Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudra ... - Ordbøgerne: T - tramroad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Rudra—Rugendas
246
Rudra optræder i den vediske mytologi som den onde
gud, ifølge en brahmansk legende dannet og sammensat
af de øvrige guders frygteligste substanser. Han fører
sygdom over kvæg og mennesker, men kan ogsaa,
forsonet gjennem offer, bringe lægedom. R. gaar igjen i
den moderne hinduismes store gudeskikkelse Giva (s. d.).
Rueil [ryæj], by i det franske depart. Seine-et Oise,
arrondissement Versailles, nær Seinens venstre bred, ved
foden af Mont Valerien (160 m.); 12 000 indb. Kirke fra
det 15 aarh., mekaniske og kemiske fabriker. Station
ved jernbanelinjen Paris—St. Germain.
Ru’f (sjøudtr.), hus, som med sin hele eller halve høide
er anbragt ovenpaa dækket, mandskabets rum paa
seil-skibe. Hos Jonas Lie er r. ogsaa benyttet i betydning
af en kappe over trappenedgang o. 1.
Rufferi. Vindesyg fremme eller udnytten af andres
utugt straffes i almindelighed efter n. straffelovs § 206
med fængsel indtil to aar, hvorhos i en række af tilfælde
straffen kan gaa høiere under særlige forhold.
Rufïnus, Tyrannius (ca. 340—410), fra Akvileia,
blev kristen 31 aar gl., følte sig tiltalt af Orientens
munkevæsen. Ungdomsven af Hieronymus, et venskab, der
brast paa grund af R.s origenistiske sympatier. R. var
en flittig oversætter af græske kirkefædre, og hans
«Forklaring af det apostoliske symbol» er en vigtig kilde til
dettes historie.
Rug (secale cereale), græsart, systematisk besiegtet med
byg. Blomsterstanden er et aks, som har et oftest
to-blomstret smaa-aks paa hvert af aksens led. Yderagnerne
er smale og spidse, den nedre
inderagne ender i en lang snerp.
Frugterne er «nøgne», idet de falder let
ud af inderagnerne. Naar rugen
blomstrer, er agnerne sperret vidt
ud fra hinanden, saa støvknapper
og ar træder frem; det lette fine
blomsterstøv føres derfor af vinden
hen paa andre blomsters ar. Ved
selvbestøvning er r. derimod saa godt
som ufrugtbar. R. findes i vor tid
ikke vildtvoksende. 1 Syd-Europa
vokser en art, s. monianum, som
■"^antages at være stamform til den
dyrkede r. – R. har ikke noget
stort voksefelt; den dyrkes til
brødkorn mest i Nord-, Øst- og
Mellem-Europa. I Norge dyrkes den baade
som høst- og vaarkorn og gaar mod
nord saa langt som til Tromsø
(69° 38’ n. br.). Som høstkorn er
den usikker, hvor klimaet er ustadigt og hvor der
falder sne, før jorden er tilfrosset. I hele landet avles
omtr. 3—400 000 hl. Af racer, skikket for os, kan
nævnes Refsum-r., norskavlet Bretagne r. (Brattingsborgs),
samt norskavlet Schlanstedt-r., Vasa-r., Skaar-r. og
Pet-kus-r. R. trives bedst paa let sandblandet jord, som er
i god vekstkraft^ men kan forøvrigt dyrkes paa aislags
jord. Som høst-r, bliver den dyrket mest efter ren
brak, men ogsaa efter grønfoder og paa ompløiet eng.
Kræver god jordarbeidning og sterk gjødsling. Saaes om
sommeren, helst i juli—august, i det sydlige af landet
tramroad—tranchieren
langt ud i september, og modnes noksaa tidlig næste
høst. Som vaar-r. bliver den saaet tidlig om vaaren og
dyrket omtrent paa samme maade som byg (s. d.), men
kræver noget længere veksttid end dette.
Gjennemsnits-avlen pr. maal (10 ar) er 200—250 kg. korn og 300—
500 kg. halm. Hektolitervegten 70—75 kg.
Rugby [rv’gbi], England, by i Warwickshire,
søndenfor Avon, nær Oxfordkanalen, vigtig jernbanestation;
17 000 indb. R. har en af de mest berømte gutteskoler
i England, fra Elisabeths lid, særlig drevet op i forrige
aarh. under rektorerne Thomas Arnold, Tait og Temple.
