Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stykkishólmur ... - Ordbøgerne: W - wiredrawing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1249
Stykkishôlmur—
der nærmest kan oversættes med officersaspirant. S.
tjenstgjør som batterladjutant, afdelingskommandør,
kvartermester eller parkafdelingschef.
Stykkishôlmur, Island, den betydeligste
handelsplads mellem Reykjavik og Isafjord; ca. 500 indb.
Stymfaiïder, de stymfaliske fugle, havde efter græske
sagn klør, neb og vinger af bronce og afskjød fjærene
som pile; de opholdt sig ved den Stymfaliske sjø i
Arkadien. Herakles dræbte nogle og jog bort resten.
Styptica, blodstillende midler, se Blodstansning.
Styr, Rusland, høire tilløb til Pripet i Volhynien,
udspringer paa Avratynaasen i Galizicn, 510 km. lang.
Slyraks, styraksbalsam, se Storaks.
Styrbord, skibets høire side, naar man staar agterud
og ser forover. Et fartøi «ligger for s.s halser», naar
det har vinden ind om s.
Styre, se Styring.
Styrelinje (mat.). Ethvert keglesnit kan defineres
som det geometriske sted for et punkt, som bevæger sig
saaledes, at dets afstand fra et fast punkt og fra en fast
ret linje i planet har et konstant forhold. Det faste
punkt kaldes brændpunkt, den faste linje s. Parabelen
har én, ellipsen og hyperbèlen hver to s. S. kan ogsaa
opfattes som brændpunktets polare.
Styresmand (oldn. styri- el. stijrismaâr) var i Norges
middelalder betegnelsen for enhver skibsfører, saaledes
ogsaa for ledingsskibets formand. Denne opnævntes af
kongen, men lønnedes af bønderne med ^ 2 mark
maaned-llg, hvis han ikke var kongelig lens- eller veislemand.
S. valgte ledingsskibets mandskab blandt de
ledings-pligtige bønder og havde den øverste kommando over
dette i krigstilfælde.
Styret for det industrielle retsvern, se
Patentstyret.
Stiirgkh, Karl (1859—), greve, østerr. politiker.
Studerede retsvidenskab og gjorde en hurtig karriere i
undervisningsdepartementet. Som repræsentant for
storgodsbesidderne indvalgtes han 1896 i Steiermarks
landdag. Feb. 1909 indtraadte han i kabinettet Bienerth
som undervisningsminister. Ved dettes afgang juni 1911
gik han over i ministeriet v. Gautsch, hvem han i nov.
s. a. afløste som regjeringschef. Som saadan er hans
maal en strengt konservativ imperialistisk rigspolitik.
Styring. 1. Et skibs evne til at lystre roret. — 2.
Kunsten med et ror eller andet redskab at kunde lede
et fartøi den vei, man ønsker. Et skib mister s,, naar
det ikke gjør fart. — Roret dreies til den side, man
ønsker skibets baug. I gamle dage pegte rorpinden
forover og kommandoen til rormanden gjaldt da, hvilken
vei, man ønskede rorpinden, enten til styrbord eller
bagbord. Siden man begyndte at fæste rorpinden
slig, at den peger bagover, har denne rorkommando
holdt sig, saa at man nu kommanderer styrbord, naar
man ønsker rorpinden, roret og skibets bang dreiet til
bagbord. — I flere lande har man afskaffet denne
rorkommando. Hos os arbeides der (1913) ogsaa herfor.
Styring, se Dampmaskine (bd. 11, sp. 597).
Styringsregler. Ved lov af 28 aug. 1854 skal talle
norske skibe til forebyggelse af sammenstød føre saadanne
tegn eller signaler, som af kongen er eller vorder
anordnede». — Ved plakat af 16 jan. 1897 med ændringer
Stændermøder 1250
wiredrawing—wirrsam
efter plakat af 24 april 1906 er fastsat regler til
forebyggelse af sammenstød samt signaler for havsnød for
norske skibe. Der findes heri visse særlige regler for
norske farvande, indsjøer og elve, men ellers er reglerne
internationale.
Styrkende midler, d. s. s. roborantia (s. d.).
Styrkevæv, se Støttevæv.
