Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - trepidation ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Trester(n) trevet
store steppestrækninger i syd, paa begge sider uden
adgang til havet. Fra dette var de afsperret af de finske
folkestammer rundt Østersjøens østlige vik og af tyrkiske
folkeslag, som beherskede det Sorte havs kyster. De
slaviske stammer var oprindelig et udpræget
indlands-folk. De drev jordbrug og kvægavl, jagt og
elvefiske og boede som regel i landsbyer. Tidlig opstod
ogsaa virkelige byer. Allerede i begyndelsen af det
9 aarh. underholdt disse handelsforbindelser baade med
de skandinaviske lande og med det græske rige; fra
dette førte der langs de store russiske elve en befærdet
handelsvei op til Østersjøen og videre nordover. I løbet
af 9 aarh. underkastede nordiske vikingeskarer, navnlig
fra Sveriges østkyst, sig kystlandene om den Finske
bugt og trængte derfra stadig længere frem mod syd og
øst, gjennem de slaviske stammers lande, ja helt frem
til Byzans. Her kjendtes de under navnet faranger
(græ. varangoi), varjager eller i nordisk form «væringer».
En nordisk stammehøvding Run’k. s. d. (d. e. Rçrekr),
grundlagde, angivelig 862, syd for Ladoga et
fyrstendømme, som i kraft af nordboernes samfundsbyggende
evner blev kjernen til det vordende russiske rige (smlg.
Russer). Novgorod («Nybyen») blev hans residens.
Andre væringer tog længere syd byen Kijev og landet
deromkring i besiddelse. Nordboernes erobrende
indtrængen fortsattes ogsaa efter Ruriks død (879). Hans
slegtning og efterfølger Oleg (d. e. Helge), som 879—912
førte regjeringen for hans umyndige søn Igor(d.e. Ingvar),
slog de to nordiske hovedfyrstendømmer sammen og gjorde
Kijev til det nye russiske riges hovedstad; dets magt
befæstede han ved et krigstog mod Byzans. Olga (d. e.
Helga^, som indtil 964 regjerede for sin umyndige søn
Svjatoslav (964—72), gik over til kristendommen og lod sig
døbe. Først hendes sønnesøn, Vladimir (980—1015), gjorde
kristendommen i dens græsk-katolske læreform, men
forkyndt i slavisk tunge, til sit riges herskende religion.
Tilnavnet «den hellige» var hans løn. Efter Vladimir,
ligesom tidligere efter Svjatoslav, stredes sønnerne om
magten. Endelig lykkedes det den yngste af dem,
Jaroslav, at faa overmagten, hvorefter han herskede som
storfyrste af Kijev 1034—54. Han fremmede undervisning og
lærdom og samlede den første russiske lovbog, «Russkaja
pravda». Ogsaa Jaroslav delte riget mellem sine sønner.
Havde der været ufred med brodermord før, blev det
endnu værre nu. Under voldsomme indre stridigheder
mellem tronkrævere opsmuldredes riget. Borgerkrige
rasede i over 150 aar, og der opstod en mængde mere
eller mi idre selvstændige smaafyrstendømmer. Disse var
hver for sig for svage til at kunne sætte synderlig magt
mod de i beg. af 13 aarh fremtrængende mongoler (tatarer).
Under sin mægtige høvding Djingis khan havde disse
1222 lagt Krim under sit herredømme. Herfra truede de
russerne, som imidlertid samlede sig og drog dem imøde.
