Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sachsen ... - Ordbøgerne: T - trænge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træskjærer—træverk
363
Sachsen-Meiningen—Sadel
364
landbruget. Betydelig tilvirkning af leketøi, ogsaa
sten-og læderindustri m. m.
Sachsen-Meiningen (-Hildburghausen), hertugd.
og tysk forbundsstat, 2468 km.^ 279 000 indb., 113 pr.
km.^ S. ligger for størstedelen i det frankiske
trin-land (Gleichberg 678 m.), strækker sig i n.v. op i Rhön
(Gebaberg 750 m.) og over Thûringerwald (Kieferle 868 m.)
ned i den thüringske skaal. I n.ø. strømmer Saale til
Elben, i s.ø. Itz til Main, hovedelven i Koburg er Werra.
Fire kredse: Meiningen, Hildburghausen, Sonneberg,
Saalfeld. Jordsmonnet er forholdsvis mindre frugtbart.
Ud-merket skogstel. Endel bergdrift (skifer, jernmalm). Vigtig
industri i hyttedrift, leketøi og skifervarer (tavler, omtrent
400 mill, grifler aarlig). Hovedstad er Meiningen.
Sachsenspiegel er en af de vigtigste skrevne kilder
for gammelgermansk ret. S. affattedes i begyndelsen af
13 aarh. af Eike v. Repgow og er et storstilet forsøg paa
en systematisk bearbeidelse af sachsernes daværende ret.
S. tillægges, som andre germanske retsbøger fra samme
tidsrum, snart karakter af umiddelbar retskilde, lov, og
faar derved stor indflydelse paa retsudviklingen i de tyske
lande, ogsaa udenfor Sachsen. [Litt.: v. Amira, «Recht» i
Pauls «Grundrisz der germanischen Philologie».]
Sachsen-Weimar (-Eisenach), storhertugdømme og
tysk forbundsstat i Thüringen, 3611 km.^ 417 000 indb.,
116 pr. km.’^ S. bestaar af tre skilte hoveddele,
Weimarkredsen gjennemstrømmet af Saale med lim (Ettersberg
nord for Weimar 481 m.), Neustadt-kredsen
gjennemstrømmet af Elster og Eisenach-kredsen fra Rhön
(Elin-bogen 813 m.) over nordvestenden af Thûringerwald
(Ottowald 640 m.) gjennemstrømmet af Werra og Fulda.
Høieste punkt Kickelhahn (862 m.) syd for Ilmenau.
Universitet i Jena (for de sachsiske hertugdømmer i det
hele). Af skogen er halvdelen storhertugeligt fideikommis.
Vigtig kalibergdrift, betydelig industri i glas, porcellæn,
mindre jernvarer (Ruhla), fabrikation af videnskabelige
instrumenter (Jena), leketøi og tobakspiber (Ruhla).
Weimar, Eisenach og Jena forenedes 1741. 1815 blev S.
storhertugdømme.
Sachser er sproglig friesernes nærmeste slegtninge;
boede ved Kristi tid i Vest-Holsten og paa de «s.s øer>,
vel ved Schleswig-Holsteins vestkyst, herjede siden 3 aarh.
de galliske og britiske kyster sammen med heruler fra
Skandinavien. S. slog sig ned i Britannien, hvor de
smeltede sammen med angler til angelsachser. S. trængte
samtidig frem mod thüringer og franker og koloniserede
Flandern. Siden 8 aarh. optog frankerne et energisk
modstød. Karl den store kuede Nord-Tyskland,
udryddede s. med ild og sverd 772—804. Siden fortyskedes
s. her; om deres angelsachsiske sprog minder stedsnavne
som Celle (d. e. kilde). De «friesiske» øboere paa Sild, Før,
Amrom menes at være s., da de ikke regner sig for frieser.
S. i Siebenbürgen er franker. Hos alle kelter er s. d. s. s.
englændere; hos de gamle nordboer og finnerne d. s. s.
tyskere. [Litt.: G. Schütte, «Altyske
annexionslær-domme», s. 115 ff.]
Sachsisk grønt, koboltgrønt, er en gulgrøn, giftfri
farve, der bestaar af koboltoksydul og zinkoksyd.
Sachsisk Schweiz, siden 1795 betegnelse for det
fjeldparti, som strækker sig paa begge sider af Elben
fra Pirna til Telschen ved den böhmiske grænse. Fjeld-
partiet bestaar af sandsten, som ved sine vilde og
romantiske formationer har øvet stor tiltrækning paa
turister. Største høide naaes i Hohe Schneeberg, 723 m.
Sacramento/sœ/craménfô7. 1. Elv i de Forenede stater,
Kalifornien, begynder paa Mt. Shasta og rinder sydover i
en bred dal mellem kystfjeldene og Sierra Nevada; munder
efter et omtr. 600 km. langt løb i Suisunbugten, den
østligste gren af San Franciscobugten. — 2. By i de Forenede
stater, hovedstaden i Kalifornien, ligger 75 km. fra
mundingen af elven S., som er seilbar for større skibe hid;
44 696 indb. (1910). Stort kapitol med et betydeligt
bibliotek, katolsk domkirke. S. er en vigtig handels- og
industriby (møller, vogn- og maskinfabriker, verksteder etc.).
