Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - zerhacken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zerplatzen—zerspalten
1323
Sverdrup—Sverige
1314
Nederlandene, 15.5 mill. (2.3 pet.) paa Finland, 9.7 mill.
(1.5 pet.) paa Belgien og 53 7 mill. (8 pet.) paa de øvrige
lande. Af udførselen mill.) kom 190.7 mill. (32.2 pet.)
paa Storbritannien og Irland, 124.5 mill. (21 pet.) paa det
Tyske rige, 55.1 mill. (9.3 pet.) paa Danmark, 42.3 mill.
(7.1 pet.) paa Frankrige, 28.8 mill. (4.9 pet.) paa Norge.
Indførsel for produktionsøiemed (raavarer, maskiner, oljer
o. 1.) er i stadig stigende og udgjør nu 60 pet. af den
hele indførsel (mod 35 pet. i 1870-aarene), medens ind
førsel af forbrugsvarer er gaaet tilbage. Værdien af de
vigtigste indførselsvarer var 1911 i mill, kr.: Mineraler,
raavarer 88 (deraf kul 55), manufakturvarer 63,
kolonialvarer 59.5 (deraf kaffe 40), korn 48 (deraf hvede 27),
huder og skind 29, maskiner m. m. 29, bomuld 24, oljer
40, oljekager 20.4; uld og uldgarn 21.5, fisk 12.4, jern
og Staal, raat og bearbeidet 32 mill. Værdien af de
vigtigste udforsclsartikler var s. a. : trævarer 274, jern og
Staal 55, jernmalm 51, smør 47, maskiner og verktøi 42
(deraf separatorer 13.5\ papir 34, jern- og staalvarer 15,
sten 14, levende dyr 15, huder og skind 14.5, fisk 10,
telefonapparater 5 mill. kr. — Skibsfarten er i
hurtig vekst. Ud vi lin ae n fremgå ar af følgende tabel :
\nUÜ.
skibe
Ton
I) -n
Antal.
>skit)e
Tons
til.
Vi.keli^. Morog-n^t.
1880 . . 3r)81 4î’Pi 093 752 81 0Î9 4333 512 642 704 740
1895 . . 2u30;i01727 733 181 276 2763 483 003 845 555
1905 . . 1915,263 125 1066 459 6(U 29811723 089 1 642 417
1910 . . l’’)35 176 912 1214 593 073 2S49 769 985 1956 131
Den i udenrigsk fragtfart optjenic hrutlofragt, der i
1880-aarene udgjorde 30—40 mili. kr., var 1910 89.4 mill, kr.,
hvoraf halvparteri paa England og Tyskland. —
Kirke-og skole. De 99 pet, af befolkningen tilhører den
evangelisk-lutherske religion, der er statskirke. Der
findes ca. 2500 romerske katoliker, 40 000 baptister og
4000 jøder. Landet deles i 13 stifter, Upsala, Linköping,
Skara, Sträognib, Vasterås, Växjö, Lund, Göteborg,
Kalmar, Karlstad, Härnösand, Luleå og Visby; Upsala er
erkestift. Hvert stift falder i et antal kontrakter,
prov-stiei, der atter best aar af 7 — 8 pastorater hvert, la It
findes ca. 1400 pastorater; hvert har sin kyrkoherde,
prest, ved hvis slie undertiden staar en komminister.
Kongen og rigsdagen giver kirkelove med samtykke af
kirkemødet. Dette sammenkaldes hvert femte aar af
kongen og har 64 medlemmer, halvdelen geistlige,
halvdelen verdslige, Sthm.s konsistorium (byen er udenfor
stiftsdelingen) og stifternes domkapitler fungerer som
permanent kirkelig øvrighed, er folkeskolernes foresatte
og indstiller for de fleste presteemb-ders vedkommende
tre ansøgere til menigheden, der vælger en af dem.
Folkeundervisningen sta ir paa et meget høit trin. 1909
var der 14 700 offentlige folkeskoler, 21 077 lærere og
784 939 elever. Skoleordningen hviler paa lov af 13 juni
1842; en betydelig forbedring af lærernes løn
gjennem-førtes 1907. Ved lov af 18 feb. 1905 indførtes en ny
ordning af det høiere skolevæsen. De høiere skoler deles
i realskoler og høiere skoler (högre almänna iäroverk);
der er ca. 80 af begge arter med 22 064 elever (1909).
S. bar to universiteter, ét i Lund og ét i Upsala;
desuden er der to private høiskoler, én i Sthm. og én
i Göteborg. De studerendes antal var 1910 ialt 4166.
