Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sadel ... - Ordbøgerne: T - trøffel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Sadel—Sag
366
trøffel—trøstig
mindre rummeligt. Den engelske s. bruges til
sportsrid-ning, den ungarske i de fleste arméer til militærridning.
Flere mellemformer er konstrueret og med held anvendes
(reglementeret officers-s.). Dame-s. er en form af engelsk
s. forsynet med to (fire) horn paa siden, hvortil
ryttersken støtter sine ben.
Sadel (geol.), se Lagstilling.
Sa de Mira’nda, Francisco de (omkr. 1490—1558),
portug. digter, indførte renaissancen og Italien i sit lands
litteratur. Skrev sonetter, idyller, lystspil og breve.
Sadi^sme (jfr. Sade), kjønslig perversitet, som giver
sig udslag i mishandling af ofrene (ofte børn).
Sadlen, flere steder forekommende navn paa
sadel-formige fjelde, særlig nævnes S. ret op for Hammerfest by.
Sado (portug. Sadâo), elv i det sydlige Portugal,
udspringer syd for Ourique og munder ud i Setubalbugten.
Længden er 150 km. og nedbøromraadet ca. 8 000 km.^
S. er seilbar til Alcacer do Sal.
Sado, japansk ø i det Japanske hav, er dannet af to
parallele fjeldkjeder og er skilt fra Nippon ved et 30—
72 km. bredt stræde; 869 km.^ med 112 738 indb. (1898).
Paa øen findes en del guid- og sølvminer, der tilhører
staten. Hovedstaden er Aikava (12 000 indb.).
Sadolîti, Frode (1866—), d. læge, 1902 medlem af den
internat, permanente kommission for legemlig opdragelse.
Kjendt for den af ham oprettede klinik med
arbeidsterapi som ambulant behandling af nervøse patienter.
Forfatter af flere tildels udbredte skrifter, bl. a.
«Nerve-helse», «Gymnastik i hjemmet» og «Sjælsrøgt».
Sadöwa, landsby ved Königgrätz (s. d.).
Sadr (flert. sudûr; arab., æresplads, forsæde), i tyrkisk
enstydig med vesir. S.-i-azam (sadrazam), storvesir.
Safed, by i Syrien, vilajetet Beirut, inde i landet, 60
km. n.v. for Genesarets sjø; 10 000 indb. Sæde for en
berømt rabbinerskole (stiftet af polske jøder). I 1837 stort
jordskjælv, 5000 døde.
Saffi, se Asfi.
Safian, fint, blødt rødgarvet læder, som er farvet
paa narvsiden. Til den egentlige s. anvendtes gjeteskind,
men nu benyttes ogsaa faare- eller kalveskind (uegte s.).
Safir, en vakker, blaa varietet af mineralet korund
(s. d ). Den er en høit skattet ædelsten, som er meget
værdifuld, naar den er af ren farve. De vakreste s. er
fra Bag-Indien og Ceylon, men ogsaa fra flere andre
steder kjendes s., saaledes fra et par steder i Tyskland.
Saflörtistel (charthamus tinctorius), en kurvblomstret,
enaarig, stikkende plante med gule kurve. De tørrede
blomster, «saflor», ogsaa kaldt falsk safran, indeholder et
gult farvestof, safrangult, og et rødt, carthamin;
det sidste, der er uopløseligt i vand, benyttes bl. a. til
silkefarvning. S. dyrkes især i Ostindien, men ogsaa i
Ægypten og Europa.
Safran, se Crocus.
Safranïner kaldes en gruppe organiske farvestoffe,
der faaes ved oksydation af et para-diamin (f. eks.
p-fenyl-endiamin eller p-toluylendiamin) med et primært amin
og kondensation af det saaledes erholdte indamin med
anilin eller toluidin. Det enkleste s. erfenosafranin;
det eg. safranin, tolusatranin, faaes af toluylendiamin
og toluidin. S. farver med garvesyre beiset bomuld
skarlagensrød, silke vakkert rød med fluorescens, men far-
ven er ikke lysegte. Mere komplicerede s. er m a u v e ï n
(s. d.), m a g d a 1 a r 0 d t (s. d.) og i n d o ï n b I a a t, et
værdifuldt blaat farvestof for bomuld.
Safröl, C10H10O25 allyl-pyrokatekin-metylenæter, er
en aromatisk lugtende, oljeagtig vædske, der smelter ved
11° og koger ved 233°. Den forekommer i kamfertræets
olje, sassafrasolje og mange andre planters olje og
anvendes hovedsagelig til fremstilling af piperonal (s. d.).
