^ kr. 4.03
(papir-milreis = kr. 3.60). — Maal og vegt, metrisk. —
Sprog. Portugisisk tales foruden i P. (af ca. 572 mill.)
ogsaa i den spanske provins Galicien og udenfor Europa
i Brasilien, paa de Kapverdiske øer, Azorerne og Madeira.
Det ikke europæiske portugisisk er noget forskjelligt,
navnlig i ordforraadet, fra det europæiske portugisisk,
der igjen tales i forskjellige, dog ikke synderlig afvigende
dialekter: syd-portugisisk, nord-portugisisk, mirandesisk
og galicisk. De ældste sprogmindesmerker er dokumenter
fra slutningen af 12 aarh. Portugisisk er et romansk sprog
(s. d ) og nær besiegtet med spansk. Forholdet mellem
de to sprog kan sammenlignes med forholdet mellem
dansk og svensk. Portugisisk er i lydlig henseende mere
nuanceret og afslebet end spansk, f. eks. ceo = sp. czeZo,
himmel; os pais = sp. los padres, fædrene; især ved
udvikling af en række nasalvokaler, f. eks./)âo = sp.joa/ie,
brød; bom, fem. boa = sp. bueno, buena, god. Paa enkelte
punkterer dog portugisisk mere konservativt end spansk:
fazer, gjøre = oldsp. fazer, moderne sp. hacer.
Eiendommelig for portugisisk er den saakaldte personlige infinitiv
i tilfælde som tempo e de partires, det er paa tide, at du
reiser, tempo e de partirmos, at vi reis er, tempo e de
partirdes, at I reiser, hvor infinitiven har samme endelser
som verbets præsensformer. Som spansk har portugisisk
optaget en mængde ord fra arabisk. Ogsaa fransk har havt
en betydelig indflydelse paa ordforraadet. — Litteratur.
Den portugisiske litteratur begynder i 13 aarh. som en
kunst- og hofmæssig efterligning af den provençalske
trubadurpoesi, som kom ind fra Spanien. En portugisisk
konge, Diniz, er en fremtrædende repræsentant for denne
digtning, som tillige havde rod i folkevisen. Prosaen
dyrkes ikke før i det 14 aarh.; did hører de sagnrige
slegtregistre, adelsbøgerne, desuden oversættelser af franske
ridderromaner, endvidere den i P. opstaaede amadisroman.
Men mere og mere trænger nabolandets indflydelse ind,
og det var en tidlang fint at skrive paa spansk. Gjen-
weaken, enfeeble, debilitate, impair
— ® affaiblir; énerver, exténuer,
svækkelse — (t) Schwäche,
Schwächung, Schwachheit f — ©
weakening, debilitation,
enervation; infirmity — ®
affaiblissement m; (tilstand) faiblesse f.
svær — (t) schwer; schwierig
— @ heavy, ponderous; (person)
big, huge; (vanskelig) difficult; (s.t)
exceedingly, immensely - ® (tung)
lourd; (tyk) gros; grand, énorme,
puissant.
sværlemmet — (t) stark-,
grob-gliederig - (g) large-limbed — (f)
membru.
sværm — (t) Schwärm m — (ê)
swarm — ® essaim m; (fugles.)
volée, nuée; (menneskes.) troupe,
foule, bande f.
sværme — ® schwärmen —
(g) swarm; (være begeistret) be an
enthusiast, rave; (s. for) admire,
fancy, (sterkere) love, worship —
(f) essaimei ; voler, voltiger; (rundt)
courir, errer çà et là; vagabonder;
(drømme) rêver; (s. for) se
passioner pour; s’enthousiasmer de,
pour; être ravi, épris (raffoler) de.
sværmer — ® Schwärmer m
— @ enthusiast, lover, enthusiastic
admirer; (fanatiker) fanatic,
visionary, transcendentalist; (fyrverkeri)
squib, cracker, serpent — ® rêveur,
enthousiaste; (religiøs) fanatique;
(fyrverkeri) serpenteau m.
sværmeri - ® Schwärmereif
— (e) enthusiasm ; (hero-)worship
— ® rêverie f, enthousiasme m,
extase; passion f; fanatisme m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
