Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smaasnepper ... - Ordbøgerne: V - Verschiss ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
919
verschlimmbessern—verschnupfen
gul anstrygning og sorte flekker paa halsen og brystet.
Nebbet rødgraat, udad sort; benene graagrønne. Længde
ca. 178 mm. Den hækker i Nord-Europa og Sibirien,
hos os specielt i fjeldtrakterne sydpaa, ikke nordenfor
Trondhjemsfjorden. Liker fugtige lokaliteter. Eggene
er gulbrune med tætte mørkebrune og glisne graa
flekker (længde ca. 33, tykkelse ca. 23 mm.). —
Sandløberen (t. arenaria) skilles ofte ud som en egen
siegt (calidris), fordi den mangler bagtaa. Den er oventil
sort med rustfarvede fjærkanter og delvis graa overgump,
under hvid. Arten er høiarktisk, hækker cirkumpolært
ved Ishavets kyster. Træffes hos os paa trækket.
Smaatinderne el. Beiartinderne, en række spidse
vel 1300 m. høie vakre tinder mellem Beiarfjorden og
Sørfjorden i grænsen mellem Gildeskaal og Beiaren
herreder, Nordlands amt.
Smag. Smagsfornemmelser er en form for
sanse-fornemmelser, der hos mennesket udløses fra bestemte
dele af mundhulens slimhinde, nemlig fra tungens spids,
rande og bagerste partier og fra bagerste del af ganen
(den bløde gane). Paa disse steder fmdes i stort antal
smagssanseorganer, de saakaldte smagsløg, mikroskopiske
dannelser, som bestaar af langagtige celler, der ligger
side om side i en næsten kugleformet bundt, hvis
gjen-nemsnit i mikroskopiske præparater har nogen lighed
med en løg. Smagsløgene sidder nedsænket i
slimhinden; en mikroskopisk aabning, smagsporen,
forbinder løgens ene ende med slimhindeoverfladen. Mellem
smagsløgenes celler findes talrige nerveender. Gjennem
tre forskjellige nerver ledes smagsindtrykkene til hjernen.
— Smagsfornemmelser udløses kun af stoffe, som er
opløselige i mundvædsken ; men nogle opløselige stoffe
har ingen s., f. eks. vanilje, sublimat og mange
luftarter. — Ligesom et synsbillede kan opløses i enkelte
farvefornemmelser eller en lyd i toner, saaledes kan en
s. opløses i enkelte smagskvaliteter. De fire vigtigste
smagskvaliteter er surt, sødt, salt og bittert ; hertil
kommer vistnok den metalliske og den ludagtige
(alkaliske) s. Madens aroma skyldes dens lugt, ikke dens
s. — Det er ukjendt, hvilke kemiske egenskaber hos
stoffene der betinger deres s. ; den søde s. f. eks.
udløses af de mest forskjelligartede kemiske stoffe
(sukkerarter, saccharin, blyacetat). Nogle smagsløg udløser
kun den søde smagsfornemmelse, andre den sure
o. s. V. ; derfor kan det samme stof smage sødt, naar
det anbringes paa tungens spids, bittert, naar det
anbringes paa tungens rod. Den elektriske strøm kan
udløse smagsfornemmelser, f. eks. den positive pol
smager surt; men maaske beror dette paa kemiske
forandringer, som den elektriske strøm frembringer i
mundens vædsker og væv.
Smalah, berberord af samme betydning som arabisk
duär (s. d.), en cirkelrund, indhegnet teltleir.
Smale er en norsk betegnelse for en sau; ordet bruges
ogsaa kollektivt i betydningen smaafæ. Det er dannet
af adjektivet smal i dettes gamle betydning <liden> (smlg.
eng. smaall, liden, og schw. Schmalvieh, smaafæ).
Smalt spor (jfr. Jernbaner, bd. IV, sp. 739) kaldes
i jernbanetekniken en mindre sporvidde (sporbredde)
end den saakaldte «normale sporvidde», hvis bredde
(1.435 m. el. 4’ 8V2" eng., den Stephenson’ske sporvidde)
Smaatinderne—Smart
920
blev fastslaaet som international teknisk enhet paa den
internationale jernbanekonference i Bern 1886. Den
første smalsporede jernbane i Europa blev aabnet i
Wales for trafik af skifer i 1832. Senere har
smalsporede jernbaner fundet betydelig udbredelse i næsten
alle lande, dog væseatlig kun for mere lokale behov,
hvorved anlægsomkostningerne og driftsudgifterne har
kunnet reduceres. System Decauville fra
Pariserudstillingen i 1889 med sporbredde 0.60 m. har faaet betydelig
anvendelse. Af andre smale sporvidder benyttes
overveiende 1 m. og 0.75 m. I Norge har s. s. ogsaa fundet
anvendelse ved baner, der maa betegnes som
hovedlinjer, i erkjendelsen af at landets økonomiske evne var
liden og trafiktilgangene smaa. Den her anvendte
sporvidde er 1.067 m. (3’ 6" eng.). De første smalsporede
baner i Norge blev besluttet af stortinget 3 sep. 1857
og ved kgl. res. af 14 sep. s. a. nemlig: Fra Hamar—
Grundset, 38.1 km., aabnet for trafik 6 okt. 1862, og fra
Trondhjem—Støren, 49.2 km., aabnet for trafik 5 aug.
