Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouwen ... - Ordbøgerne: U - ukrigersk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
Schouwen—Schreuder
546
ning. 1826 kom «Skildringen af veirligets tilstand i
Danmark», men fra nu af gled S. mere ind paa arbeidet i
det offentlige, politiske liv og den alm., særlig
naturhistoriske oplysnings fremme. 1835—40 kongevalgt
medlem af provincialstænderne og begge forsamlingers
præsident. S. blev en af det liberale partis førere, og der
tilfaldt ham maaske flere tillidshverv end nogen anden
samtidig. 1841 ordinær professor og direktør for
botanisk have, 1847 etatsraad. S. var 1848 formand i den
grandlovgivende rigsforsamling og afsluttede
forhandlingerne med erklæring om grundlovens vedtagelse.
Schouwen [sl^aûvdn] (Schouven), Nederlandene, ø ved
kysten af prov. Seeland, mellem Ooster Scheide og De
Hals, 228 km.^ Dyrkning af krap, salterier. Hovedstad
er Zierikzee.
Schovelin, Julius Vilhelm (I860—), d.
socialøkonom og politiker. Statsvidenskabelig embedseksamen
1882, hvorefter journalist og politiker. 1888—1910
sekretær og konsulent ved grosserersocietetets komité i Kbh.
og 1888—1911 ved den danske handelsstands
fællesrepræsentation, desuden siden 1889 chef for børskontoret,
i hvilken egenskab han har stor fortjeneste af den
aar-lige danske handelsberetning, som ved sine sagkyndige
og velskrevne oversigter er af stor alm. interesse.
Foruden flere jubilæumsskrifter, bl. a. om det Forenede
dampskibsselskab, har S. udgivet det fængslende
historiske verk «Fra den danske handels empire», af
interesse ogsaa for Norges handelshistorie i den dansk-norske
forenings sidste menneskealder (2 bd., Kbh. 1899—1900).
S., der er udpræget høiremand og sterkt polemisk
anlagt, blev 1909 borgerrepræsentat i Kbh. og 1910
folketingsmand for Kbh.s fjerde kreds. Holdt vaaren 1912
foredrag i Kra.
Schräder, Eberhard (1836—1908), t. teolog og
orientalist; 1863 professor i teologi i Zürich, 1870 i Giessen,
1873 i Jena; 1875 blev han kaldt til Berlin som
professor i orientalske sprog. Hans studier bevægede sig i
begyndelsen paa det gammeltestamentlige omraade; han
udgav saaledes bl. a. «Studien zur Kritik und Erklärung
der biblischen Urgeschichte» (1863) og bearbeidede en
ny udgave af De Wette’s «Einleitung in das alte
Testament» (1869). Senere gik han mere og mere over til at
beskjæftige sig med assyriologien, som han maa siges at
have indført i Tyskland. Dette studium satte frugt i
verker som «Die assyrisch-babylonischen Keilinschriften»
(1872); «Die Keilinschriften und das alte Testament (1872;
3 udg. ved Zimmern og Winckler, 1903); Keilinschriften
und Geschichtsforschung» (1878); «Zur Frage nach dem
Ursprung der altbabylonischen Kultur» (1884). Sammen
med andre tyske assyriologer har han i «
Keilinschrift-liche Bibliothek» offentliggjort en række
babylonisk-assy-riske tekster i transkription og oversættelse.
Schram, Peter Ludvig Nicolai (1819—95), d.
operasanger og skuespiller. Han havde prægtig basbaryton
og var som skuespiller i besiddelse af et uforligneligt
lune og en frodig fantasi baade i det komiske og det
fantastisk uhyggelige. Blandt hans roller var Don Bartholo
i «Figaros bryllup», Kaspar i « Jægerbruden»,
Mefistofeles og Leporello i «Don Juan». — I sine sidste aar
udførte han en række Holberg’ske hovedroller.
Schramberg, Tyskland, by i sydvesthjørnet af Wûrt-
ukrîger sk— U lan (e)
temberg, ved Schiltach; 10000 indb. Urfabrikation (3000
arbeidere) o. a. industri.
Schreckhorn, Schweiz, tind i Berneralperne (s. d.)
mellem Wetterhorn og Finsteraarhorn, 4080 m.
Schreiner, Emil Theodor (1831—1910), n.
skolemand. Student 1849, cand. phil. 1855. Var en tid
universitetsstipendiat i klassisk filologi, men gik derpaa over
i skolens tjeneste, blev 1863 adjunkt ved Kra.
katedralskole, 1872 rektor i Skien, 1877 rektor i Drammen og
var endelig 1894—1907 rektor ved Kra. katedralskole.
