Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stykkishólmur ... - Ordbøgerne: W - wiredrawing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1251 Stænderraadet—Stænger
Wirrung-Wisch(i)wasch(i)
[Litt.: O. A. Johnsen, «De norske stænder» (1906).]
–I Sverige spillede s. en større rolle end i Norge og
Danmark; de samlede under frihedstiden (1718 — 72) den
øverste magt hos sig og blev end ikke under de
enevældige konger helt skjøvet tilside; de vtdblev at være
rigets nationalforsamling, indtil de ved lov af 22 jan.
1866 afløstes af den nuværende rigsdag.
Stænderraadet, se Schweiz, forfatning, forvaltning.
Stængel (hot.), en af de høiere planters morfologiske
grundorganer. Den er karakteriseret derved, at den
vokser i spidsen og begrænses normalt kun, naar den
danner blomster. Dens spids danner blade. Den
anlægges eksogent, d. e. i overfladen paa den plantedel,
som danner den. S. er enten overjordisk eller
underjordisk, i sidste tilfælde enten rodstok, løk eller knold
{s. d. art.). Den overjordiske s. kan være opret eller
ned liggende, slyngende, klatrende, trind eller kantet,
indtil baandformig; hos vedplanter er den fast og
danner grenede stammer. I anatomisk henseende bestaar
s. af h ud vævet (s. d.), som begrænser den udadtil,
barken og inderst centralcylinderen. Hos ældre
fleraarige planter optræder der ofte ogsaa et
sekundært hudvæv, korken (s. d.). Barken har ikke altid
som i roden en skarp begrænsning indad, mest hos
vandplanter og i rodstokke er der en tydelig
endoderm i s, ellers er der undertiden en stivelseskede
paa grænsen mod centralcylinderen. I denne sidste findes
karstrengene og forøvrigt grundvæv, som fylder ud
mellem karstrengene; dets yderste lag kaldes pericykelen.
Karstrengene kan være ordnet paa forskjellig maade.
Hos de enfrøbladede
viser et tversnit gjennem s.
et stort antal kollaterale
strenge, som ikke er fordelt
paa nogen bestemt maade;
de bøier alle ud i bladene.
Grundvævet fylder rummet
mellem strengene, men
danner ing?n marv. De
to-frøbladede og
gymno-spermerne har derimod
de oftest kollaterale
karstrenge ordnet mere
regelmæssig, idet de paa
tver-snittet danner en kreds med
samme afstand fra s.s
omkreds; de omslutter en marv, og det grundvæv, som
findes mellem de enkelte strenge, kaldes primære
marv-straaler. Karstrengene deler sig tangentialt, saa de i
virkeligheden danner et rørformet net; der er forøvrigt
mange forskjellige former for denne grening, ligeledes
varierer antallet af de karstrenge, der fra s. træder ind
i bladene. Af karsporeplanterne har equiseterne
samme ordning af karstrengene som de tofrøbladede,
ligesom strengene er kollaterale. Ogsaa bregnerne har
karstrengene ordnet som et rørformigt net, men de har
koncentrisk bygning. Enaarige tofrøbladede planter vil
som regel altid beholde den nu beskrevne s.-bygning.
Men hos de fleraarige tofrøbladede, saaledes løvtrærne,
og hos naaletrærne vil s. allerede tidlig antage et andet
udseende. Kambiet vil fra karstrengene ogsaa udstrække
1252
Tversnit af en enfrøbladet
stængel med spredte
karstrenge.
sig til de primære marvstraaler, og der vil saaledes blive
dannet en sluttet kambiumcylinder, der paa tversnit viser
sig som en ring. Kambiet vil hvert aar indad danne
en bredere cylin- ^
der af se kun- ^ ^
d ær ved og
udad en smalere
zone af
sekundær bast.
Karstrengenes opr.
ved og bast
kaldes primær i
modsætning til
den af kambiet
dannede. Ud for
de primære
marvstraaler vil der
imidlertid enten
slet ikke eller
kun delvis
dannes sekundær ved
og bast. Her vil
der istedet
udvikles parenkym-celler, der fortsætter de primære maarvstraa-ler, som saaledes
fremdeles
kommer til at gaa
fra marven til
barken. Foruden
disse opstaar der
i den sekundære
ved ogsaa andre,
sekundære
marvstraaler.
Den sekundære
ved indtager
hovedmassen af en
ældre stamme.
I veden sees a
ar-ringer (s. d.).
Stængelbrand (urocysüs), siegt af brandsoppe, hvor
basidiefrugterne udvikles i stængel eller blade, som
derved ofte misdannes; de er sammensatte, idet der findes
én eller flere større og spiredygtige basidiefrugter i midten
og andre mindre og golde omkring dem. Af arterne
lever u. occulta paa rugplanter, hvor den især i
bladskederne danner lange parallele striber, som tilsidst
fyldes af de pulverformede sorte masser af basidiefrugter.
De angrebne planter faar ingen eller golde aks. Paa
løkplanter findes u. cepiilæ, som virker dræbende paa
vertplanterne. V. violæ angriber fiolarter og danner
mørkfiolette opsvulmede partier paa bladstilken. IJ.
anemones forekommer paa stængler og blade hos planter af
ranunkelfamilien og danner uregelmæssig formede puder
eller striber med kulsorte sporemasser.
Stængelknold, se Knold.
Stænger, de rundholter, som danner undermasternes
fortsættelse: m er s e-s., som paa de nyeste skibe ofte er
A. Skematisk tversnit af en ung tofrøbladet
staîiigel med en kreds af aabne karstrenge,
p blødbast; x ved, derimellem kambium; R bark;
M marv. - B. Ældre tofrøbladet stængel.
Ic og ic kambium. — C. Tykkelsesveksten har
frembragt en vedmasse, fh, ifh og x (de opr.
veddele\ Og blødbastmasse, p, ifp ; ic og fc er
kambiet; b strenge af styrkevæv; R bark; M marv.
Wirrung ® f, fordkling,
forvirring.
Wirsing(kohl) ® m,
savoi-kaal.
Wirt(h) ® m, vert; husholder,
-fader.
wirt<h)bar ® gjestmild,
beboelig.
Wirt(h)in ® f, vertinde;
husmoder.
wirt(h)lich ® huslig;
økonomisk; hyggelig, gjestmild.
Wirt(h)lichkeit ® f,
gjest-mildhed.
Wrt(h)schaft ® f,
forvaltning, (be)drift; gaardsbrug,
landvæsen; husholdning, -stel. -stand;
gjestgiveri, vertshus
Wirt(h)s-haus n; svare styr.
wlrt(h)schaften ® styre huset;
føre husholdning; økonomisere;
holde vertshus; husere, rumstere;
pivndre, herje.
Wirt(h)schafter ® m,
husholder, forvalter.
Wirt(h)schafterin ® f, hus
hoMerske.
wirt(h)schaftlich ® økono
misk; (land)husholdnings-; huslig.
Wirt(h)schaftsjahr ® n,
driftsaar.
Wirt(h)stafel ® f, -tisch m,
table d’hôte.
wisdom @ visdom, klogskab.
Wisch ® m, klud, visk; doU;
kram.
wischen ® (af)viske, (-)tørke.
Wischlappen ® m, vaskefille.
Wisch(i)wasch(i) ® m (n).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