Styrmand, næstkommanderende ombord paa et
handelsskib. Det paaligger særlig s. at gaa skibsføreren
tilhaande ved seiladsen og de dertil hørende
observationer og beregninger, at bistaa ved dagbogens førelse
samt at føre tilsyn med det øvrige mandskab
(maskin-mandskabet undtaget), provianten, skibet og dets
tilbehør o. s. V. (jfr. lov om sjøfarten). I sin alm. er
der flere s. ombord i ethvert noget større fartøi. De
optræder da hver især som vagtchefer, idet den s., første
eller anden s., som har selvstændig vagt, er vagtchef,
og som saadan ansvarlig for skibets navigering, manøvrer,
den indre orden o. s. v.
Styrmandseksamen, se Sjømandsskoler.
Styrtegods, se Stykgods.
Styrvolt, navn paa et kortspil. Bruges ogsaa som
betegnelse for smaakortene.
Styver, dansk-vestindisk mynt indtil 1849 == 2 skill,
courant =5 øre. St über, ældre nedertysk mynt. I 1816
3 stüber fastsat = 2 pfennig. S ty f ver, ældre svensk
mynt. I 18 aarh. = 1 øre silfvermynt. Senere flere
forskjellige værdier; f. eks. 1 styfver riksgäld = ^ 2 øre,
1 styfver banco = 4 øre.
Styx er oldtidens navn paa et lidet vandløb med
vandfald i en øde egn i det græske landskab Arkadien.
Vandfaldet er ca. 200 m. høit, vandet iskoldt og efter
oldtidens tro giftigt. Straks nedenfor faldet forsvinder
vandet mellem klipperne ned i et underjordisk løb. Man
troede, at elven fortsattes i underverdenen, dødsriget,
som en sump eller stille flydende vand.
Stænder, se Stand.
Stænderfagverk, se Broer (bd. I, sp. 1350).
Stændermøder er repræsentative forsamlinger, for
hvilke den middelalderske inddeling af folket i stænder
ligger til grund. De sammenkaldtes af kongerne, som
hos dem søgte bevilgninger af nye skatter eller andre
indtægter, men naaede undertiden til at blive en fast
institution med stor indflydelse paa statsstyreisen. I
løbet af 17 aarh. laa de dog i de fleste lande under for
det enevældige kongedømme. I Frankrige
sammenkaldtes rigsstænderne i 1614 for sidste gang før
revolutionen. 1 Tyskland udviklede rigsstænderne sig til
selvstændige territorialherrer, og rigsdagen var her
mægtigere end keiseren. I Danmark fik s. betydning
under Kristian IV, men lod sig i 1660 overtale til at
overdrage kongen absolut magt, hvorefter de ikke oftere
blev sammenkaldt, før Fredrik VI i 1831 indførte
raad-givende provinsialstænderforsamlinger. I Norge
holdtes efter 1536 s. for hele riget i anledning af kongens
eller tronfølgerens hylding. Kristian IV sammenkaldte
s. til bevilgning af skatter, og Hannibal Sehested tog
dem paa raad i vigtige lovgivningsspørsmaal, særlig
vedrørende forsvaret. I modsætning til, hvad regelen var i
Danmark, mødte paa de norske s. egne repræsentanter
for bønderne. Det sidste norske s. holdtes i august 1661.
tøie; sammenklemme, indsnævre
(damp).
wiredrawing @ traadtrækning.
wire-gauze (ej metaltwist,
traad-net.
wire-guard (gstaaltraadskjerm.
wire-puller @ traadtrækker
(bag kulisserne i marionetteater);
indflydelsesrig politiker, egentlig
leder.
40 -
wire-pulling @ paavirkning,
parole fra bagenfor staaende ledere.
wire-worker (g)
staaltraad-arbeider; hegtemager.
wire-worm (e) kjølmark, brun
kornorm.
wire-wove @ velinpapir,
wiriness @
metaltraadagtig-hed; seighed; kompakt
legemsbj^g-nlng, styrke.
wirken (t) (be)virke; (be)arbeide;
iverksætte; væve; strikke; elte
(deig).
Wirkerei (t) f, væveri,
wirklich ® virkelig
wirksam ® virksom.
Wirkung ® f, virkning.
Wirkungskreis ® m,
virkefelt.
wirr ® forviklet, pjusket, ugrei.
Wirre (î) f, vildrede, ugreie,
forvirring.
wirren ® gjøre ugrei, forvirre,
bringe i vildrede; surre.
Wirr heit ® f, forvirring,
wirrisch ® lunefuld; distrait.
Wirrnis ® f, Wirrsal n,
forvirring, virvar = Wirrwarr m (n).
wirrsam (g forvirret, forstyrret,
ugrei.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
