Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recambio ... - Ordbøgerne: T - teknologisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
telegrafist-Tellerring
Recidiv—Reder
—60) ledede han Østerriges politik overfor Bismarck.
Han var konservativ og ønskede ligevegt mellem
Østerrige og Preussen.
Recidiv (med.), tilbagefald af en sygdom.
Recipe, fork. rp. (lat.), tag! (paa recepter, s. d.).
Reciprokt testamente (g jensidigt testamente). Medens
den norske arvelovs § 59 i alm. ikke tillader, at to eller
flere personer i fællesskab opretter testamente, gjøres en
undtagelse for egtefolk, der i fællesskab kan oprette
saa-dant baade til fordel for hinanden og til fordel for
tredjemand. Et saadant gjensidigt testamente kan kun
forandres med begge egtefællers samtykke; det ansees som
tilbagekaldt ved skilsmisse. Et gjensidigt testamente er
i almindelighed ikke til hinder for, at den længstlevende
egtefælle i levende live disponerer over boet eller træffer
testamentarisk bestemmelse over sin andel deraf og over,
hvad der uafhængigt af boet er erhvervet ved arv, gave
eller paa anden maade (arvelovens § 60).
Reciprok værdi, se Invers værdi.
Recitation (lat.), deklamation; fremsigelse.
Recitativ, eg fortælling, kaldes, i modsætning til den
melodibundne, den slags sang, som mere nærmer sig
moduleret tale, og hvori hovedvegten er lagt paa ordene.
Denne egenskab træder sterkest frem i det rene secco-r.,
som kun understøttes af nogle ganske faa og enkle akkorder
som akkompagnement, men findes ogsaa ved det
obligate, bundne r., hvor akkompagnementet er mere
udformet. Den høieste udvikling af r. er gjort af Wagner
gjennem hans «Sprechsingen». R.-formen er ogsaa
overført til instrumentalmusiken.
Recitere (lat.), fremsige, deklamere.
Reck, et af F. L. Jahn (s. d.) opfundet
gymnastikapparat, bestaaende af en ca. 2 m. lang og 3 à 4 cm. tyk,
rund stang, der er anbragt vandret mellem to opstandere.
R.-stangen er enten af staal eller af asketræ med en
tjmdere staalstang indeni. Den benyttes fortrinsvis til
svingøvelser, der baade trænger kraft og stort
herredømme over kroppen. R. øvelser drives fortrinsvis i
Tyskland, Frankrige, Schv^eiz og Italien. Den Ling’ske
gymnastiks tilhængere forhindrede r.s indførelse i Sverige;
derimod er den sterkt benyttet i Norge, Danmark, Finland.
Recke, Ernst Vilhelm von der (1848—), d.
forfatter. Hans debutarbeide, det romantiske drama
«Bertran de Born> (1873) gjorde stor lykke paa scenen, men
hans talrige senere skuespil har ikke formaaet at samle
større opmerksomhed. Ogsaa lyriken har han dyrket;
høiest naar han sikkert i sine folkeviseimitationer og
sine barnedigte, men nogen rig lyrisk aare eier han ikke.
— Som videnskabsmand har R. indlagt sig fortjenester
paa metrikens omraade; hans doktordisputats,
«Prin-ciperne for den danske verskunst» (1881), er bygget paa
dybtgaaende og originale studier.
Recklinghausen, by i Preussen, prov. Westfalen, 22
km. n.v. for Dortmund; 52 400 indb. (1908). Slot,
gymnasium, damaskvæveri, sagbrug, industri og stenkuldrift.
Reclus [røkly], JeanJacquesElisée (1830—1905),
berømt fr. geografisk forfatter, begyndte sin
studievirksomhed ved det protestantiske fakultet i Montauban,
men af ulyst til prestegjerningen drog han til Berlin
for at høre Karl Ritter og Alexander von Humboldt.
1852—57 var han af politiske grunde i landflj^gtighed.
tildels paa reiser i Amerika. 1871 blev han som
kom-munard dømt til deportation, men paa Darwins o. a.
berømtheders forbøn benaadet med livsvarig
landsforvisning. Efter en del omflakken grundede han sammen
med sin broder, Elie R., «L’université nouvelle libre» i
Brüssel og et geografisk institut. R.s hovedverk er det
monumentale «Nouvelle géographie universelle, la terre
et les hommes» (19 store bind, 1875—94). Som
ind-ledningsarbeider kan nævnes «Histoire d’un ruisseau»
(1886), «Histoire d’un montagne» (1879) og «La terre,
description des phénomènes du globe» (1867). R. besad
en genial evne til at sammenfatte, en kunstnerisk sans
for karakteristiske enkeltheder, og hans skildring
fremtræder i et fuldendt sprog.
