Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schweiz ... - Ordbøgerne: U - Umschlagdeckel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
565
umstossbar—umwerfen
stor del af de ovenfor nævnte varer (med tekstilvarer og
animalske produkter i spidsen). Den største omsætning
har S. med Tyskland, Forenede stater, Storbritannien og
Frankrige, dertil kommer særlig for indførselen til S.
Østerrige og Italien. Norges handelsomsætning med S.
1910: 2113 000 kr., væsentlig indførsel fra S. (mest
maskiner og maskindele, ure, silkevarer). Norsk
generalkonsulat i Zürich, vicekonsulater i Basel, Bern, Genf og
Vevey. En stor rolle i S.s økonomi spiller turisttrafiken.
S. som turistland, oprindelig mest udnyttet i
gjennem-gangstrafiken til Italien, er senere blevet et hovedmaal
for en vældig stor reisestrøm. 1905 var tallet paa
hoteller og herberger 1924 (124 000 senge), i hvilke der
var nedlagt en kapital af 777Va million frcs.
Hotelbedriften regner en bruttoindtægt af 188.72 mill, fros.,
udgifter 131.38 mill, frcs., nettogevinst 36.4 mill. frcs.
(4.7 pet. af anlægskapitalen). Fremmedtallet beregnes til
omkr. V2 million. Midtpunkterne for reisestrømmen er
Engadin, Davos, Luzern, Interlaken, Montreux, Zermatt.
— Forfatning og forvaltning. Den gjældende
forfatningslov er af 29 mai 1874. Den bygger dog i
væsentlige punkter paa forfatningsforandringen af 1848,
hvorved det tidligere statsforbund mellem de schv^ei-
ziske kantoner efter
amerikansk mønster forandredes
til en f o r b u n d s s t a t (s. d.).
Den suveræne politiske
magt tillægges derved
forbundet og dets organer ; disse
varetager helt nationens
interesser udad og de sider af
den indre politik, som mere
bestemmes af nationale
fællesinteresser end kantonernes
særlige krav. Revisionen af
1874 understreger
forfatningens karakter af direkte
demokrati ved indførelse
af folkeafstemning (s. d.) ved
vedtagne afgjørelser i
for-bundsanliggender. Folkerepræsentationen bestaar af to kamre. Stænderraadet
bestaar af to udsendinger fra hver af de 22 kantoners
regjeringer og repræsenterer altsaa disses interesser i
forbundet. Nationalraadet repræsenterer det hele
folk, og dets medlemmer, ialt 167, vælges ved almindelig
stemmeret (aldersgrænsen 21 aar), en repræsentant for
hver 20000 indb., saa de folkerigere kantoner har størst
indflydelse. Bern sender 29, Zürich 22 repræsentanter;
de tre gamle urkantoner, Schwyz, Uri og Unterwaiden,
tilsammen 6. Valg hvert tredje aar. Den udøvende
myndighed tilligger forbundsraadet paa syv
medlemmer, valgt paa tre aar af den hele
nationalrepræsentation. Denne udkaarer ogsaa for hvert aar blandt
forbunds-raadets medlemmer republikens præsident og
vicepræsident. Ingen kan vælges til disse stillinger to aar i
rad. Raadets medlemmer styrer hvert sit fagministerium
og har adgang til at deltage i kamrenes forhandlinger,
dog uden stemme. De har ikke parlamentarisk
ministeransvar. Forvaltningen tilligger væsentlig kantonerne
efter disses særlige grundlove. Dels helt direkte folke-
Schweiz
568
Schweiz’ vaaben.
styre ved store folkeforsamlinger (Landesgemeinden) til
visse tider af aaret (Appenzell, Glarus, Unterwald, Uri),
dels ved der grosse Rat og særskilt folkeafstemning
(referendum) over dets beslutninger i vigtigere sager.
Dertil har de enkelte kommuner vidtstrakt selvstyre.
[Litt.: Affoltr, «Grundzüge des schw. Staatsrechts» (1904);
Burchhardt, «Kommentar der schw. Bundesverfassung»
(1905); Schollenberger, «Staats- und Verwaltungsrecht
der schw. Kantonen» (1898); Gurti, «Die Resultate des
schw. Referendums» (1911).]— Samfærdsel. Sommeren
1847 blev den første jernbanestrækning i S., Baden—Zürich,
aabnet for trafiken. I 1910 havde S. 5000 km. jernbane.
Omtrent l^’2 milliard kr. er nedlagt i jernbanebygningen.
