Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuhlweissenburg ... - Ordbøgerne: W - Winkel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1245
Stuhlweissenburg—Sturla I>ôr5arson
1246
Stuhlweissenburg (madjar. Székesfejérvar, lat. Alba
regia), Ungarn. 1. Komitat (Fejér el. Feher), 4156 km.^,
over 200 000 indb. (mest katolske ungarere). I nord
opfyldt af udløbere af Bakonyskogen, i øst frem til
Donau. — 2. Komitatets hovedstad og kongelig fristad,
mellem Budapest og Plattensjøen, jernbanekryds; 37 000
indb. Bispesæde. Fabrikation af tøier, maskiner m. m.
Hestemarkeder, vinavl. I romertiden laa her Herculia.
Under Arpaderkongerne residens og gravsted.
Stuiver [støyfdr], ældre mynt i Holland og dets
kolonier = 2 groten = 5 cents, ca. 7 øre.
Stuk, stukkaturarbeide, plastisk-dekorativt
arbeide, udført i en blød masse af gips, kalk og sand, der
senere stivner. Anvendes mest til at overtrække og dekorere
murverket i vægge, tag o. 1. Forekom allerede hos
ægypterne, anvendtes meget af romerne, forekom ikke i
middelalderen, gjenoptoges ved renaissancen og anvendtes
meget hyppig under barok og rokoko. I 19 aarh. har s.
spillet en temmelig uheldig rolle i arkitekturen, nærmest
som en daarlig imitation af virkelig billedhuggerkunst.
Stuke (oldn., ærme), middelaldersk betegnelse for en
kapeludbygning paa en kirke, har maaske ogsaa kunnet
betegne koret.
Stukning er den bearbeidelse af et arbeidsstykke,
hvorved det under sammenpresning i sin længderetning
bringes til at udvide sig i tverretningen. Da smedbart
jern lettere lader sig stuke, naar det er rødglødende end
koldt, kan man ved kun at opvarme en bestemt del,
bringe s. til at indskrænke sig til en del af emnets længde.
Stumhed hos mennesket eller mangel paa evne til at
frembringe artikuleret lyd kan enten være en følge af
feil eller sygdomme i organer, hvis normale form eller
sundhed er en betingelse for talen, eller den kan uden
nogen mangel ved taleorganerne være en følge af
aands-svaghed eller enten medfødt eller i tidlig alder indtraadt
døvhed. I sidstnævnte tilfælde, da s. skyldes mangel
paa anledning til efterligning, kan talen læres paa
kunstig maade, se Døveskoler og Afoni.
Stumm, Karl Ferdinand, friherre af S.-Ha Ib er g
(1836—1901), t. industridrivende og politiker, overtog
1858 familiens jernverk i Rhinprovinsen, som han drev
op til et imponerende foretagende, der sidestilledes med
Krupps. Ivrede mod socialismen og søgte at
gjennem-føre et patriarkalsk forhold mellem sig og arbeiderne.
Som politiker stod S. Bismarck nær.
Stumpefeiden, se Welhaven, J. S. G., og
Wergeland, H. A.
Stumpeætten, norsk stormandsæt fra 14 aarh. med
hovedsæde i Borgesyssel. Til dens mere fremtrædende
medlemmer hørte Haakon Munaanssøn Stumpe
og Olav Haakonssøn Stumpe, begge rige godseiere
og medlemmer af rigsraadet. Siegten forsvinder i første
halvdel af 15 aarh.
Stumpfs ligestrømsdampmaskine er en af prof.
Stumpf konstruert ny type af dampmaskiner, hvor
dampen, som indføres i cylinderen gjennem ventiler i
cylinderlaaget, naar den har drevet stemplet foran sig,
uden at forandre strømretning faar afløb gjennem
kanal-aabninger, som findes ved midten af cylinderen og som
aabnes ved, at stemplet forskyves forbi samme, maa
have en tjukkelse noget mindre, end den halve cylinder-
Winkel —winter-green
længde, og denne bliver derfor forholdsvis stor.
Derved, at dampen strømmer gjennem cylinderen kun i én
retning (paa hver side af stemplet), bliver den mindre
afkjølet, og cylinderkondensation undgaaes. Stumpf
maskinen har lidet dampforbrug og kan anvendes saavel
ved vaaddamp som ved overhedet damp.
Stundi’ster, se Raskolniker.
Stupa, se Indien (bd. IV, sp. 489, og pl. Indien,
kultur og kunst).
Stupid (lat.), sløv, dum; stupiditet, dumhed.
