Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sadel ... - Ordbøgerne: T - trøffel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tsar—tub-thumper
367
Saga—Sagbrugsprivilegier
368
ende spalte, hvis bredde kun er lidet større end
sagbladets tykkelse. Sagbladet udføres af en staalplade, langs
hvis kant der udfræses eller udfiles indsnit (tandluger),
saa at bladets sidekant faar tænder med skjærende egge,
som ved sagens bevægelse fraskiller spaaner. Tandlugen
maa være saa stor, at den kan optage den spaan, som
fraskilles af den efterfølgende tand ved dennes
gjennem-gang gjennem arbeidsstykket. For sagning i træ benyttes
vigede tænder, som er bøiet noget ud til siderne, forat
ikke sagsporet skal blive for smalt og bladet sætte sig
fast. For sagning parallelt træfibrene benyttes meget
«overhængende tænder» med spids vinkel mellem
tandens sidekanter, medens man for tverskjæring anvender
tilbagetrukne tænder med stump vinkel mellem
tandkanterne. Sagbladet kan bevæges ved haandkraft, naar
der til et stivt sagblad er fæstet et haandtag, eller naar
sagbladet er udspændt i en sagramme (alm. vedsag). I
sagmaskiner kan et eller flere sagblade være udspændt
i en ramme, som bevæges op og ned (opgangssag, se
Rundskur) eller horisontalt frem og tilbage (grindsag).
Sagbladet kan ogsaa være rundt med tænder langs
omkredsen og fæstet til en maskindrevet aksel (cirkelsag)
eller formet som et endeløst baand, som er lagt over to
hjul, hvoraf det undre er maskindrevet (baandsag). Ved
den sidste sort maskiner bevæges sagbladet kontinuerlig
og har ret tandspidslinje, hvilket er en fordel. De
anvendes meget i snedkerifabriker og i den senere tid ogsaa
til sagning af arbeidsstykker af metal. Ved stensage
sløifes sagtænderne og der tilføres sandblandet vand til
sagsporet. For bødkerarbeide anvendes ogsaa
cylinderformet sagblad, med tænder i den ene ende af cylinderen.
Saga, by i Japan, i den n.v. del af Kiusjiu, 36 051
indb. (1908). Før sæde for fj^rsten af Hizen.
Saga (jfr. Island, litteratur), eg. fortælling, beretning
i al almindelighed, men bruges især som navn paa de
skildringer af Nordens historie og samfundsliv, som
forfattedes paa Island i 12—13 aarh. S.s stil er i regelen klar
og knap og udmerker sig ofte ved dramatisk kraft.
Forfatterne kjendes i regelen ikke, men forfattelsen synes
især knyttet til egne, hvor der har ligget klostre. De fleste
af s. bygger paa mundtlig overlevering. De vigtigste
arter af s. er: konge-s., omhandlende de norske kongers
historie lige fra tiden før Harald Haarfagre til og med
Magnus Lagabøter; deres historiske paalidelighed er af
uHge grad (af de særskilte bearbeidelser er at
fremhæve Morkinskinna, Fagerskinna, Snorres Heimskringla,
Sverres s., Sturla Thordssøns s., Haakon Haakonssøns s.) ;
bispe-s., ligeledes væsentlig rent historiske,
omhandlende de islandske biskoper; de islandske ætt e-s.,
der handler om enkelte islandske mænd eller slegter,
eller en hel bygd (Gunnlaugs s., Kormaks s., Egils
s., Njåls s., Laxdøla s.); de nærmer sig i formen
historiske romaner, om de end i regelen har et
historisk grundlag. Senere optoges forhistorisk og
udenlandsk stof til behandling, eller man oversatte
fremmede skrifter; endelig forfattedes endel eventyr- og
roman-s.
Sagan, Preussen, by i det nordlige af prov. Schlesien,
ved Bober og jernbanen Kottbus-Glogau, 15 000 indb.
Tekstilindustri. S. er hovedstad i fyrstendømmet S., som
1627 var i Wallensteins besiddelse.
Sagar. 1. By i Indien, Centralprovinserne, midt inde
i landet, 140 km. n.v. for Jabalpur; 42 330 indb. (1901).
Stort fort med sterk garnison. Talrige templer. — 2. 0 i
Gangesdeltaet ved udløbet af Hugli, en af de vigtigste
pilgrimssteder i Indien^ da her Ganges’ hellige vand
blander sig med oceanets.
Saga^sta, Prâxedes Mateo (1827—1903), sp.
statsmand; uddannet som ingeniør, 1854 revolutionær og
radikalt medlem af cortes, 1856 og 1866 en tid landflygtig.
Efter revolutionen 1868 indenrigsminister, tilhænger af
Prim (s. d.). Blev efterhaanden mere moderat; 1871
formand for cortes, 1872 og 1874 en tid premierminister.
