Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholander ... - Ordbøgerne: U - ugjenkaldelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
543
ujevnhed- uklogskab
Schoppen—Schouw
544
kun langsomt frem til anerkjendelse. Først omkr. 1850
begynder han at gjøre indtryk paa sin samtid. Men saa
gaar det ogsaa saa meget hurtigere med berømmelsen.
I midten af 1870-aarene kunde Vaihinger skrive: «Die
ganze heutige Generation ist mit Schopenhauerischen
Gedanken imprägnirt.» Underligt nok er Norge det eneste
land, som skaffede ham en videnskabelig udmerkelse.
Det Kongelige videnskabernes selskab i Trondhjem gav
ham sin guldmedalje for hans afhandling «Ueber die
Freiheit des Willens» (1839). Hans samlede verker er
udgivet af Frauenstädt, senere og bedre af Grisebach i
seks bind, hvortil kommer fire tillægsbind fra hans
efterladte papirer samt et bind breve. En ny mønsterudgave er
netop (1912J paabegyndt af S.s mest fremragende discipel i
samtiden, orientalisten Paul Deussen. [Litteraturen om
S. er overvældende. Her kan nævnes: Høffding, «Den
nyere filosofis historie», II.]
Schoppen, ældre maal for flydende varer i flere tyske
lande, = V4 mass, i størrelser fra V^ til V2 liter.
Schori^ster, se Pennalisme.
Schorr, Richard Reinhard Emil (1867—), t.
astronom, ansattes 1892 ved observatoriet i Hamburg og
blev 1902 dets direktør. I 1909 flyttedes observatoriet
til Rergedorf. S. har deltaget i flere
solformørkelses-ekspeditioner og observeret talrige planeter og kometer.
Schott, Paul Gerhard (1866—), t. oceanograf, siden
1903 afdelingschef ved Deutsche Seewarte, titulær
professor 1906. Han har bl. a. deltaget i udforskningen af
Atlanterhavet, det Indiske hav og Sydishavet. Af hans
litterære arbeider kan fremhæves c Océanographie und
maritime Meteorologie» («Ergebnisse der deutschen
Tiefseeexpedition >, bd. I, med atlas, 1902}, «Physische
Meereskunde» (2 opl. 1910), «Grosze Weltkarte der
Meeresströmungen und Dampferwege» (3 opl. 1909) o. fl.
Schott, Wilhelm (1807—89), t. orientalist, 1838
professor i østasiatiske sprog ved universitetet i Rerlin.
Skrifter bl. a. «Entwurf einer Reschreibung der
chinesischen Litteratur» (1854), «Zur Litteratur des chinesischen
Ruddhismus» (1874), «Altaische Studien» (1860—72), «Zur
Uigurenfrage» (1874—75). Allerede i 1840 havde han
forfattet en katalog over de kinesiske verker i det Kgl.
bibliotek i Rerlin.
Schottish, se Ecossaise.
Schotts, fransk Nord-Afrika, to rækker afløbsløse
saltsjøer og saltsumpe i Algerie og Tunis. De er grunde
og har i regelen kun vand i regntiden; i den tørre
aars-tid er de ofte dækket af en saltskorpe, som paa afstand
ser ud som nysne. De kan som regel passeres i
tørketiden, men nødvendiggjør store omveie i regntiden. Den
ene række, i Algerie, ligger paa høisletten mellem
Tell-Atlas cg Sahara-Atlas, S.-høisletten eller «Hauts
plateaux» (S. Tigri, S. el Gharbi, S. el Schergi, S. el Hodua
o. fl.), den anden række, i Tunis, er lavlandssjøer ved
Sahara-randen i en delvis depression (S. Meruan, 29 m.,
S. Melghir, 31 m., S. Gharsa, 21 m , S. el Djerid, 20 m.).
Nogle af dem er tørlagt og giver godt akerland.
Schou, Einar Oscar (1877—), n. arkitekt, uddannet
ved Kra. tekniske skole, Kunst- og haandverkskolen i Kra.
samt akademiet i Sthm. Efter nogle aars praksis i Kra.
og Sthm. vandt han første præmie ved konkurrancen til
Rergens nye teater, som blev opført efter hans planer.
Har bl, a. ogsaa opført den elektriske omformerstation
smst. S. har desuden vundet første præmie ved
konkurrancen om regulering af Rergens centrale strøg samt
med held deltaget i en række andre konkurrancer.