Saftgrønt er den med noget alun og indigokarmin tilsatte
koncentrerede saft af troldbær. Anvendes som vandfarve,
Saftleven, G or nei i s (1606—81), holl. maler fra
Rotterdam. Paavirket af Brouiver og Teniers. Han maler
mest genrebilleder med emne fra bøndernes og hyrdernes
liv; de viser omhyggelig, stillebensagtig udførelse i
graa-brune farvetoner. Vi nævner «Bedende hyrder før
stormen» (Amsterdam) og «I stollen» (Dresden). Blandt hans
faa raderinger kan merkes «De fem sanser».
Saftplanter (sukkulenter) kaldes de planter, som har
udpræget saftrige og tykke stængler og blade. De er
fleraarige, men bliver aldrig sterkt forvedet; de danner
en slags mellemform mellem urter og trær. Saftrigheden
skriver sig fra eiendommeligheder i den indre bygning.
Disse planter har egne cellevæv, som fyldes med vand
eller med slimagtig saft, som holder sterkt paa vandet.
De deles i: 1. Blad s., hvor det er bladene, som er tykke
og saftrige, ofte er de halvtrinde og ustilkede ; herhen hører
f. eks, sempervivum, hergknsLp, agave og aloë. 2. Stængel-s.;
hos disse er det stænglerne, som er kjødfulde, medens
bladene er ufuldstændig udviklet og ofte forsvinder helt eller
omdannes til haar, pigge eller torne; de udvoksede planter
mangler blade. Af stængel-s. kan nævnes kaktusplanterne
og de kaktuslignende vortemelkarter.
Saftspænding (bot.) kaldes den spænding, som opstaar
i cellevæggen, idet denne udsættes for et tryk indenfra
af celleindholdet, medens den samtidig byder en vis
modstand mod at udvide sig. Cellesaften spiller en virksom
rolle for s. ; den indeholder nemlig mange opløste stoffe,
som af protoplasmaet hindres fra at træde ud af cellen.
Disse stoffe trækker imidlertid vand ind til cellesaften,
hvis volum derfor forøges, saa den kommer til at
presse protoplasmalaget op mod væggen, som saaledes
udspiles. Ved s. bliver cellevæggen afstivet og
derigjen-nem ogsaa den hele plante. Ophæves s. gjennem
vandtab fra cellesaften, skrumper cellevæggene, og planten
falder sammen, den «visner».
Saftstigning kaldes hos planterne stofvandringerne i
karstrengene fra roden gjennem stængelen og ud i bladene.
«Saften» bestaar af vand med opløste organiske
næringssalte. Ved s. dækkes det vandtab, som planten lider ved
fordampningen fra bladene. Navnet bruges ogsaa i mere
indskrænket betydning om den stofvandring, som om
vaaren indleder løvspringet hos de træagtige vekster;
denne bestaar deri, at oplagsnæringen i vedens
kort-celler opløses og omdannes især til sukker for saa som
«sevje» at stige op gjennem vedens ledningsvæv.
Kambiet, «sevjelaget», er paa den tid blødt og saftigt, hvorfor
barken let lader sig skille fra veden.
Sag. Som s. betegnes en retstvist, naar den er bragt
ind for en domstol.
Sag er et verktøi til opdeling af et arbeidsstykke
derved, at sagen fjerner materialet i en helt gjennemgaa-
(e) wood-work — ® (panel)
boiserie f; (tømmer) charpente f,
bois m.
trøffel - ® Trüffel, Morchel f
- @ truffle - (D truffe f.
trøie — ® Jacke f, Wams n
-@ iacket, ierkin — (î) veste;
(damet.) jaquette f.
trøske (paa tungen) - ® Mund-
schwämmchen n, Mundfäule f —
@ thrush — ® muguet m, aphtes pl.
trøske - (D faules Holz n,
Zunder m - (e) rotten wood,
touchwood — (D bois (m) pourri.
trøsket - ® (ver)faul(t), morsch
- (e) rotten - ® pourri.
trøst — ® Trost m — (e)
comfort, consolation — (î) consolation
f; (støtte) support, soutien m.
trøste — ® trösten — @
comfort, console - (?) consoler.
trøstefuld, -rig — ® tröstlich
— (e) consolatory — (î) consolant.
trøster - (D Tröster m ; (pude)
Schlummerrolle f — @ comforter,
consoler; (bolster) cushion, pillow
(for chairs) - (f) consolateur; (pude)
oreiller m.
trøstesløs — (t) trostlos, un-
tröstlich — (ê) inconsolable,
disconsolate - (D désolé, inconsolable,
désespéré; (om ting) désolant,
désespérant.
trøstesløshed - ®
Trostlosigkeit f - (e) disconsolateness - ®
désolation f, désespoir m.
trøstig - ® getrost - @ of
good cheer, hopeful — ® plein de
confiance.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