Fører for den dynastisk-liberale opposition, styrtede
Canovas, atter premierminister 1881—83, 1885—90, 1897
—99 og 1901 — 03. Tilbagekaldte 1897 general Weyler
(s. d.) fra Cuba og lovede øen selvstyre, men formaaede
ikke at hindre tabet af den til de Forenede stater.
Sagatun, Norges ældste folkehøiskole^ grundlagt paa
Hamar høsten 1864 af Herman Anker og Olaus Arvesen.
1865 flyttedes skolen udenfor bygrænsen til det
nybyggede S. De to stiftere var ideelt anlagte personligheder,
paavirket af Grundtvig og den danske
høiskolebevæ-gelse. Begge sad inde med betydelige evner som
folkelærere og vandt mange venner for sin skole. Hertil
bidrog ogsaa i høi grad Ankers danskfødte hustru M i x,
f. Bojsen (1842—92). Efterhvert blev imidlertid saavel
Anker som Arvesen sterkt optaget af udenforliggende
gjøremaal, og en tid var endog S. stængt, indtil skolen
1879 blev aabnet paany i et nyt lokale nær det gamle. Her
var nu Arvesen eneleder, indtil skolen blev nedlagt 1892.
Sagbrugsforeningen, se Saugbrugsforeningen.
Sagbrugsprivilegier hed den ved lov eller
sedvane-ret hjemlede eneret til at afvirke og forhandle skaaren
trælast, som før 1860 tilkom forskjellige sagbrug eller
personer. S. blev indført af den dansk-norske
enevolds-regjering for at beskytte skogene mod udhugst og for
at skabe en indtægtskilde for staten. Handelen med
trælast var i Norge oprindelig fri, og efterat vandsagene
blev indført omkr. 1530, anlagde bønderne mange smaa
sagbrug, fra hvilke de drev handel, fornemmelig med
hollænderne. Ofte forsynte de sig med tømmer af
kronens eller kirkens skoge. 1587 blev det paabudt, at alle
paa kronens eller kirkens grund opførte sage skulde
nedlægges, og ved kongebrev af 15 aug. 1616 blev retten til
at anlægge og bruge sagverk knyttet til eiendom af egen
odelsgrund, og samtidig blev der optaget en fortegnelse
over alle (saaledes «privilegerede») anlæg i det
sønden-fjeldske Norge. Bevilling til nyanlæg var dog let at
opnaa. Men trælasthandelen samledes herefter mere og
mere i byerne, og disses borgere fik ved
kjøbstadsprivi-legierne af 30 juli 1662 eneret til udskibning af trælast,
hvilket meget bidrog til flere byers opkomst (Drammen,
Skien, Fredrikstad, Moss). En resol. af 6 sep. 1688
formindskede antallet af sagbrug fra ca. 1200 til 664 og
fastsatte, hvor stor mængde last ethvert af disse, de
saakaldte «kvantumsage», skulde have lov til at skjære
(tils. ca. 5 mill. bord). Indskrænkningerne gik i løbet af
18 aarh. af hensyn til «skovenes conservation» stadig
videre, saa trælasthandelen blev samlet paa et stedse færre
antal hænder. Der udviklede sig et arveligt monopol,
som blev i høi grad til skogbøndernes skade. Tilslut
tsar ® m, tsar, keiser.
Tschako ® m, sjako.
tu ® du.
tub @ badekar; (bade i en)
balje; kulboks (i gruber),
tubacé ® rørformet,
tubage ® m. rørlægning.
Tubbe ® f, stamp, balje,
tubby (e) dump, hul(tlydende);
tyk og rund.
tube @ & ® m, rør; (anat.)
kanal, kar; @ ogs.
(kautschuk)-slange; (f) ogs. cylinder (hat),
tube tuber (D forsyne med
tubercle tubercule ® m,
tuberkel ; (rod)knold ; @ ogs. knude,
vorte.
tubercular tuberculé ®
knudet, vortet; (é) ogs. tuberkuløs.
tuberculiser (?): se t. blive
tuberkuløs.
tubéreuse (D f, tuberose ©
tuberose.
tubéreux tuberous (e)
knoldet, vortet, knudret.
tuberkel - ® Tuberkel f —
(e) tubercle — ® tubercule m.
tuberkulose — ® Tuberkulose
f - @ phthisis - ® tuberculose f.
tuberkuløs - (Î) tuberkulös
-(e) tuberculous, tubercular — ®
tuberculeux.
tubfish (g) storflnnet knur,
tubing @ rørfabrikation,
-materiale,
tubipore @ orgelkoral,
tubpractice (e) roøvelser.
tub-thumper @
gadeprædikant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
