Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - zersplittern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1325
Sverdrup—Sverige
1314
10 500; naar «bevaringen» er inde til tjeneste, bliver
fredsstyrken ialt under rekrutskolen ca. 45 000, under
repetitionsøvelserne ca. 85 000. Paa krigsfod opsættes
alle 6 fordelinger ensartet med 4 infanteriregimenter eller
12 bataljoner, 1 kavaleriregiment eller 4 eskadroner, 1
feltartilleriregiment eller 9 kanon- og 2 haubitsbatterier,
d. e. med en samlet styrke af ca. 17 600 mand; hertil
kommer 1 kavaleridivision (16 eskadroner, 3 batterier)
samt positionsartilleriregimentet. Endvidere opsættes i
krig depottropper (1 bataljon pr. infanteriregiment,
1 eskadron pr. kavaleriregiment, flere batterier pr.
artilleriregiment) samt af reservetropper antagelig mindst
1 bataljon pr. infanteriregiment. For landstormens
opsætning findes en inddeling i 157 omraader, som hvert
stiller 2 à 5 kompanier; der regnes, at der kan opsættes
75 000 mand landstorm. Den hele krigsstyrke vil
muligens løbe op til 450 000 mand. — Indelningsvärket (s. d.)
vil 1913 være helt erstattet af den ved lov af 1901
organiserede vernepligtshær. Øvelsestiden ved infanteriet
er 240 dage, hvoraf 150 dages rekrutskole, og ved de
ridende vaaben 365 dage, hvoraf 280 dages rekrutskole.
Tjenestetiden er i bevaringens første opbud 8 aar, i
andet 4 og i landstormen 8 aar. Armébudgettet var for
1912 ordinært 50 mill. kr. og ekstraordinært 6.7 mill. kr.
— M axl^LÊ—’Den svenske marine bestaar af : 1. flaaden,
2. lij^startilleriet. Flaadens materiel bestaar af 12
kystpanserskibe, hvoraf 3 er fra 1886—93 og senere
moderniseret, 9 fra 1897 -1907, déplacement 3200—4300 tons,
1 pansret kr^^dser (1907), 4100 tons, 3 panserbaade af
anden klasse og 7 af tredje klasse (ældre), 5
torpedokrydsere (1897—1900), 8 jagere (1902–12), 31
torpedo-baade af første klasse og 14 af anden klasse,
déplacement ca. 100 og ca. 45—65 tons, 5 undervandsbaade, 5
kanonbaade (ældre), mineudlæggere, verkstedsfartøier,
lasareifartøi, ballonfartøi, logi- og skoleskibe. Bevilget
og LUI ri er bj’güing er desuden (feb. 1913): 1 panserskib,
ca. 7000 tons, 1 større mineudlægger, 3 undervandsbaade.
Alle fartøityper bygges nu indeniaiîds. Materiel,
personel og forraad er i fred fordelt til Stockholms og
Karlskrona stationer, fra 1913 ogsaa til Göteborg. Marinens
overstyre er i Stockholm. Personellet bestaar af stammen,
reserve og vernepligtige. De vernepligtige udskrives dels
fra flaadens, dels fra hærens ruller. Vernepligtstiden er 300
dage. Den aarlige kontingent ca. 2700 mand. Marinens
budget foreslaaes for 1913 14 med 22 mill. kr. paa det
ordinære, 5.8 mill. kr. paa det ekstraordinære budget eller
med 10.8 pet. af stats- og 33.5 pet. af forsvarsbudgettet. —
Mynt, m a al og vegt. S. havde sølvmyntfod, indtil
det ved myntloven af 30 mai 1873 efter konventionen
med Danmark af 27 mai s. a. og tillægskonvention
an-gaaende Norges tilslutning af 16 okt. 1875 gik over til
guldmyntfod med regningsenhed krona, delt i 100 øre.
Som i Norge udmyntes i guld stykker til 20. 10 og 5 kr.,
i sølv stykker til 2 og 1 kr., 50, 25 og 10 øre, i kobber
5, 2 og 1 øre. Af guldmynter prægedes før 186-8 dukater,
hvis værdi vekslede, efter 1868 en «Carolin», som i
størrelse, vegt og finhed svarede til det franske 10
franc-stykke. — For maal og vegt gjælder i henhold til
forordning af 22 nov. 1878 og 9 okt. 1885 det metriske
system (se Metersystemet), som afløste et 1739
indført maal og vegtsystem; dettes vigtigste enheder var
zersplittern—zest
1 fot à 10 tum à 10 linier. En fod var omtrent 0.3 m.;
10 fot = 1 stång; 1 mil = 36 000 fot == 10.6886 km.
Rummaal var 1 kubikfot à 10 kannor à 100 kubiktum
à 1000 kubiklinier. 1 kubikfod holdt omtr. 26.173 liter.
Handelsvegt var 1 centner à 100 skålpund = omtr. 42.5 kg.