Stüpor (med.), sløvhedstilstand (som følge af legemlige
sygdomme som febertilstand el. 1. eller paa grund af
sindssygdomme).
Stu^prum (lat.), utugt, hor.
Sturdza, Demeter (1833—), rumænsk statsmand af
gammel bojaræt; han medvirkede ved Cusas afsættelse
1866, støttede som minister Joan Bratianu (s. d.) og
blev ved dennes død 1891 det frisindede partis fører.
Premierminister 1895 — 96, 1897—99, 1901—04 og 1907
—09. Søgte at fremme den økonomiske udvikling; var
i sin politik en modstander af Rusland.
Sture, SV. adelsslegt. 1. Sten Gustafsson S. den
ældre (ca. 1450 — 1503) bistod trofast Karl Knutsson
og blev efter dennes død 1470 aneikjendt som
rigsforstander. Efter 1471 at have tilbagevist Kristian l’s
erobringsforsøg ved seieren paa Brunkeberg styrede han
med kraft og kløgt, og skjønt Hans 1483 efter
Kalmar-mødet formelt blev konge, forstod S dog med stor
diplomatisk dygtighed at holde ham borte. 1477
oprettedes Upsala universitet. Under en krig med Rusland
kom det til et brud mellem S. og flere af stormændene
(Svante S.), og da han tillige kom i strid med
erkebiskop Jakob Ulfsson, blev han 1497 afsat. Hans
beleirede nu Sthm., og unionen gjenoprettedes, medens
S. fik Finland m. m. i len. Men allerede aar 1500
udbrød et alm. oprør, og S. styrede igjen 1500—03. —
2. Svante Nilsson S. (ca. 1453 — 1512) bleV hans
efterfølger og hævdede en aarrække landets
selvstændighed, indtil unionspartiet vandt overhaand. Erklæret
afsat, negtede S. at slippe magten, men døde pludselig.
— 3. Sten S. den yngre (ca. 1492—1520), søn af
Svante Nilsson S., blev rigsforstander 1512. Da ban kom
i strid med erkebiskop Gustaf Trolle, fandt han støtte
paa rigsdagene i Arboga og Sthm., og erkebiskopen
erklæredes afsat. 1517 slog han ved Vädla en dansk
invasionshær. 1518 indesluttede Kristian II Sthm., men
efter seiren ved Brännkyrka lykkedes det S. at undsætte
byen, og kort efter drog kongen bort. S. lystes nu i ban,
landet belagdes med interdikt, og 1520 rykkede en dansk
hær under Otte Krumpen ind. S. blev dødelig saaret
ved Bogesund og tabte slaget. — 4. Svante Stensson
S. (1517-67) blev 1561 ophøiet i grevestanden af Erik XIV,
men da denne senere fattede nag til hans søn Nils og
mistænkte familien for sammensvergelse, lod han dem
1567 gribe og under et anfald af sindssyge dræbe paa
Upsala slot (Sturemordet).
Sturla I^orSarson (1214—84), isL historieskriver og
skald, brodersøn af Snorri Sturluson, bekjæmpede i
lang tid Haakon den gamle, men blev tilsidst nødt til
at træde i hans søn Magnus Lagabøters tjeneste og
blev kongens lagmand over hele Island 1272—76 og
Winkel (t) m, (af)krog, hjørne ;
vinkel, im W. î smug.
Winkeladvokat (î) m,
vinkelskriver.
Winkelblatt (t) n, lokal avis,
trangvikspost.
Winkelehe ® f, hemmeligt
egteskab.
Winkelgasse (t) f, sidegade,
gyde.
Winkelhaken (t) m,
vinkel-linjal.
winkelig ® vinklet, broget,
bugtet.
winkelrecht ® retvinklet.
Winkelschenke ® f, smugkro.
Winkeltreppe ® f, løntrappe.
Winkelzug ® m, flnte; rænke;
krumspring.
winken ® give et vink, blinke.
winker (e) blinkende; skylap.
winkle @ se periwinkle,
winning (e) vindende;
indtagende; gevinst.
winning-post @ maal.
winnings @ pi, gevinst,
wlnnow @ drøfte (korn);
undersøge.
winnower (g) (korn)drøfter.
winnowing @ (korn)drøftning;
vinde, kran. w.machine
drøfte-maskine.
winseln ® klynke, pibe.
winsome @ munter, glad.
Winter ® m, winter @
vinter; © ogs. overvintre; Iremføde.
Winterbestellung ® f,
vin-terpløining.
winter-green @ |frepplyng.
false w. vintergrøn, pyrola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
