Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rederod ... - Ordbøgerne: T - telling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rederod—Redningsvæsen
telling—tempelherre
formue. Fra denne hovedregel gjøres dog væsentlige
undtagelser ; saaledes hefter en r. kun med skibsformuen,
d. e. med fartøi og fangst, for fordringer opstaaet ved
skibsførerens misligholdelse af kontrakt, som er indgaaet
af r. selv eller ifølge hans fuldmagt. En r. er dog i alle
tilfælde personlig ansvarlig for mandskabets krav efter
hyrekontrakt; og for skade, foraarsaget af skibsføreren
eller nogen af mandskabet ved svig, forsømmelse eller
uagtsomhed, hefter r. med fartøi og fragt med
refusions-ret ligeoverfor skadevolderen. — Et rederi kan bestaa
af en enkelt person (ene-r.) eller være et partrederi
(s. d ), eller være et aktieselskab, i hvilket den enkelte
aktieeier ikke er forpligtet udover sine aktiers beløb. Om
retsvirkningen af at være r.^ se forøvrigt anf.
sjøfartslov, kap. II. [Litt.: G. F. Berg, «Ordbok for
forretningsmænd, skibsredere, skibsførere og styrmænd», 8 udg. ved
Chr. Knudsen (Porsgrund 1911).]
Rederod, se Fuglerede.
Redesoppe (nidulariaceæ), familie af bugsoppenes
orden, udmerker sig derved^ at frugtlegemet ved
modningen bliver skaal- eller krukkeformet, og at der i dette
findes nogle linseformede legemer, «peridioler», som
indeholder hymeniet og sporerne. Af slegterne kan nævnes
nidularia, crucibulum og cyathus. R. lever paa
raad-nende ved,
Redgrave [rédgrëv], Ri char d{lS04:—SS), eng. maler,
har udført genrebilleder som «Gulliver» (1837), men har
sin største betydning ved sammen med H. Gole at have
grundlagt det senere South Kensington museum i London.
R. har ogsaa været virksom som kunstforfatter og har
som leder af flere udstillinger og som generalinspektør
for kunst fra 1847 spillet en stor rolle i engelsk kunstliv.
Redigere (lat.), samle, ordne stoffet til et blad, tidsskrift,
leksikon el. 1., udgive, affatte.
Redmond [rédmdnd], John Edward (1856—), irsk
politiker; 1887 medlem af underhuset,
home-rule-tilhænger; 1888 medanklaget i Parnell-processen. Vedblev
efter sprængningen af det irske parti 1890 at være
par-nellit og blev efter Parneils død 1891 fører for hans
parti. Arbeidede siden paa en forsoning og valgtes 1900
til fører for det samlede nationalistiske parti. Kunde
1910 ikke hindre et brud med den mere radikale O’Brien
(s. d.), men fik dog efter valgene 1910 stor indflydelse
paa det liberale partis politik, særlig med hensyn til
fordringen om home-rule (se Nationalister).
Redningsapparater. Ombord i skibe benyttes: 1.
Redningsbøier, cirkelrunde, af seildug, fyldt med
kork, kopok eller renhaar. Til redningsbøierne er ofte
fæstet en stage, tynget med en vegt i nedre ende, forat
den kan staa lodret i vandet, og oventil forsynet med et
flag. Bøierne er ogsaa ofte forsynet med en cylinder,
hvori udvikles acetylengas, som tændes automatisk, naar
bøien kommer i vandet. 2. Redningsbelter af
seildug, fyldt med samme stoffe som bøierne, naar fra livet
til skuldrene, bindes fast med baand foran. Oventil
stropper, som trædes over armene. 3. Baade og pramme.
Begge dele kan være forsynet med flydemidler. I lov
om sjøfarten af 20 juli 1893 paabydes r. ombord i alle
norske skibe. Nærmere regler findes i lov om
statskontrol med skibes sjødygtighed af 9 juni 1903 (jfr. lov
af 18 sep. 1909) og flere kongelige resolutioner. R. i
land bestaar dels af udskydningsapparater, dels af
red-ningsbaade. Med de første kan der ved en raket eller
kanon skydes en line ud til et strandet skib. Ved linens
hjælp hales ombord en endeløs line skaaret gjennem en
blok og en redningsstol. Blokken fastgjøres ombord, de
lledningsapparater: Tegningen viser brugen af redningsstolen.
skibbrudne sætter sig en for en i stolen og kan hales i
land. Stolen er en livbøie med et tvertræ, hvorpaa den,
som skal reddes, sætter sig. (Se ogsaa Dønvigs bøie.)