— Samfærdselsmidler. Længden af jernbanelinjer
udgjorde ved udpn^^^^ 13 972 km., hvoraf 9512 paa
privatbaner. Værdien af statens jernbaner udgjorde 523
mill. kr. (privatbanernes anlægskostende 1909 ansloges
til 535 mill.). S.s jernbaner har 28 000 tjenestemænd.
Antal reisende 1911 var 60.2 mill, og jernbanernes
indtægter 148.1 mill kr., hvoraf 58.1 medgik til drift og
vedligehold. Længden af telegraf- og telefonlinjer var
ved udgangen af 1911 27886 km. (heri ikke medregnet
10 564 jernbanetelegraflinjer og de private telefonlinjer).
Rigstelefonnettet var tilknyttet 137 800 telefonapparater,
de private telefonlinjer 63 800. Rigets postverk
behandlede 1911 omkr. 460 mill, forsendelser. — Sprog.
Endnu i vikingetiden kan, hvad der er sagt om dansk
(se Danmark, sprog), siges at gjælde ogsaa for svensk.
Ogsaa forenklingen af de gamle stigende tvelyd
gjælder det eg. svensk (men ikke gotlandsk og de nordlige
og østlige dialekter). I middelalderen skilles dansk og
svensk langt mere. Dette beror dels derpaa, at
lydudviklingen er forskjellig, dels paa, at formlærens ændringer
indtræder noget senere i svensk end i dansk. Svensk faar
ikke den danske svækkelse af enkelt t, k, gh efter
selvlyd til b, r/, g, ii, men bevarer de gamle lyd {löpa,
bita, koka, laga, løbe, bide, koge, lave). Tvelyden iu
bevares i samme omfang, som den fandtes i dansk-svensk
omkr. 1300 {Ijiis, bjuda, bjiigg, lys, byde, byg). I
endelserne bevares den gamle forskjel mellem a, e (i) og
o (ii) (tala, jålte, giidi klagat, varor, till salu). Pka den
anden side faar svensk overgangene vii > nm og ghn > /jn
{jämn, lugn udtalt liujn, jevn, lun) og (senere)
forlyds-overgangene kj > //, skj > sj, gj, dj og Ij > j (ikke
udtrykt i skriften). — Svensk har bedst af alle nordiske
sprog bevaret den fælles nordiske musikalske akcent,
og stødet findes ikke i svensk. — Bøiningsudviklingen
er væsentlig parallel med den norske, men langsommere.
Konjunktiv baade i nutid og fortid bruges op til vore
dage. De vigtigste nydannelser: -s i genitiv udenfor
hankjøn og intetkjøn ental og optræden af et ubestemt
kjendeord, spores i svensk omtr. 100 aar senere end i
dansk. Af nydannelser afvigende fra dansk kan nævnes
den ubestemte intetkjøns flertalsform paa -n af ord, der
ender paa selvlyd (de ældste spor omkr. 1420), som bon,
riken (boer, riger). Som helhed staar nu
nominal-bøiningen paa samme trin som i dansk, medens
verbal-bøiningen i skriftsproget (foraden konjunktiv) har bevaret
tal’ og delvis personbøining; delvis gjør skriftsproget
ogsaa endnu forskjel mellem hankjøn og hun kjøn.
Talesproget er dog paa disse punkter, for saa vidt det ikke
er dialektfarvet, overensstemmende med dansk.
Overensstemmende med norsk kan svensk have
bestemtheds-bøining af navnord efter et bestemmelsesord {denna
gången, denne gang). — Ordforraadets udvikling følger
hele middelalderen igjennem samme linje som det
danskes. Dog kommer til de andre fremmedord i
middelalderens slutning en del danske, som dog paa
grund af det nære slegtskab er vanskelige at paavise.
zersplittern ® splintre,
zersprengen ® sprænge
istyk-ker, splitte.
zerspringen (g springe
istyk-ker, briste.
zerstampfen ® stampe, støde
{istykker).
zerstäuben (t) pulverisere;
opløse sig (til støv).
zerstechen ® stikke istykker.
zerstieben (t) fare fra
hinanden; opløse sig.
zerstören (t) ødelægge,
tilintetgjøre.
zerstossen ® støde istykker.
zerstreuen ® (ad)sprede;
forjage, fordrive; more, underholde,
zerstreut ogs. distræt, adspredt,
zerstiicke(l)n (D udstykke,dele,
sønderlemme.
zert(h)eilbar ® delelig.
zert(h)eilen ® (for)dele, sprede.
zertrampe(l)n, zertrappeln
(t) trampe istykker.
zertrennen ®(ad)skille; sprette
op.
zertreten ® træde istykker.
zertrümmern ® knuse,
ødelægge.
Zerwürfnis ® n (f), uenighed,
splid.
zerzausen ® rive og slide i,
forpjuske.
zerzupfen ® opplukke, -pille,
zest (e) krydderi; (vel)behag;
(give) forhøiet smag.
zest (D pyt ! vips ! être entre
le zist et le z. være tvilraadig;
være saa la la.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