Sacrame^ntum (lat.), ed, hvorved man overtog en
religiøs forpligtelse, faneed. Se Sakrament.
Sacrilegîum (lat.), kirkerov, helligbrøde.
Sacrosa’nct (lat.), hellig og ukrænkelig.
Sacy [sasV], Antoine Isaac, baron Silvestre de
(1758—1838), fr. orientalist, drev særlig studium af arabisk
og persisk; 1795 professor i arabisk ved École des langues
orientales, 1806 professor i persisk ved Collège de France;
1822 var han med at stifte Société asiatique. Som høit
anseet lærer blev han søgt af unge lærde fra de
forskjelligste kanter. Han har bl. a. forfattet «Mémoire sur
diverses antiquités de la Perse» (1793), «Chrestomathie
arabe» (1806, ny udg. 1826), «Grammaire arabe» (1810,
ny udg. 1831), «Anthologie grammaticale arabe» (1829).
Desuden har han besørget en hel del udgaver og
oversættelser af østerlandske verker.
Saddleworth [sædlwdp], England, bybebyggelse i
Yorkshire 1 Colnedalen, mellem Manchester og
Hudders-field; 12 000 indb. London- og North Western-jernbanen
og Huddersfield-kanalen gaar her i tunnel gjennem
Stan-edge-høiden, som danner vandskillet mellem Nordsjøen
og den Irske sjø.
Sadducæere kaldes i den eftereksilske jødedom den
liberal teologiske retning, som i modsætning til farisæernes
ortodoksi og traditionalisme stillede sig frit overfor de
mundtlige overleveringer og forkastede troen paa
udødelighed og arvesynd. S. havde i modsætning til farisæerne
et aabent blik for den græske kultur, men stod derved
folket fjernere end disse. De fandt sig rolig i
fremmed-herredømmet, naar de kunde sikre sig de vigtigste
em-bedsstillinger.
Sade [sad], Donatien Alphonse François de,
greve, kaldt marquis de (1740—1814), berygtet fr.
forfatter og erotoman, af hvis navn man har dannet
udtrykket sadisme; blev forfulgt og dømt for
sedeligheds-forbrydelse og giftblanderi, døde paa galehus. Han skrev
bl. a. de frygtelige bøger «Justine ou Les malheurs de
la vertu» og «Juliette ou Les prospérités du vice».
Sadel. Af s. gives to hovedformer, den ungarske og
den engelske. Den ungarske bestaar af to steg, som
hviler paa hestens ryg forbundet med bøiler til en s.-bom,
som lader hestens rygrad fri for tryk (s.-kammer). Over
s.-bommen ligger et s.-sæde med s.-kapper nedover hestens
sider. Røllerne, hvorover sædet ligger, er forholdsvis
høie og begrænser rytterens bevægelser langs s.-sædet
(forsvitsel og bagsvitsel). — Den engelske s. har i sin
udprægede form karakteren af to puder, som er afstivet
af en s.-bom af træ og metal. Kammeret er lavere og
toffel m - (e) wooden shoe — ®
sabot m.
træskjærer — ®
Holzschneider, Xylograph m — @
wood-engraver, xylographer; (bllledt.)
carver — ® graveur sur bois,
xylographe m.
træsnit — (t) Holzschnitt m
-(e) wood eut, engraving on wood,
xylograph — ® gravure (f) sur bois.
træt - (t) müde - @ tired,
weary, wearied, fatigued — ®
fatigué, las.
træthed — ® Müdigkeit f —
@ weariness, fatigue, lassitude
-® fatigue, lassitude f.
trætte (trans.) — ® ermüden,
ermatten; (t.s) ogs. müde werden
— rè) tire, weary, fatigue; (t.s) be
tired osv.; (t.nde) tiresome, weari-
some, tedious — ® fatiguer, lasser;
(t.s) se fatiguer, se lasser; (t.nde)
fatiguant, ennuyant, ennuyeux.
trætte (intr.) — ® zanken;
(mit eim.) streiten, hadern - (e)
dispute, quarrel; bandy words —
® quereller, se prendre de bec.
trætte sb - ® Zank, Streit m,
Uneinigkeit f - @ dispute, quarrel;
(unødigt., jur.) frivolous and vexa-
tious litigation — ® querelle,
dispute f ; différend m ; (jur.) procès m.
trættekjær — (t) zänkisch,
zanksüchtig — @ quarrelsome —
® querelleur, disputeur.
trættekjærhed - ® Zank
sucht f — @ quarrelsomeness —
® envie, manie de quereller;
humeur ® querelleuse.
træverk — ® Holzwerk n -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