Han var medlem af den kgl. skolekommission, som
forberedte skoleloven af 1896. S. var en fremragende
klassisk filolog og skolemand. Hans «Latinsk sproglære til
skolebrug» har gjennem en række af aar været anvendt
ved vore skoler.
Schreiner, Kristian Emil (1874—), n. anatom,
student 1892, medicinsk embedseksamen 1899. Studerede efter
embedseksamen med offentligt stipendium ved de
zoologiske og anatomiske læreanstalter i Østerrige, Tyskland
og Belgien og tog 1902 den medicinske doktorgrad. Han
ansattes samme aar som bestyrer af den biologiske
station i Drøbak og blev i 1904 tillige universitetsstipendiat
i biologi. 1906 ansattes han desuden som prosektor i
histologi ved universitetet. 1908 udnævntes han til
professor i anatomi ved universitetet, hvor han har
fore-staaet udvidelsen og moderniseringen af det anatomiske
institut. Har udgivet flere afhandlinger væsentlig over
histologiske og cytologiske emner. — Hans hustru Alette
S., f. Falch (1873—), blev student 1892, cand. med. 1899
og har sammen med sin mand deltaget i ovennævnte
arbeider, der for det meste er udgivet af begge i
fællesskab. Hun har desuden været medarbeider ved
forskjellige lærebøger i menneskets bygning og hygiene for
folkeskole, middelskole og gymnasier.
Schreiner, Olive, siden 1894 Mrs. Gronwright S.
(1859—), eng. forfatterinde, f. i Syd-Afrika, datter af en
engelsk missionær. Under pseud. Balph Iron begyndte
hun en række skildringer fra Syd-Afrika, hvori hun
angreb englænderne og Cecil Bhodes. Blandt hendes bøger
kan nævnes: «Story of an African farm», «Dreams»,
«Trooper Peter Haiket of Mashonaland», «An English
South-African’s view of the situation» (1899) samt den
fængslende afhandling «Kvinden og arbeidet», oversat af
Therese Bertheau (1911).
Schrempf, Christoph (I860—), t. teolog, 1886 prest,
1892 afskediget, da han ikke brugte den apostoliske
tros-bekjendelse ved daaben, derpaa lærer, 1906 docent i
Stuttgart; skrev bl. a. «Natürliches Christentum» (1893),
«Luther aus dem Christlichen ins Menschliche übersetzt»
(1901) samt «Goethes Lebensanschauung» (2 bd., 1905—07).
Schreuder, Hans Paludan Smith (1817—82), n.
missionær. Allerede da han begyndte at studere teologi,
vaagnede den plan hos ham, at gaa ud som
hedningemissionær, og han forberedte sig i al stilhed dertil ikke
bare ved et grundigt studium, men ogsaa ved at øve sig
i forsagelser af allehaande personlige bekvemmeligheder.
Efterat han 1841 havde taget sin embedseksamen med
udmerkelse, skrev han «Nogle ord til Norges kirke om
kristelig pligt med hensyn til omsorg for ikkekristne
medbrødres salighed» (Kra. 1842), hvor han paakaldte
norske kristnes støtte til sit forehavende. Hans motiv
— @ imprudence, indiscretion,
impolicy — ® imprudence, folie f.
ukrigersk - (t) unkriegerisch
- (e) unwarlike — (f) peu
belliqueux; paisible.
ukristelig — ® unchristlich
-(e) unchristian — (f) peu (qui n’est
pas) chrétien.
ukritisk - ® unkritisch - (e)
uncritical — ® sans critique.
ukrudt — (D Unkraut n — @
weed(s) — ® mauvaise herbe f.
ukrænkelig — (t)
unverletzlich, -antastbar - (e) & (f)
inviolable.
ukrænkelighed - (t)
Unverletzlichkeit f - ® inviolability —
® inviolabilité f.
ukunstlet — ® ungekünstelt
— © artless, inartificial, unaflPected
- ® sans affection (art, recherche);
simple, naturel.
ukvemsord — ® Schimpf-,
Scheltwort n — @ abusive words,
bad language — ® injure,
grossièreté f.
ukvindelig — ® unweiblich
— (g) unwomanly - ® peu
féminin, peu digne d’une femme.
ukyndig — ® unkundig — @
ignorant (of), unskilled (in), not
conversant (with) — ® ignorant;
peu versé (dans).
ukyndighed se uvidenhed,
nkysk — ® unkeusch,-züchtig
- (e) unchaste — ® impudique.
ukyskhed - ® Unkeuschheit,
-züchtigkeit f - @ unchastity
-® impudicité f.
Ulan(e) ® m, ulan.
18 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
