Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuhlweissenburg ... - Ordbøgerne: W - Winkel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1247 Sturla Sighvatsson-Stykjunker
Wintergrün—wiredraw
over nord- og vestlandet alene 1277—82. — S. var
en i mange henseender udmerket mand; som skald
udmerkede han sig mest i formel henseende (hrynhenda).
Betydeligere er han som historieskriver; hans hovedverk
er en islandshistorie for 13 aarh., «Islendingasaga», som
findes i «Sturlungasaga» (s. d.); desuden sagaer om
kong Haakon (udg. i «Fornmannas^gur» IX—X) og om
Magnus Lagabøter.
Sturla Sighvatsson (1199—1238), islandsk stormand,
indvikledes tidlig i stridigheder og drabssager og foretog
en reise til Rom for at opnaa aflad. 1234—35 var han
i Norge, hvor han af kong Haakon blev lokket til at
undertvinge Island. S. S. forsøgte ogsaa herpaa og fik
undertvunget det meste af vestlandet; ligeledes fik han
lokket Snorri Sturluson og andre høvdinger til at reise
til Norge, men faldt snart i et stort slag paa
Örlygs-staSir (1238) uden at have gjennemført sine planer. En
lærd og historisk interesseret mand.
Sturlungasaga kaldes et stort sagaverk,
sammen-arbeidet af flere forskjellige mindre sagaer (om Sturla
&(3r5arson den ældre, der var Sturlungernes stamfader,
om disse og adskillige andre, f. eks. om Thorgils og
HafliSi). S. er ikke kunstfærdig gjort, men er særdeles
paalidelig, og de mange begivenheder er ordnet i tidsfølge
og klart fremstillet. Den er fra kort før 1300. (Bedste
overs, og udg. af Kr. Kaalund.)
Sturlungerne, berømt islandsk siegt, der nedstammer
fra Sturla I>0r5arson den ældre og i 13 aarh. talte mange
fremragende mænd som Sturlas søn Snorri (den bekjendte
historieskriver, s. d.), Sturla Sighvatsson (s. d.), Olâfr
I>ör5arson (s. d.), Sturla î>ôr5arson den yngre (s. d.) o. fl.,
aile mænd, som spiller en fremtrædende rolle i
«Sturlungasaga» (s. d.).
Sturluson, se Snorri Sturluson.
Sturm, Charles (1803—55), fr. matematiker. Har
skrevet talrige og betydelige afhandlinger, væsentlig
an-gaaende ligningsteori (1829 opdagede han det efter ham
opkaldte teorem) og differentialligninger, foruden berømte
lærebøger i anah^se og mekanik.
Sturm- und Drangperioden kaldes i tysk aandsliv
en giæringsperiode, som strækker sig fra omkr. 1770—
85. Navnet er hentet fra F. M. v. Klingers (s. d.) drama
«Sturm und Drang» (1776). S. u. D. betegner en reaktion
mod oplysningstidens og den klassicistiske franske æstetiks
forstandskulde. Forbilledet for sin «kraftgenialo
digtning søger periodens digtere i Shakespeare, og Rousseau
har havt bestemmende indflydelse paa deres sociale og
filosofiske syn. Blandt hjemlige forfattere staar de især
i gjæld til Herder. Goethe tilhører S. u. D. ved «:Götz
von Beilichingen» og «Werther», Schiller ved sine
ung-domstragedier. Af dens øvrige forfattere kan nævnes
Klinger, Lenz, Schubart, Maler-Müller og H. L.Wagner.
Sturnus, se Stærslegten.
Sturt [stJt], Charles (d. 1869), eng.
opdagelses-reisende. Ledede flere udforskningsreiser i Australien
og undersøgte 1828—30 elvene Darling’s og Murray’s leier.
Sammen med Stuart (s. d.) foretog han 1844—45 en
lang reise til det indre af fastlandet. S. har beskrevet
sine reiser i to større verker.
Sturzen-Becker, Oskar Patrick (1811—69), sv.
digter og journalist, dr. phil. 1833; ansat i finansmini-
1248
steriet, men mistede sin stilling, da han blev knyttet
til «Aftonbladet». Sine føljetoner herfra samlede han
(under merket OrvarOdd) i «Med en bit krita» (1841)
o. fl. Af digte udgav han 1844 «Min fattiga sängmö»,
der viste paavirkning fra Heine. S. var ivrig skandinav;
han boede flere aar i Kbh., hvor han holdt foredrag om
svensk litteratur («Grupper och personnager», 1845;
omarbeidet 1865), hvorimod han i «Hinsidan sundet» (1846)
skildrede danske forhold. I 1860-aarene kom flere
digtsamlinger («Stycken i små ramar», «Brunt och rosenrött»),
der viser den samme stilistiske elegance og smidighed
som hans prosa.