Rugdeslegten (scolopax), siegt af bekkasinfugle (s. d.)
med en but legemsform, korte, stumpe klør paa
bag-tærne, fjærklædte underben samt sorte tverstreger paa
hovedet og nakken. Halen bestaar af 12 penner.
Herhen to palæarktiske arter. R u g d e n (s. riisticola) er
oventil spraglet af sort,
rødbrunt og graat med
to langsgaaende graa
baand paa ryggen, under
gulgraa med brune
tverbaand. Nebbet er brunt,
benene graabrune.
Hunnen ligner hannen, men
er lidt mørkere farvet.
Længden ca. 370 mm.
Ungfuglene kjendes ved,
at de har en række
brune flekker langs
ud-fanet paa de første lange
I haandpenner. Dunungen
I er graagul med langs
I gaaende brune baand og en brunsort streg fra nebbet
I gjennem øiet. — Rugden hækker i Nord- og
Mellem-I Europa og gaar mod øst til Japan. I Norge forekommer
I den alm. op til Tromsø. Den holder sig paa marken,
I fortrinsvis i fugtig, blandet skog. Den ankommer til
I Syd Norge i april og trækker bort i oktober; stundom
I overvintrer den dog. Dens bekjendte «træk» er en slags
! forplantningsleg. Hannerne flyver frem og tilbage over
I bestemte strøg og lader herunder høre en lyd, som
gjen-i gives med «orrt-orrt-pisp>. Træffer to hanner sammen
I under flugten, bliver der straks kamp. Imedens sidder
I hunnen nede i skogen. Under rugdejagten, som er meget
I yndet, tager jægeren post paa et bestemt sted i rugdens
I «rute». Dens fire graagule, flekkede eg lægges i en
for-I dybning i jorden (længde 44, tykkelse 34 mm.).
I Ruge, Arnold (1802—80), t. filosof og politisk
skri-I bent, var fra ungdommen tilhænger af Tysklands enhed
I og sad derfor 1824—30 fængslet. 1838 begyndte han
I tidsskriftet «Hallesche Jahrbücher», der 1841 flyttedes
til Dresden som «Deutsche Jahrbücher», men 1843 blev
i forbudt. Fra 1850 levede R. i England, hvor han
dannede en «Europæisk demokratisk komité» sammen med
j Mazzini o. a. 1866 og 1870 udtalte han sig for
Preus-; sens politik og fik siden en æresgave fra Tyskland. R.s
i erindringer «Aus früherer Zeit» (1863—67, 4 bd.) er
I interessante.
Rugemaskine, se Kunstig udrugning.
Rugendas, Georg Phillip (1666—1742), t. maler
I og grafisk kunstner, kjendt for sine livfulde slagbilleder
Schwungbielt n — (e)
trampolin-® tremplin m.
tramroad, -way tramway
® m, sporvei, vogn.
tramwayage ® m,
sporveis-anlæg.
tran — ® Thran m — (e)
train-oil, fish-oil, (medicin) codliver oil
- (f) huile (f) de baleine, de
phoque, de poisson.
trance © henrykkelse(stilstand),
ekstase; (med.) katalepsi.
trance © gaa, passere over.
tranchant (D skarp; affeiende,
myndig; (farver) afstikkende, grel,
skrigende; (skarp) eg.
tranche (D f, (afskaaret) skive,
stykke ; snit (paa bog); (mynt)rand;
kant af bret; (tekn.) meisel;
af-skraaer.
tranche-couteau (g m, be-
skjærehøvl.
tranchée ® f, udgravning;
(løbe)grav, grøft; udhugning (i skog);
(pl) maveknib.
tranchefile (D f, skumkjede;
kapital (paa bogbind).
tranchelard (f) m, spækkekniv.
tranche-montagne ® m,
storskryder.
tranche-papier (f) m,
papirkniv.
trancher ® af-, over-,
gjen-nemskjære, -hugge; afbryde; være
skarp; (sur) dømme (udtale sig)
om. t. (envers, sur) sUkke
(grelt) af (mod), t. de agere, spille.
tranchet ® m, (skomager)kniv,
læderkniv.
tranchieren ® skjære for.
Rugde (scolopax rusticola).
Smaa-aks af rug
(secale cereale).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
