Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rederod ... - Ordbøgerne: T - telling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
temper—temperatur
Redondela—Reduktion
Fig. 1.
til siden, saa der
kan komme mere
luft i lungerne.
Og saa alm.
rygsvømning (fig. 1).
— Det vil ofte
hænde, at den
druknende faar
tag i den
reddende, enten i hans
klæder eller hans
arme, omkring
hans hals o. s. v.,
og da vil han
ubønhørlig klamre sig fast. Det gjælder da for
redningsmanden i øieblikket at blive klar over den
druknendes greb og fremfor alt bevare sin koldblodighed, saa
han med én gang kan anvende det rigtige kontragreb.
Erfaring har vist, at disse kontragreb, rigtig anvendt, altid
har bragt det forønskede resultat. Har den druknende
fattet om redderens haandled, strækker han begge arme
opad, fremad og nedad mod hinanden og kraftig udad,
samtidig med at armene vendes, saa tommelfingrene
kommer ned. Derpaa vender man den druknende hurtig om
og fører ham til land. Flar han derimod fattet
redningsmanden med tag om halsen, lægger denne sin ene arm
om hans liv og trykker ham ind til sig, samtidig som
han fører sin anden arm udenom den druknendes og
fatter tag under dennes hage
med pege- og langfinger paa
hver side af næseborene.
Derefter klemmer han
næseborene til og trykker ham
bagover og under vandet.
Han maa da slippe. Fatter
den druknende om
redderens arme og liv, fører
denne sin venstre haand
bagfra op paa den
druknendes høire skulder, høire
haand under hagen,
klemmer til og trykker bagover
paa samme maade som foran
nævnt. Slipper han endda
ikke. bøies det høire knæ
op og trykker kraftig mod
hans underliv (fig. 2). —
Behandling af skindøde druknede. Der findes en
hel række forskjellige metoder til at gjenkalde
aande-drættet hos skindøde druknede. Den mest anvendte
metode har været Silvesters. I 1857 fremkom Marshall
Hall med en ny metode, i 1869 Howard og endelig i
1903 Schäffer med den metode, som nu benyttes i
Storbritannien, Amerika, Frankrige, Sverige, Holland og Norge.
Denne er utvilsomt den mest praktiske. (Jfr. Drukning.)
Redning paa is. Er man saa uheldig at falde gjennem
isen, er det ikke saa vanskeligt for en svømmedygtig at
komme op igjen, naar bare iskanterne er sterke nok.
Det gjælder da om at faa fæste i isen, enten ved hjælp
af en kniv, spiker el. 1. Derefter lægger man sig over
paa siden, idet man samtidig søger at faa det ene ben
temper @ blande (i det rette
forhold); tilsætte; formilde, dæmpe;
lempe, rette efter; stemme; hærde
(jern osv.); spæde; (passende)
blanding, tilsætning; temperament,
lynne; (sinds)stemning;
taalmodig-hed; (godt) humør; (dagligtale)
hidsighed, sinne; hærdning,
passende haardhed; (flg.) kraft.
temperament — (t) Tempera-
ment n — (e) temper(ament) — (?)
empérament m.
temperament
tempérament (g m, natur ; temperament ;
lempning, dæmpning: ® ogs.
(fysik) blanding(sforhold) ; middel-,
mellemvei. à t. (D paa
afbetaling.
temperance tempérance
® f, maadehold; afhold.
op over iskanten, drager sig endnu et stykke fremover, og
saa det andet ben. Dersom isen er tynd og kanterne giver
efter hver gang, man gjør forsøg paa at komme op, er det
bedst, om man kan faa slaaet en aabning i isen paa den
kant, man vil forsøge at komme op. Derefter lægger
man sig paa ryggen med armene ud, og ved hjælp af
bensvømning søger man at komme op. Skal man hjælpe
andre, søger man altid at trække dem op paa rygsiden.