Udskydningsapparater er i Norge anbragt paa flere steder
paa Lister og Jæderen (et par steder ogsaa redningsbaad).
Redningsbelønninger tilstaaes i Norge i statsraad.
De bestaar for tiden (1912) i en vase eller et bæger af
sølv til værdi 100 kr. eller i andre værdigjenstande.
Redningshuse, mindre huse, hvori skibbrudne kan
faa midlertidigt husly. R. findes paa flere steder i de
sparsomst befolkede kystdistrikter af Island.
Redningsline findes anbragt udenpaa langs
livbaade-nes æsinger.
Redningsmedaljen i guid og sølv er oprettet af
Norsk selskab til skibbrudnes redning ved dets stiftelse
11 juli 1891. (Se Medalje for ædel daad.)
Redningsskøite, se Norsk selskab til
skibbrudnes redning.
Redningsvæsen. Redning af druknende
(livredning) omfatter dels at faa bragt den druknende til land,
dels at foretage oplivningsforsøg (kunstigt aandedræt). En
række selskaber i de forskjellige lande (se Livredning)
søger at fremme redning af druknende. Herunder har
der udviklet sig forskjellige metoder, ved hjælp af hvilke
en ganske alm. svømmer kan redde sine medmennesker
fra at drukne. Det første, en ikke svømmedygtig vil gjøre,
naar han falder i vandet, er at strække begge arme op
over hovedet og raabe om hjælp. Hævningen af armene
bevirker, at han synker, sluger vand og gaar under. En
svømmedygtig person vil da kunne redde ham ved at
svømme ind paa ham bagfra, fatte om hans hoved med
begge hænder og svømmende paa ryggen føre ham til
land. Man maa være meget forsigtig, saa ikke hans
mund kommer under vandet, og ligeledes, at man ikke
fatter ham om halsen og klemmer hans strube; thi
derved bliver han let urolig og redningen som følge deraf
vanskeliggjort i høi grad. Skulde det imidlertid hænde,
at den druknende bliver urolig, slaar om sig med armene
og gjør forsøg paa at vende sig mod den reddende for
at gribe fat i ham, maa man hurtigst mulig skifte tag
og fatte ham med undertag om hans overarme og løfte
disse op til horisontal stilling, saa brystkassen kommer
godt op. Dersom den druknende er fuldstændig vild
og rent ude af sig af skræk, fatter man ham og holder
ham fast fra rygsiden, idet man fører begge sine arme
ind under hans, lægger dem ind paa hans bryst,
samtidig som man fører hans arme op i vandfladen og ud
telling © virkningsfuld,
tell-tale (e) sladdervoren ;
sladderhank; (sjøudtr.) visepinde,
akseo-meter; sladrekompas; tælleapparat;
kontrolapparat.
tellur - ® Tellur n — (g)
tellurium — (?) tellure m.
telluric tellurique ® som
hører til jorden, jord-.
telt - ®Zelt n - (e) tent - ® tente f.
tema — (t) Thema n — ©
theme, subject - (?) sujet; (mus.)
thème m.
temaskine — ® Theemaschine
f - © tea-urn- (?) fontaine f (à thé).
téméraire (?) (dum)dristig,
forvoven; overilet, ubesindig; m,
vovehals.
témérité (g f, temerity ©
(dum)dristighed, forvovenhed.
temmelig — ® ziemlich,
leidlich; (t. godt) einigermassen — ©
tolerably; (t. godt) pretty well;
(saa t.) pretty well; pretty much
— (?) assez.
témoignage (?) m, vidnesbyrd;
bevis, tegn.
témoigner ® vidne, aflægge
vidnesbyrd (om); vise, lægge for
dagen.
témoin (?) m, vidne; sekundant;
vidnesbyrd, bevis, tegn.
tempe ® f, tinding,
tempel — ® Tempel m — ©
temple ; (poet.) fane — ® temple m.
tempelherre — ®
Tempelherr, Templer m — © (Knight)
Templar, Knight of the Temple
-® templier; chevalier (m) du
Temple.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