Stutteri, etablissement for avl og opdræt af heste.
Moderne hesteavl drives mere ved fordeling af hingster
ud over landdistrikter, som forener sig om avl af heste
af en bestemt type.
Stuttgart, Württembergs hovedstad og kongelig residens,
i Neckardalen, 245 m. o. h., henimod 300 000 indb. (1911),
deraf (i 1905) 40 000 katoliker, 4000 jøder.
«Byøvrig-hedsdistriktett omfatter ogsaa forstæderne Berg,
Gablen-berg, Gaisburg, Karlsforstaden Heslach samt bydelene
Kannstadt, Untertûrkheim, Degerloch og Wangen.
Hovedgaderne er den forbi slotspladsen (med Keiser
Wilhelms-monumentet) gaaende Königsstrasse, Marien-, Neckar-,
Olga-, Reinsburg- og Silberburgstrasse, vigtigste
bygninger det kongelige residensslot (1746—1807), med stor
slotspark, det gamle slot, akademiet, raadhuset (1905),
kunstmuseet, tekniske høiskole. Norsk konsulat.
Industrien (aarlig kulindførsel omkring Vs mill, tons)
omfatter maskin-, pianoforte- og harmoniumfabrikation,
polygrafiske virksomheder, jern- og klokkestøberi o. m. m.
Betydelig boghandel (Syd-Tysklands boghandlermesse),
handel med tøier, læder, humle, heste. I omegnen
Uhlandshöhe (354 m.), Bopser (481 m.), slottene
Rosenstein, Wilhelma, Solitude med parker. S. har siden det
15 aarh. været residens for greverne (hertugerne,
kongerne) af Württemberg.
Stutting, se Lunn.
Styber, sty f ver, se Styver.
Sty ffe, Karl Gustaf (1817 — 1908), sv. historiker,
1878 ansat ved Upsala universitetsbibliotek, hvis chef
han var 1864—82. Hans verker udmerker sig ved
grundig, mangesidig kundskab: «Bidrag till Skandinaviens
historia ur utländska arkiver» (I-|v, 1859 — 84),
«Skandinavien under unionstiden» (1867, 2 udg. 1880), «Hugo
Grothii bref till svenska konungahuset 1638—45» (1892).
Ledede den store udgave af Axel Oxenstiernas skrifter
og brevveksling.
Styggedalsbræen, en af Horunggruppens større
sne-bræer, ligger indeklemt mellem steile botner paa
nordsiden af store Skagastølstind. S. har sin
længdeudstrækning i retning syd—nord.
Stykgods, varer af forskjellig slags; en s.s-ladning
kan bestaa af sækkegods, kassegods, fade(tønde-)gods
eller en blanding af disse og varer i anden emballage.
— Styrtegods er kul, korn o. 1. varer, som kan føres
løse i skibsrummet («bulk>-ladninger).
Styk junker, høieste underofficersgrad i felt- og
fæst-ningsartilleriet, tilsvarende fanejunker i infanteriet og
standartjunker i kavaleriet. Oprindelsen er de tyske
ord Stück, som før ofte brugtes om kanon, og Junker,
Wintergrün ® n, vintergrøn,
pyrola.
winterhaft, winterlich ®
vinterlig = wintry
wintern ® blive vinter;
overvintre.
winy @ se winey.
winze @ luftsehacht.
Winzer (t) m, vingaardsmand.
winzig ® bitte liden, vesle.
wipe @ viske, gnide; tørke
af; afvaskning; tørring; stikpille;
vibe.
wiper @ tørker; visker;
tørre-klud, haandklæde.
Wipfel (t) m, trætop, krone.
Wippe ® f, vippe(n); gynge;
vippegalge; pisk.
wippen ® vippe.
Wippchen ® n, rævestreg,
skrøne.
wips ® vips!
wir ® vi.
Wirbel ® m, hvirvel;
mal-strøna = Wirbelstrom m; isse;
støi; svimmelhed; skrue.
wirbelhaft, wirbelicht,
wirbelig ® hvirvlende; vild, heftig;
svimmel; beruset, ør; lunefuld.
Wirbelkopf ® m, brushoved,
wirbeln (tj hvirvle.
Wirbelsäule ® f, rygrad.
Wirbelsturm ® m, cyklon,
wire (g) (metal)traad; telegraf,
ledningstraad ; (vb) binde
(staal)-traad om; trække paa traad;
snære, fange; telegrafere; (i
sam.-sætn.) staaltraad-.
wiredraw © trække til traad;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