Et knusende nederlag ved elven Kalka 1224 bragte med
ét slag hele det sydlige R. i mongolernes besiddelse. I
et fjerdedels aartusen laa nu R. under asiaternes
herredømme (1224—1480). Naar undtages de nordligste
provinser, som hørte til fyrstendømmet Novgorod, blev de
russiske lande omkr. 1240 underlagt det af Djingis khans
sønnesøn Batu grundlagte khanat Kiptsjak eller «den
gyldne horde», hvis hovedstad var Sarai ved Volgas bielv
Rusland
288
Aktuba. Her sad mongolernes khan, indsatte og afsatte
efter forgodtbefindende R.s fyrster og var gjennem sine
skatteopkrævere en svøbe for R.s folk. Under Alexander
Nevski, en tapper kriger, der 1240 seirede over
svenskerne ved Neva (deraf «Nevski») og 1241 over de
livlandsk* tyske sverdriddere paa isen paa Peipus-sjøen,
kom tilslut ogsaa Novgorod i afhængighedsforhold til
mongol khanen. Alexanders 3 ngste søn Daniil fik
fyrstendømmet Moskva, hvis magt og indflydelse han
grundfæstede. Under hans søn erhvervedes værdigheden af
«storfj^fste». I sin hovedstad byggede Daniils sønnesøn
Ivan I (1328—40) den befæstede borg, kjendt under navnet
Kreml. Han fik ogsaa byen Moskva gjort til R.s religiøse
midtpunkt. Endelig formaaede russerne under Ivans
sønnesøn Dmitrij IV (1362—89) at reise sig mod det
forsmædelige formynderskab. Det lykkedes ham at slaa
mong )k rne i et stort slag ved Don 1380. Ru ;serne havde
saaledes endelig seet, at deres undertrykkere ikke var
uovervindelige. Der gik imidlertid endnu et
aarhun-drede, før «den gyldne hordes» magt blev endelig brudt
(1480). R.s nationale gjenreisning begyndte under Ivan
III (1462—1505). Med hans samling af R. mod
fremmed-herrcdømmet oprandt en ny tid. Storfyrstendømmet
Moskva blev kjernen i det nye russiske rige, som i Ivans
tid naaede en udstrækning af 2\4 mill, km.^ Han
kaldte sig «storfyrste og selvhersker (gosudar) over
hele R.». Hans sønnesøn Ivan IV med tilnavnet «den
skrækkelige» (1533—84) indlemmede khanaterne Kasan
1552 og Astrakan 1557 i det russiske rige, til hvis tsar han
1547 havde ladet sig krone. Under ham erobrede Jermak
Sibirien. Ivans grusomhed gik navnlig ud over adelen,
hvis magt han hensynsløst søgte at stække. Ellers var
han paavirket af Vest-Europas kultur og vilde overføre
den til sit rige. Ivans søn Fjodor I (1584—98) var den
sidste hersker af Ruriks stamme, en svag mand, helt
under indflydelse af sin ærgjerrige svoger Boris Godunov,
som tragtede efter tronen og derfor vistnok lod den
uskadelige Fjodors yngre broder Dmitrij myrde (1591). Boris
naaede sit maal og valgtes til tsar (1598—1605), lagde
ogsaa stor dygtighed for dagen, men fik folket mod sig.
En eventyrer benyttede sig af den gjærende
utilfredshed, udgav sig for den myrdede Dmitrij, fandt stor
tilslutning, beseirede tsaren ved Desna 1604 og kunde
efter Boris’ pludselige død 1605 rykke ind i Moskva.
Men usurpatorens lykke varede ikke længe; aaret efter
blev han myrdet. Der raadede nu i flere aar et
fuldstændigt anarki. Endelig gjorde en folkereisning ende
paa forvirringen, og 21 feb. 1613 blev den 17-aarige fyrst
Michail af den med Ruriks dynasti beslegtede familie
Romanov udraabt til tsar. Dynastiet Romanov
indehavde tronen til 1762. Michail Fjodorovitsj (1613—45)
tilveiebragte fred udad og orden indad, men freden blev
rigtignok kjøbt med afstaaelser, af Karelen og
Inger-manland til Sverige og af Smolensk, Tsjernigov og Seversk
1634 til Polen. Hans søn Alexej Michailovitsj (1645—76)
berøvede atter Polen disse provinser og desuden næsten
hele Lille-R. Skjønt han 1671 maatte bekjæmpe et udbredt
oprør, formaaede Alexej at styrke dynastiets og rigets magt,
stækkede den anmassende geistligheds indflydelse,
reformerede kirkeritualet og lod udarbeide en ny rigslovbog.
Hans søn og efterfølger Fjodor III (1676—82) fortsatte
Trester(n) ® pi, druekvas.
tressy @ krøllet, lokket,
trestle @ (tekn.) buk; (bords)
understel.
trestletrees @ (sjøudtr.)
langsaling
tret (g) godtgjørelse for svind
og ubrugelige bestanddele.
tretal — ® Drei f- (§
(number) three - ® (le chiffre) trois.
tréteau (?) m, buk (stillas);
scene, teater.
treten ® træde ; sparke, trampe.
Tretmühle (Î) f, trædemølle.
Tretrad ® n, trædehjul,
ganghjul.
tretten(de) - (g dreizehn(t) —
® thirteen(th) - (?) treiz(ièm)e.
tret(t)i se tredive,
treu ® tro(fast).
Treue ® f, trofasthed, troskab;
nøiagtighed.
treuherzig ® tronjertet,
troskyldig.
treuil ® m, vinde, bradspil.
treulich ® trolig,
treulos (D troløs,
trêve (D f, vaabenstilstand;
hvile, fred. t. de Dieu gudsfred.
faire t. à q de qc skaane en
for.
treven — ® langsam, unwillig,
lässig; verdrossen — @ slow, slack;
sullen - (D (doven) paresseux;
(langsom) lent ; (grætten) maussade,
morose; (t.t, ugjerne) à regret, à
contre-cœur.
Treves @ Trier.
trevet © trefod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