Schou, Halvor Arntzen (1823—79), n.
industridrivende og legatstifter. Søn af den fra Danmark
indvandrede kjøbmand og 1824 grundlægger af S.s bryggeri
i Kra. Julius S. (1792—1874). Studerede i udlandet den
dengang i Norge næsten ukjendte tekstilindustris teknik
og anlagde fra 1855 Hjula væveri, spinderi og
klædefabrik ved Kra. Disse anlæg oparbeidede han til en
forholdsvis meget stor bedrift. Efter faderens død overtog
han ogsaa ølbryggeriet. S. medvirkede 1857 til at
optage et statslaan i England til nødhjælp i aarets
handels-krise, 1859—71 var han medlem af Hovedbanens
direktion, og han medvirkede pekuniært til oprettelse af Kra,
handelsgymnasium 1875. S. skjænkede flere legater,
hvoriblandt det efter hans hustru benævnte Cecilie S.s legat,
oprindelig stort 50 000 kr., til praktisk uddannelse for
afdøde embedsmænds døtre.
Schou, Jacob Henrik (1745—1840), d. retslærd;
1781 kæmner ved Øresunds toldkasse i Helsingør, 1815
etatsraad. S. udgav en samling af de gjældende kgl.
forordninger fra 1670—1825. Udgaven blev sterkt udbredt
og blev senere fortsat.
Schou, Ludvig Abelin (1838—67), d. maler,
arbeidede paa akademiet og i N. Simonsens og Marstrands
atelierer. Var 1864 og 1867 i Italien, hvor han døde af
kolera. Malerier som «Chione, dræbt paa jagten af Diana»
og «Arbeidsfolk transporterer en funden keiserstatue
gjennem Titusbuen» udmerker sig ved sin dygtige
komposition og sikkerhed i formerne. Hans tegninger over
Ragnarokmyten bliver beundret for sin storslagenhed og
fantasirigdom.
Schou, Olaf Fredrik (1861—), n. kunstmæcen, søn
af H. A. S. Student 1881. S. har i en række af aar
samlet en særdeles værdifuld malerisamling, 116
repræsentative arbeider af moderne norske malere. I 1909
skjænkede han samlingen til Statens kunstmuseum.
I 1910 forøgedes gaven betydelig. S. udgav 1908
digtsamlingen «Rlomstersange».
Schou, Rudolf Jacob (1862—), d. landøkonom,
fra 1894 sekretær i det Kgl. danske
landhusholdningsselskab. Siden 1898 landbrugsministeriets tilsynsførende
med det danske landbrugs udførselsforhold.
Schoutbynacht [sl^au’tbainal^t], holl. benævnelse for
kontreadmiral. Renyttedes i Danmark-Norge til 1771,
da man indførte betegnelsen kontreadmiral. Ordet brugtes
om den, «som holdt udkig om natten», idet en s.
tidligere førte flaadens avantgarde.
Schouten-øerne, Australien, to store og vel befolkede
øer (Supiori og Wiak, skilt ved Sornidori-sundet),
udenfor Geelvink-bugten, paa nordvestkysten af Ny-Guinea.
Tilhører Holland. Opdaget af Schouten og Le Maire 1616.
Schouw, Joachim F rederik (1789—1852), d.
naturforsker og politiker, kom som juridisk kandidat ind paa
botaniske, særlig plantegeografiske undersøgelser. 1821
blev S. ekstraordinær professor i botanik ved Kbh.s
universitet og ofl’entliggjorde bl. a. «Grundtræk til en
almindelig plantegeografi» (1822, atlas 1823), der som den
første almene fremstilling af sit emne fik megen betyd-
ujevnhed - (t) Unebenheit,
Rauheit f — (e) unevenness,
roughness, inequality — ® inégalité f;
accidents m pl (du terrain);
rudesse f,
ukampdygtig — ® kämpf-,
gefechtsunfähig — @ disabled —
®(mis) hors de combat; invalide.
ukjendelig - (t) unkenntlich,
unerkennbar - (e) not to be re-
cognized, undistinguishable ; (gjøre
u.) disguise — (f) méconnaissable;
(gjøre u.) ogs. déguiser.
Ukjendt - ® unbekannt,
unerkannt - © unknown ~ (f)
inconnu. Se ogs. ubekjendt.
ukjærlig - (t) lieblos - ©
unkind - ® peu tendre, affectueux;
peu charitable; dur.
uklar I — (t) unklar, undent-
lich - @ not clear, turbid, muddy;
(fig.) indistinct, obscure; (forvirret)
confused; (tilsjøs) foul - (?) trouble;
(utydelig) indistinct, obscur; (luft)
couvert, nuageux, brumeux;
(sjø-udtr.) engagé.
uklar II: ryke u. med - (t)
sich mit einem überwerfen — (e)
fall foul, fall out - (D se brouiller
avec q
uklarhed - ® Unklarheit,
Un-deutlichkeit f — (g turbidness;
dimness; confusion; indistinctness,
obscurity — (f) manque de clarté;
état (m) trouble ; opacité; obscurité
f, vague m ; confusion f.
uklog — ® unklug, -verständig;
■vernünftig — (gi unwise, imprudent
— ® peu sage; imprudent.
uklogskab — ® Unklugheit f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