Rector magnificus (lat.), ved flere universiteter titel
for den af universitetslærerne for el eller flere aar valgte
leder af universitetet. (Jfr. Rektor.)
Red, aaben havn.
Redaktør (fr. redacteur, af lat. redigere, sammenfatte,
ordne)^ bladleder, den som samler og ordner stoff’et i en
avis, et tidsskrift, et leksikon, et større verk udarbeidet
af flere forfattere i fællesskab. R. bestemmer som regel,
i hvilken aand ethvert i hans «organ» indtaget bidrag
skal være affattet. Denne ledende myndighed har
navnlig megen betydning ved politiske organer, ved tidsskrifter
o. 1. Ved den stedse stigende arbeidsdeling inden den
moderne dagspresse vil enhver større avis have en hoved-r.
(fr. rédacteur en chef) og desuden underordnede eller
faglige hjælpere for afdelinger, som udkræver særlig
sagkyndighed, f. eks. litteratur, kunst, handel, sport o. s. v.
I Frankrige kaldes enhver medarbeider i en avis r. —
Redaktion er dels det samlede personale af dem, der
leder og skriver en avis, dels denne virksomhed selv og
det sted. hvor den udøves.
Reddik (raphanus sativus), siegt af de kurvblomstredes
familie med lyreformig fjærdelte, haarede blade, lyserøde
eller hvide blomster og indsnørede skulper. R. dyrkes
som haveplante, idet dens knold, som væsentlig bestaar
af den opsvulmede pælerod, spises. Af de mange
varieteter haves runde, ovale og lange former. R. deles i
sommer-r.og vinter-r. Knoldene er af farve hos sommer-r.
hvide eller røde i forskjellige nuancer, hos vinter-r.
hvide eller næsten sorte. Sommer-r. dyrkes baade paa
friland, i drivbænk og i veksthus. Den forlanger en
muldrig jord og jevn fugtighed ; i tør jord og varmt veir
skyder planterne blomsterstængler uden at danne
knolder. I drivbænk kan frøet saaes fra januar af paa en
undervarme af 8—12°. Planterne maa gives mest mulig
frisk luft. I drivbænk dyrkes fortrinsvis runde sorter.
Vinter-r. saaes i juni paa friland; planterne udtyndes,
saa de faar 15 cm. afstand, optages om høsten og
opbevares for viriterbrug nedslaaet i jord eller sand.
ReMditch, by i det sydlige England, Worcestershire;
13 493 indb. (1901).
Rede, se Fugle.
Redemptori’ster, se Liguori.
Reder kaldes enhver, som med erhverv til formaal
udruster, bemander og benytter et fartøi som
transportmiddel. Efter lov om sjøfarten af 20 juli 1893 hefter
r. for de forpligtelser, han i denne egenskab selv eller
gjennem andre paadrager sig, personlig og med hele sin
telegrafist — (t) Telegraphist
m - (e) telegraphist, telegraph clerk
— ® télégraphiste m.
telegrafstation — ®
Telegraphenstation t, -amt n — @
telegraph station — (f) station (f)
télégraphique,
telegrafvæsen — ® Tele-
graphenwesen n — @ telegraphic
service — (f) les télégraphes f pl.
telegram — ® Telegramm n;
telegraphische Depesche,
Draht-depesche f — @ (telegraphic)
message, telegram — ® télégramme
m ; dépêche f (télégraphique).
teleologi - ® Teleologie f —
(e) teleology - (?) téléologie f.
teleologisk — (t) teleologisch
— (e) teleological — (f) téléologique.
telescope (ê), télescope ® m,
Teleskop ® n, teleskop; (g) ogs.
kikkert; skyve(s), skrue(s) ind, som
delene i en kikkert, t. chimney,
funnel (e) skyveskorsten.
télescoper (g skyve sig ind i
hinanden ; (jernbane) kjøre op, ind
i hinanden (ved sammenstød).
telescopic télescopique
(D, teleskopisch ® teleskopisk,
tell (ej tælle; fortælle; tilsige.
befale; faa øle paa; virke, have
virkning; tage paa, angribe.
Teller ® m, tallerken; bret.
teller (e) (for)tæller;
(stemme)-optæller; (skatkammer)kasserer.
Tellereisen (t) n, rævesaks,
tellerförmig (t) skivedannet.
Tellerlecker ® m,
tallerken-slikker, snyltegjest.
Tellerring (t) m, bordmatte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