Er isen svag, maa man gaa meget forsigtig tilverks, idet
man krybende søger at nærme sig den, som er faldt i
vandet. Findes et taug, en planke el. 1. i nærheden,
sky ves redskabet hen til ham, og man drager ham op.
Findes ingen apparater, kan frakken, et skjærf el. 1.
benyttes. [Litt.: F. G. Seeberg, «Veiledning i livredning og
svømnings (1902, hvorfra ovenst. illustrationer er hentet);
Erik Bergwall, «Bad och simning» (1910), Holger Nielsen,
«Svøm» (1908); Ralph Thomas, «Swimming» (1904).] —
(Om redning af skibbrudne, se Redningsapparater.)
Redondela, Santiago de, by i Spanien, nær Rio
de R.s munding i Vigobugten; ca. 11000 indb. Sjøbad
og østersfiskerier.
Red River [- ri’vd] (Rødelven), bielv til Mississippi,
begynder i det n.v. Texas, rinder mod s.ø. paa grænsen
af Oklahoma og gjennem Louisiana ud i Mississippi. Den
er 1900 km. lang og er seilbar paa en strækning af
næsten 1000 km., men har en meget vekslende vandstand.
Red River of the North [red-ri’vd-dv-åd-nådp] (den
nordlige Rødelv), elv i de Forenede stater, rinder paa
grænsen af Minnesota og Nord-Dakota mod nord ind i
Canada og gaar forbi Winnipeg ud i Winnipegsjøen;
1200 km. lang. Dens dal er meget frugtbar og udgjør
den vigtigste del af Nord-Dakota; den er for en stor
del opdyrket af nordmænd.
Redruth [redrup], by i Cornwall i England, n.v. for
Falmouth. Midtpunkt for Cornwalls betydelige udvinding
af kobber og tin; 10 500 indb. (1901).
Redskab (sjøudtr.), det sted paa mast eller stang, hvor
riggen er fæstet.
Reducere (lat.), tilbageføre, forringe, fremstille i
formindsket maalestok, indskrænke; r. in absurdum,
paavise det urimelige og fornuftstridige i en
modstanders paastand. Det tilsvarende substantiv er reduktion.
Reducere (kem.), se Reduktion,
Redui’t, et befæstningsanlæg indeni eller bagenfor et
hovedverk, indrettet for forsvar til alle sider og bestemt
til at danne befæstningens sidste tilflugtssted, om
hovedforsvarslinjen maa opgives.
Redukta^ns (elektr.), alm.kaldt kapacitetsreaktans
el. kapaci^ans (se Impedans).
Reduktion (jfr. Reducere) kaldtes i Sverige
regjeringens gjeninddragelse af de krongodser, der i tidens
løb som len eller pant var gledet over i adelens eller
kirkens eie. 1527 foretog Gustaf Vasa saaledes en r. af
kirkens gods, medens Karl X 1655 begyndte den store
inddragelse af adelsgods, som i endnu større maalestok
fortsattes under Karl XI og først ophørte 1700. R. var
lagt i hænderne paa et særligt kollegium og blev af
vidtrækkende følger for Sveriges udvikling, idet den gjorde
slut paa stormandsvældet og befæstede kongemagten.
Reduktion kaldes den kemiske proces, hvorved et
stof berøves surstof (eller i det hele taget et elektro-
tempérancier (f) m,
afholdsmand.
tempérant (f) (m), afholdende,
maadeholden; afholdsmand;
beroligende, mildnende (middel).
tempérantisme (f) m,
afholdssag, -bevægelse.
Temperanzgesellschaft ® f,
maadeholdsforening.
Temperänzler(t)m, medlem af
maadeholdsforening ; afholdsmand.
temperate ©, tempéré ®
tempereret; © ogs. maadeholden.
monarchie (f) t.e ® indskrænket
monarki.
temperateness @
maadehol-d^enhed).
temperatur — (t) Temperatur
f — @ temperature — ®
température f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
