Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rethel ... - Ordbøgerne: T - threeply ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
throb—thrown
Retshaandhævelse maa i alm. ske gjennem statens
myndigheder; undtagelsesvis, f. eks. hvor det gjælder
nødvergetilstand eller at paagribe en forbryder paa fersk
gjerning, kan den private gribe ind. R. er dels
afver-gende (gaaende ud paa at forebygge retsbrud), dels
oprettende (gaaende ud paa at fremtvinge opfyldelse af
forpligtelser) og dels straffende.
Retshistorie er den del af retsvidenskaben, som
udforsker en given rets historiske udvikling, baade den
ydre r., de forskjellige retskilder (s. d.) og
retsreglernes virksomhed i tid og sted, og den indre r.,
sammenhængen mellem de forskjellige tiders og
rets-omraaders retstanker, reglernes øiemed og sociale
funktion ned gjennem tiden. R. er først dyrket i nyere tid
og har i Tj^skland givet anledning til dannelse af de to
berømte skoler: romanisternes og germanisternes. [Litt.:
K. V. Amira, «Zweck und Mittel der germanischen
Rechts-geschichte> (1876); L. M. B. Aubert, «De norske
retskilder og deres anvendelse» (1877); Ebbe Hertzberg i
«Nordisk retsencyklopædi» (1890) og «Den moderne
retshistorie» i «Tidsskrift for retsvidenskab», IV (1891);
A. Taranger, «Udsigt over den norske rets historie», I—II,
1 (1898 og 1904).]
Retshjælp. Rettergangens former og den nøiagtighed
og kundskab, som en proces kræver i mange retninger,
medfører, at vedkommende part i de færreste tilfælde
vil være tjent med at føre sin sag selv; hvor har det
gjør, skal imidlertid dommeren veilede ham. 1 de Heste
tilfælde vil det som nævnt være nødvendigt at skafie sig
sagkyndig bistand, og i vor lovgivning er det, for at
betrygge parterne, som regel kun sagførere (s. d),
hvem det tillades at gaa i rette for andre. Omvendt er
det i enkelte sager (navnlig i private politisager) bestemt,
at parterne kun med særskilt tilladelse maa lad 3 sig
repræsentere af sagførere. Hvor en sag findes Éignet
dertil, og parten er uformuende, gives der ham fri
sag-førsel, d. e. staten betaler hans sagfører. I Kristiania
findes et af kommunen understøttet kontor for fri
retshjælp.
Retskilder. Al positiv ret (s. d.) har sit ophav fra
samfundet gjennem særlig bindende kjendsgjerninger,
hvorfor den er uafhængig af den enkeltes vedtagelse.
Disse retsstiftende kjendsgjerninger betegnes som rettens
kilder. Man skjelner mellem skrevne og uskrevne,
eftersom de er givet en fast skriftlig form eller ikke.
Den skrevne ret har sin kilde i beslutninger,
som udgaar fra lovgivningsmagten eller andre
myndigheder, der kan foreskrive bindende regler, f. eks.
kongen, administrative myndigheder, kommunestyrer (disse
i regelen kun med approbation af kongen eller andre).
Den uskrevne retskilde er derimod sedvanen, hvorfor
disse retsregler ikke faar en fast ordlyd. Vor rets
væsentligste kilder kan siges at være: for den offentlige ret
grundloven af 17 mai 1814 (med senere talrige
ændringer) og for den private ret Kristian V.s
norske lov af 15 april 1687, som dog i en meget stor
udstrækning er forandret og suppleret ved senere bud
(navnlig gjennem forordninger, reskripter og love). [Litt. :
L. M. B. Aubert, «De norske retskilder og deres
anvendelse» (Kra. 1877); E. Hertzberg, «De nordiske retskilder»
(Kra. 1890).]
Retshaandhævelse—Retskrivning
68
Retskraft. Udtrykket bruges væsentlig om den
forbindende virkning, der tilkommer en dom eller ligeartet
beslutning. Forbindende bliver afgjørelsen kun mellem
parterne (jfr. Res judicata), og dens retskraft har
væsentlig to sider: den materielle, idet den fastslaar,
hvad der i sagen skal ansees som ret, og den formelle,
idet den giver adgang til fuldbyrdelsen gjennem
statsmyndighederne.