1864. Af de norske jernbaners samlede længde var der
ved udgangen af 1912 færdigbygget 1894.2 km. med
sporvidde 1.435 km. (heraf er ombygget fra 1.067 m.s
sporvidde 143 km.. Drammen—Randsfjordbanen med
sidelinjer), 1068.8 km. med sporvidde 1.067 m., 26.0 km.
med sporvidde 1 m. (Thamshavnbanen) og 96.2 km.
med sporvidde 0.75 m. (Nesttun—Osbanen 26.3 km.,
Sulitelmabanen 13.1 km. og Urskog—Hølandsbanen
56.8 km.). Kampen mellem s. s. og normal sporvidde
(«bredt spor») har til sine tider spillet en fremtrædende
rolle i norsk jernbanepolitik. Jfr. En gel s tad, J. J.
(bd. III i Trykfeil og rettelser), Pihl, G. A., og Størmer,
H. G. F. 1 Danmark findes kun normalsporede
jernbaner. Med hensyn til valg af sporvidde for jernbaner
under forskjellige forhold fattede den internationale
jernbanekongres i St. Petersburg i 1892 den beslutning,
at det var af vigtighed for lokalbaner, at der fandtes
den største frihed til valg af sporvidde. Enhver
sporvidde kan for bestemte forhold have fordele, hvilket
maa kunne afgjøres for hvert enkelt tilfælde, idet der
tages hensyn til de specielle forhold med landskabets
behov og handelsomsætning. Det maa dog ansees for
vigtigt, at man holder sig til nogle bestemte typer, der
i praksis har bestaaet sin prøve.
Smalte er en blaa farve, der bestaar af et kaliglas,
som er farvet intensivt blaat af kobberoksydul. Det
faaes ved at smelte potaske og ren kvartssand sammen
med røstede koboltertser eller rent koboltoksydul. Den
erholdte tyndtflydende masse heldes i koldt vand,
hvorved den bliver sprød, males og slemmes. S. anvendes
meget i keramiken og porcellænsmaleriet til erholdelse
af blaa farvetoner; den benyttes ogsaa som vanlig blaa
farve, men er delvis fortrængt af ultramarin.
Smara’gd, se Beryl.
Smaragdi% se Hornblendegruppen.
Smart [smadt], William (1853—), eng. socialøkonom.
Forretningsmand indtil 1884. Blev 1892 docent og er
siden 1896 professor ved universitetet i Glasgow^. S. er
sterkt paavirket af den saakaldte østerrigske skole og
har overført til engelsk Böhm-Bawerks «Capital» (1890
—91) og Wiesers «Natural value» (1893). Af S.s originale
skrifter er de betydeligste «The distribution of income»
laase, stænge; indelukke, gjemme.
verschlimmbessern ® rette
til det værre, forkludre.
verschlimmer(r)n (t)
forværre. sich v. forværres.
verschlingen (t) slynge, nette
sammen; sluge, (ned)svelge.
verschlossen ® tillukket,
tilbageholden, indesluttet, taus.
verschlucken ® sluge; holde
tilbage, undertrykke, sich v.
forsluge sig, faa noget i vrangstrube.
verschlummern (t) sove bort;
sove fra, gaa glip af.
Verschuss ® m, (af)lukke;
laas, slaa; lukning.
verschmachten (t) forsmegte,
vansmegte, forgaa.
verschmähen ® forsmaa,
vrage.
verschmausen ® æde op,
fortære.
verschmelzen ® smeltes;
smelte sammen.
verschmerzen ® forvinde,
verschmieren (t) smøre (kline)
op; tilstoppe, kline; sætte over
styr.
verschmitzt ® listig, forslagen,
verschmoren ® stege(s) op.
verschnappen sich v.
bide sig fast; forsnakke sig.
verschnauben, -schnaufen
® puste ud, faa veiret igjen.
verschneiden ® skjære op;
(be)skjære; tilskjære; kastrere,
verschneien ® tilsne; nedsne.
Verschnittener ® m, kastrat,
gilding.
verschnupfen ® snuse op;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