Der transporteredes 17\/2 mill, tons varer og 98 mill,
reisende. Indtægterne udgjorde 150 mill, kr.,
driftsomkostningerne 110 mill. kr. Gjennem Alperne fører
Simplonbanen (s. d.) og Gotthardbanen (s. d.) og
Lotsch-bergbanen (Berneralperne). Planlagt er en østlig
alpebane: Splügen- eller Greinabanen. En følge af
frem-medtrafiken er de omtrent 30 bjergbaner. De ældste
er Rigibanen (1871), de høieste Gornergrat- og
Jung-fraubanen. Paa alle større indsjøer ligesom paa Rhinen
fra Bodensjøen til Schaffhausen gaar dampskib.
Ud-merkede veie, berømt er alpeveiene (s. d.).
Hovedpunkterne for handel og færdsel er først og fremst Basel
og Genf. I det indre Zürich. Post, telegraf og telefon
staar i S. paa et høit udviklingstrin. — Mynt, maal,
vegt. Af pengeinstituter tælles (1907) 726 bankinstituter
med indbetalt kapital 633 mill. frcs. og reserve 127 mill,
frcs. 1 juli 1907 aabnedes Nationalbanken, som herefter
har eneretten til at udstede sedler. Maal og vegt er
metrisk (siden 1852). Myntenheden er francs = 100
rappen (centimes). S. hører til den latinske
mynt-union (s. d.). — Hær. Fra 1 april 1912 gjennemførtes
1 S. en ny hærordning. Samtidig med, at de tidligere
4 armékorpser ophæves, opsættes (med distrikter
afpasset efter jernbanenettet) 6 divisioner, hvoraf 2 er
uden og 4 med bjergbrigade. (Dog skal fremdeles findes
3 armékorpskommandoer.) De 2 førstnævnte
divisioner har hver 3 infanteribrigader à 2 regimenter
(ialt 17 à 18 bataljoner), 1 hjulrytterkompani, 3
mitraljøsekompanier (à 4 mitraljøser), 2 eskadroner «guider», 1
feltartilleribrigade med 12 batterier samt 2
haubits-batterier, 1 sappørbataljon (4 kompanier) med
divisions-brotræn, 1 telegrafkompani m. v. De 4 divisioner med
bjergbrigade forudsættes at afgive denne sidste og
beholder da tilbage 2 infanteribrigader, 2
mitraljøsekompanier og 3 sappørkompanier, men bliver forøvrigt som
de 2 store divisioner. De 4 bjerg brigader er paa
2 infanteriregimenter (5 à 6 bataljoner), 1
mitraljøsekompani, 2 à 3 bjergbatterier m. v. Udenfor
divisionerne staar til den øverste hærledelses direkte forføining
de saakaldte armétruppen: bl. a. 4 kavaleribrigader
(à 2 regimenter à 3 eskadroner) med hver 1
mitraljøsekompani, 2 linjehjulrytterkompanier, 3
positionsartilleri-afdelinger (à 3 batterier og 1 landvernskompani), 3
pon-tonnérbataljoner, ballonafdeling, lyskasterafdeling,
gnisttelegraf m. V.; hertil kommer af landvern bl. a.
6 infanteribrigader, 6 hjulrytterkompanier, 6
mitraljøsekompanier, 24 dragoneskadroner (som imidlertid er
uberedne) og 12 guideeskadroner m. v. Endelig findes
umstossbar, -stösslich (g
omstødelig.
umstricken © strikke om;
(be)snære, hilde.
umstülpen ® krænge, vende
om.
Umsturz ® m, omstyrtning,
omveltning.
Umstürzler ® m, radikaler.
umtreiben ® drive om, rundt;
omdreie; sætte i omløb.
umtreten ® træde ned ; skifte
mening, sadle om.
Umtrieb ® m, omløb ; pi. ogs.
intriger, rænker.
Umtrunk ® m, omgang,
umtürmen ® taarne sig op om.
umulig - ® unmöglich — (e)
& ® impossible.
umulighed — ®
Unmöglichkeit f — (e) impossibility — (?)
impossibilité f,
umusikalsk — ®
unmusikalisch - (e) (han er u.) he is no
musician — ® peu musical ; (om
menneske) qui n’est pas musicien,
qui n’entend rien à la musique.
umwalden ® omgive med
skog.
umwandeln (t) vandre rundt
(om); forvandle; konjugere.
Umwandelung ® f,
forvandling, omskiftelse.
umwechseln (g skifte, veksle ;
bytte.
Umweg ® omvei; omsvøb,
umwerben ® beile til.
umwerfen (D kaste overende;
velte; kantre; strande ; gjøre fallit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