Retskrivning. Ældre dansk skrift ser temmelig broget
ud; nd, Id blandes sammen med nn, II; u, v, iv bruges
om hinanden, fordobling af konsonanter og vokaler bruges
regelløst. Et ord som stol, vel kan findes skrevet paa
seks forskjellige maader: stol, stoel, stool, stoll, stoell,
stooll, wel, uel, vel, well, uelL vell, ordet have endog
paa ni : med w, u, v, ffw, ffu, ff’v, fw, fu, fv. — Da
trykkerierne begj’ndte sin virksomhed, regulerede de r. i de
trykte bøger, væsentlig efter tyske regler. Holbergs r.
privat var meget enklere end den, som hans trykkeri
brugte; han brugte selv smaa forbogstaver i substantiver,
han skrev nei, reise, ikke ney o. s. v. — I norske bøger
brugte man langt ud i 19 aarh. den gjængse danske.
Mauritz Hansen gjorde i 1822 et dristigt forsøg paa at
reformere r.; han gjennemførte k i ord som kontor,
Kristiania, karakter, sløifede den stumme h i ti, ur, te,
ombyttede x med ks: heks, voks, ph med f o. s. v. Han
skrev losji, sersjant, marsj; i mange tilfælde gik han
længere end vi: sitron, sensur, sjalu, sjef, angballasje,
proposisjon o. s. v. Lidet af dette fik han dog sin samtid
med paa. Knud Knudsen (s. d.) arbeidede i samme
retning. — I 1869 holdtes et «nordisk r.s møde» i Sthm.;
der mødte fra Norge bl. a. Henrik Ibsen, K. Knudsen,
J. Løkke. Maalet var den gang at skaffe størst mulig
ensartethed for de tre nordiske sprog. Bl. a. blev
vedtaget afskaffelse af q og x, store forbogstaver i
substantiver, afskaffelse af det «understøttende» e og af dobbelte
vokaler (i ord som maae, see, huul o. s. v.); tegnet å for
aa blev anbefalet, ligeledes skrivemaaden k, g foran e,
æ, ø: ked, gøre, køre. Disse regler blev fulgt af mange
i Norge (saaledes af Ibsen), men lidet i Sverige og
Danmark. — K. Knudsen arbeidede helt fra 1840-aarene for,
at r. skulde tillempes efter norsk udtale, og flere
forfattere, især Bjørnson, fulgte ham, men noksaa ujevnt.
I 1907 (ved kgl. resol. af 19 feb.) blev det meste af dette
gjennemført; en ændret r., bygget paa forslag udarbeidet
af J. Aars og M. Nygaard, blev paabudt for regjeringens
kontorer og for skolens undervisning, og den er nu (1912)
optaget i al offentlig administration, i en større del af
litteraturen, i pressen, og ellers af en stor del af
almenheden. — De vigtigste ændringer er: 1. indførelse af
haard konsonant efter lang vokal: bake, aapen, mat (i
enkelte ord ogsaa efter kort vokal: sitte, føtter o. s. v.);
2. giennemførelse af norske bøiningsendelser i verber:
kastet, vasket, trodde, sydde, trodd, sydd, i substantiver:
hester, baater^ stokker o. s. v.; 3. gjennemførelse af
korte former, især i mange verber: ha, hat, ta, tat,
gi, bli o. s. v. Konsonantfordobling efter kort vokal:
bukk, sott, viss o. s. v. blev ikke gjennemført helt, bare
i tilfælde, hvor det kunde forebygge tvetydighed. I norske
stedsnavne var fordoblingen for en stor del gjennemført
tidligere: Kinn, Voss m. fl. — Landsmaalets r. er i
alt væsentligt grundlagt af Ivar Aasen. Da den er bygget
throb © slaa, banke, pulsere
(sterkt, hjerte, puls); (sterkt
puls)-slag, (sterk) banken.
throe @ pine, kval; (rødsels)ve;
spaankniv; lide dødens kvaler,
pines.
thrombe (f) m, thrombus ®
(med.) blodprop.
Thron ® m, throne @ trone;
@ ogs. sidde paa en trone.
Thronbewerber (t) m,
kron-prætendent, kongsemne.
thronen ® trone, sidde paa
tronen.
throng (e) trængsel, stimmel;
mængde; stimle sammen; stimle
omkring.
thropple @ luftrør, madpibe.
throstle © maaltrost;
drosselstol, vaterspindemaskine.
throstling © kverkebyld (hos
kreaturer).
throttle © strube, luftrør;
puste, gispe, holde paa at kvæles;
kvæle, kverke,
throttle valve © strubeventil,
through © (i)giennem.
throughout © helt (igjennem).
through-train ©
gjennem-gangstog.
throw @ kaste; sno, tvinde;
forme paa pottemagerskive; kaste
over ende, til jorden, t. off (jagt)
slippe hundene, begynde jagten.
throw @ kast; pottemagerskive;
dreie(r)bænk.
throwing-engine (e)
pottemagerskive.
thrown (g: t. silk kjede-,
ren-dingssilke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