— Retsvæsen. S.s retsvæsen er som i Norge
ud-gaaet fra den gamle landskabsret, hvis bærere var
«lagmændene»;. Der fandtes otte saadanne
landskabslove, hvoraf den ældste er den ældre Vestgöta-lag,
nedskrevet i 13 aarh., de øvrige noget senere. Samtidig
med disse loves nedskrivning fik S. særlige stadsretter
(bylove). Efterhaanden underkastedes disse forskjellige
lovgivninger revision, og sammen hermed gjør det
kongelige initiativ sig gjældende i retning af en rigslovgivning,
hvis organ blev rigsraadet. Denne udvikling tog fart i
14 aarh., ved hvis midte Magnus Eriksson lod udarbeide
en fælles landslov, som efterhvert blev antaget af
landstingene, og til at supplere landsloven tillige en alm.
bylov. Kirkeretten var dog ikke medtaget i denne
rigs-lovgivning. Kong Kristoffers landslov af 1442 var i
navnet den første virkelige landslov for den borgerlige
lovgivning, men den blev ikke godkjendt af geistligheden,
og da den ikke blev forelagt landstingene, vedblev disse
at give love og udfærdige lovbøger, hvilket efterhaanden
fremkaldte stor forvirring. Et betydningsfuldt fremskridt
var Gustaf II Adolfs forordning af 1614, ved hvilken
Svea hofrätt oprettedes som overinstans for de
forskjellige stedlige underdomstole. Lignende hofretter
oprettedes 1623 i Abo, 1630 i Dorpat og 1634 i Jönköping.
Karl XI nedsatte 1686 en kommission til at revidere og
kodificere den gjældende ret. Først 1723 kunde den
afslutte sit arbeide, og dens lovverk, «Sveriges rikes lag»,
vedtoges af rigsdagene 1731 og 1734 og stadfæstedes 1736
af Fredrik I, men kaldtes «1734 års lag». Loven var et
for sin tid fortræffeligt arbeide og danner endnu
grundlaget for svensk ret. Dog er flere af dens ni afdelinger
eller « balkar > i nyere tid afløst af nye store lovverker,
f. eks. straffeloven af 1864, og den hele lovsamling har
i tidens medfør undergaaet en mængde ændringer. —
Nogen autoriseret sagførerstand findes ikke i S. ;
domstolene spiller derfor en betydelig rolle.
Retsadministrationens øverste ledelse er lagt i hænderne paa en
«justitie-kansler», ansat af kongen og kronens raad i
retssager, og en «justitie-ombudsman», ansat af rigsdagen,
og som bl. a. overvaager domstolene. Der er tre hofretter
og 212 underretter, hvoraf 91 i byerne under forsæde af
borgermesteren og 121 paa landet under forsæde af en
underdommer. Jury finder kun anvendelse i pressesager.
— Hær. I spidsen for hæren staar kongen. Under ham
føres kommandoen af landtförsvarsdepartementets chef,
som herfor raader over en kommandoekspedition,
ligesom arméforvaltningen hører under ham. I fred
be-staar hæren af 6 «arméfôrdelninger», Bodens trupper og
Gotlands trupper. — lait findes i fred 28
infanteri-regimenter (i alm. à 3 bataljoner) med 81 bataljoner; 8
kavaleriregimenter (dragoner, husarer) med 50
eskadroner; 6 feltartilleriregimenter og 1 kår med 57 kjørende
kanonbatterier, 12 haubitsbatterier, 3 ridende batterier
(alle à 4 stkr. skyts) ; 1 positionsartilleriregiment med 5
batterier og 6 kulsprutebatterier ; 4 ingeniørkårer med 16
kompanier ; Boden-Karlsl?orgs fæstningsartilleriregiment
med 10 kompanier. (Kystartilleriet, der har 2 regimenter
fordelt til Vaxholm og Oscar-Fredriksborg (udenfor Sthm.)
samt til Karlskrona og Älfsborg, hører under marinen.)
Af fast ansat personel er der ca. 21000, af stamheste
zerplatzen (t) springe (med et
knald), briste.
zerquetschen (t)(sønder)knuse,
mase.
zerraufen ® rive istykker,
sønderrive.
Zerrbild ® n, vrængebillede.
zerreiben ® gnide istykker;
knuse; pulverisere.
zerreissen ® rive (springe)
istykker; briste.
zerren (g rive, slide i; plage,
erte.
zerrinnen (t) smelte (bort);
forsvinde.
Zerrissenheit (î)
sønderrevet-lied; oprevethed.
zerrupfen (t) sønderplukke;
ribbe.
zerrütten (t) forstyrre; ryste,
rokke, tilintetgjøre.
zersägen ® sage istykker.
zerscheitern (î) strande, blive
slaaet istykker.
zerschellen ® knuse(s),
splin-tre(s); briste.
zerschlagen ® slaa fordærvet,
istykker. sich z. gaa over styr.
zerschleissen ® slide itu.
zerschmeissen ® slaa ind,
krase, knække.
zerschmelzen ® smelte (hen,
bort).
zerschmettern ® knuse(s),
splintre.
zerschneiden ® skjære
istvk-ker; flense (hval).
zersetzen ® opløse, adskille,
zerspalten ® kløve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
