Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skramstad ... - Ordbøgerne: V - verdeutlichen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
verdorren—verdumpfen
tiden tusen meter ved et mjell-s. forandres til en
sammenhængende, rygende snefos, hvorfra der staar et saa
sterkt lufttryk, at det formaar at føre flere tons tunge
stene temmelig lang vei. Mange steder i Norge er meget
udsat for sne-s., og i mange fjordegne og dalfører
for-aarsager de omtrent aarlig skade. Ogsaa menneskeliv
bliver ikke saa sjelden offer for sne-s. Saaledes regner
man, at der i Norge alene i s.-aaret 1868 omkom ca. 150
mennesker, hvoraf de fleste i Nordre Bergenhus amt.
Skredsvig, Christian (1854—), n. maler, f. paa
Modum i fattige kaar, kom 1869 paa Eckersbergs
malerskole i Kra., studerede derpaa i fire aar i Kbh., først
under Kyhn, senere ved akademiet. 1875—79 i München,
derpaa til Paris, hvor han sterkt prægedes af fransk
skole. Hans «Ferme àVenoix» (guldmedalje paa Salonen
1881) og «Oktobermorgen i Grèz» (1881—82,
Kunstmuseet i Kra.) viser begge
i sin klare maleriske
realisme denne paavirkning.
Romantisk stemning gjør
sig dog allerede sterkt
gjældende i hans næste
betydelige arbeide
«Ballade» (1885), komponeret
over de to verslinjer
«Gangerne vendte blodige
hjem, men sadlerne vare
tomme». Samme aar
reiste han tilbage til Norge,
og fra da af blev lyriken
et fremtrædende element
i hans kunst. Særlig
kan nævnes «St.
Hans-kveld» (1886, Statens
museum i Kbh.), «Vinjes
barndomshjem» (1887,
Kunstmuseet, Kra.), «Idyl
fra Eggedal» (1888,
tilhørende enkedronning Margeritha af Italien),
«Silje-tløiten» (1889). Hans tegninger til «Valdrisvisa» (1894,
Kunstmuseet i Kra.; se billede foreg, side), livfulde og
stemningsrige, som de er, kan vel betegnes som hans
hovedverk. S. har ogsaa malet et par større religiøse
kompositioner, «Menneskens søn» (1891, Kunstmuseet i
Kra.), hvor han ligesom tyskeren Uhde fremstiller
Kristus i nutidsomgivelser, og «Et digt om døden(1901,
Frogner kirke. Kra.), af udpræget allegorisk karakter. Af
hans senere produktion bør nævnes det store
«Middelalder» (1904, Fritsøljius) og «Et digt om livet» (1908). —
S. udgav 1908 den rigt illustrerede samling erindringer
«Dage og nætter blandt kunstnere», der viser de samme
gode kunstneregenskaber som det bedste af S.s malerkunst.
Skrefsrud, Lars Olsen (1840—1910), n. missionær.
S. var husmandssøn fra Faaberg, og tænkte først paa at
blive mekaniker, lod sig imidlertid hverve som tambur
og førte et vildt ungdomsliv, saa at han endog paa
grund af indbrudstyveri kom i bodsfængslet. Herunder
blev han kristelig vakt og fik ved at læse om den svenske
bondegut P. Fjellstedt, som var blevet missionær, selv
lyst til at komme i missionens tjeneste. Han lærte sig
selv fremmede sprog og reiste 1862 til Stavanger for at
Skredsvig—Skridjøkel
852
søge sig ind paa missionsskolen, men blev afvist; drog
da s. a. til Berlin med anbefaling fra den danske ingeniør
H. P. Børresen (s. d.), der senere blev hans medarbeider,
og kom ind paa Prochnows missionsskole, hvorfra han
aaret efter blev udeksamineret som nr. 1. Han lærte
hindusproget og blev antaget som en af Gossnermissionens
sendebud til kol-folket i Indien. 1 1863 reiste han ud,
og 1865 fulgte Børresen efter. Da de aaret efter paa
grund af nationale rivninger blev opsagt af nævnte
mission, vendte de sig til bengalerne i Kalkutta, men
understøttet af nogle rige kristne venner der besluttede
de at optage mission blandt santalerne. Sammen med
den engelske baptistmissionær Johnson grundlagde de
i 1867 stationen Ebenezer, og siden 1869 fandtes der
en selvstændig organiseret santalkirke. Da S. i 1874
vtr paa besøg hjemme, dannedes der hjælpekomitéer
for santalmissionen, og
paa sit andet besøg i
hjemmet blev han 1882
presteviet af Kra. biskop,
idet han tilbagekaldte
sin gjendaab som synd,
og aaret efter dannedes
en centralkomité for
santalmissionen, ligesom
den fik sit eget organ
«Santalen». 1 1880 havde
S. anlagt Assam-kolonien
og tehaver, og
overhovedet viste han sig i hele
sin virksomhed som en
organisator, der baade
ved ord og gjerning fik
den største indflydelse
paa santalfolket, saa at
santalmissionen har
opvist enestaaende
resultater. Sit sproggeni har
S. lagt for dagen i sin grammatik over santalsproget
(1873) og sin ordbog over santalsproget samt sit
bibel-oversættelsesarbeide. Hvad han var ogsaa som
prædikant, har man en prøve i haus «Udvalgte taler» (1883).
— Paa hans fødested Engesveen under gaarden Smed er
nu et Skrefsrud-museum.
Skrei, de norske fiskeres betegnelse for den gydende
torsk, som om vinteren og vaaren samles i store masser
paa kystbankerne og i visse fjorde paa strækningen
mellem Haugesund og Sørøen i Finmarken. Hovedmassen
falder i Nordlands amt.
Skreia (Skreifjeldene), med Skreinakken (708 m.
høi), mod øst brat affaldende fjeld paa Mjøsens
vestside, syd for Gjøvik. Fra toppen glimrende rundskue.
S. er ogsaa navnet paa endestationen af den arm af
Gjøvikbanen, som gaar til Totenviken ved Mjøsen.
Skribe’nt (lat.), forfatter.
Skridfinner, gammel benævnelse paa finnerne, første
gang brugt af Procopius, ca. 550 e. Kr. Navnet kommer
af oldn. skriâa, løbe paa ski.
Skridjøkel el. faldjøkel kaldes en isbræ, som
under sin bevægelse falder nedover en steil bergvæg,
hvorunder de nedrasede isblokke atter samler sig til en
verdorren ® fortørres, tørke
bort, visne; hentørre.
verdoy (e) (heraldik) besat med
blade, frugter, blomster osv.
verdoyer ® grønnes ; faa blade,
løv.
verdrängen ® fortrænge,
verdrehen ® fordreie, forvride,
verdreht ® forskruet, gal;
bagvendt, forkjert.
verdreifachen ® tredoble,
verdriessen ® ærgre,
verdriesslich ® ærgerlig,
ubehagelig, kjedelig.
verdrossen ® tver, mut,
fortrydelig.
verdrucken ® trykke feil,
verdrücken ® trykke, trænge ;
nedtrykke.
Verdruss ® m, ærgrelse,
fortrædelighed ; ubehagelighed.
verdslig - ® weltlich - ©
temporal, secular, worldly,
mundane — ® mondain, du monde;
(juridisk) terrestre; (modsat hellig)
profane; (modsat kirkelig)
temporel, séculier.
verdslighed — ® Weltlich-
keit f — © temporality, secularity,
worldliness — ® mondanité f.
verdsligsindet — ® weltlich
(gesinnt) — © worldly-minded —
® mondain.
verduften ® fordampe, -dufte,
verdummen ® fordumme(s).
verdumpfen ® blive dæmpet,
hendø; afstumpes, sløves; mugne.
>.l’ot. af L. Forbech.)
( I iisti n Skredsvig.
I irs Ols n SI 1 Is 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
