Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Venenum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1847
Vengerfoss—Ventilation
1848
budgetaaret 1910—11 var indtægterne 48.55 udgifterne
52.34 mill, bolivar. Statsgjælden 31 dec. 1911 189.3
mill, bolivar. — Historie. V. blev opdaget 1498 af
Columbus og opkaldtes af Vespucci efter Venezia. Fra
1550 udgjorde V. det spanske generalkapitanat Carâcas,
erklærede sig uafhængigt 1811 og var 1819—30 led af
føderativrepubliken Colombia. Under præsident Paez
1831—35 og 1839—43 var forholdene rolige, derefter
ødelagdes V. af racekrige og finansbesværligheder, indtil
føderalisten Guzman Blanco, præsident 1873—77, 1879
—84 og 1886—87, bragte ny opblomstring ved gavnlige
reformer. Under G. Castro (s. d.), præsident 1899—1908,
førtes V. ind i en mængde indre og ydre vanskeligheder;
hans despoti gjorde ham forhadt, og hans brud paa
aftaler med europæiske stater hidførte interventioner.
Efterfølgeren Juan V. Gomez (s. d.), præsident siden dec.
1908, bragte ordnede forhold tilveie, og Castros forsøg
1909 og 1912—13 paa at gjenvinde magten er hidtil
(aug. 1913) mislykkede.
Vengerfoss, vandfald i Andelven, Eidsvold herred.
Opgives for tiden (1913) at repræsentere 720 eff. hk.
Ve’nia (lat.), tilladelse; tilgivelse; v. do een di el.
legendi, tilladelse til at holde forelæsninger (ved et
universitet).
Vëni, vidi, vïcî (lat.), «jeg kom, saa og seirede», de
ord, hvormed Cæsar meldte sin hurtige seier over kong
Farnakes_47 f. Kr.
Venizelos, Eleutherios (1865—), græ. statsmand,
f. paa Kreta. Studerede i Athen, blev dr. jur., deltog
ivrig i de politiske uroligheder paa Kreta 1896—97 og
blev justitsminister her 1899—1901. Var en af førerne
under forsøget 1908 paa at knytte øen til Grækenland,
blev 1910 formand for Kretas nationalforsamling, men
afholdt befolkningen fra at udæske Tyrkiet. Deltog i
Grækenlands indre politik og bidrog sterkt til, at
officers-ligaen 1910 trak sig tilbage, saa ordnede forhold kunde
indtræde. 21 aug. s. a. valgt til den græske
grundlovgivende nationalforsamling og opgav forsædet paa Kreta.
19 okt. premierminister, bevægede kong Georg til større
selvstændighed overfor partipolitikerne, lod 25 okt.
nationalforsamlingen opløse og vandt ved omvalgene en
stor seier, saa den reviderede forfatning kunde
gjennem-føres 1911. Siden da har V. været den ledende aand i
Grækenlands indre og ydre politik; han har knækket
partipolitikernes magtstræv og ført folket frem i enighed
og kraft. Var sikkert en af hovedlederne i skabelsen
af Balkanforbundet mars—april 1912, deltog med stor
besindighed i fredskonferencen i London 1912—13 og
senere i Grækenland—Serbien—Rumæniens forhandlinger
med Bulgarien i Bukarest 1913. V. ansees med rette
som Balkanhalvøens største statsmand i vore dage.
Venjetinderne, paa østsiden af Romsdalen, Grytten
herred, 1820 m.
Venlo (Venloo) [fenlô], Nederlandene, by i prov.
Limburg, ved Maas, jernbaneknudepunkt; 17 500 indb.
Industri i glødelamper, papir, gips, glas.
Vennesla, herred i Lister og Mandal amt, nord for
Kristiansand, 106.17 km.^ med 2445 indb. (1910); 23.86
pr. km.’^ Herredet, som svarer til V. sogn af Øvrebø
prestegjeld, ligger omkring Ottra. Mod nord og
nordøst grænser herredet til Nedenes amt. Tæt bebyggelse
langs Ottra, særlig nær de store fabriker: Vigelands
brug og Heinsfoss fabriker, samt ved V. og Grovene
jernbanestationer. Paa begge sider ikke synderlig høie
skogaaser (Røseheia i nordøst er 332 m.). Kuperet terræn.
Vigtigste næringsveie er jordbrug, skogbrug og
industrivirksomhed. Af arealet opgives 3.40 km.^ at være aker
og eng, 72.63 km.^ skog, 2.51 km.^ ferskvand; resten er
udmark og snaufjeld. 2293 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkcdes 131 maal. Gjennem
herredet Sæterdalsbanen. V. sparebank, oprettet 1858.
Antagen formue 1912 5 262 000 kr., indtægt 845 000 kr.
Venskabsøerne, se Tongaøerne.
Venstre er en i Frankrige opstaaet betegnelse for
det fremskridtsvenlige eller radikale parti i kammeret,
kaldt saa, fordi dets medlemmer havde sin plads paa
V. side af salen. Fra Frankrige har ordet udbredt sig
til andre landes politiske sprogbrug. Det dækker
overalt mange afskygninger i politisk opfatning, hvilket ofte
finder udtryk i tillægsord, som hos os «moderate v.>
(s. d.), «frisindede v.», «konsoliderte v.» (s. d.), «rene v.»
o. s. v., eller ved omskrivninger som liberale, radikale,
progressister o. s. v. I Norge blev v. en alm. benyttet
politisk partibetegnelse først under vetostriden i
1870-aarenes slutning. Da oppositionen i feb. 1883 sluttede
sig sammen i Stortingsmændenes liberale forening paa
83 mand, var dette udslag af en v.-bevægelse, som gik
over hele landet, og som fik udslag i oprettelsen af
Norges v.-forening 28—29 jan. 1884 under ledelse af
Johan Sverdrup.
Venstre, Frisindede, se Samlingspartiet.
Ventil er et stængeorgan for ledninger for vædsker
eller gasarter. Selve stængeorganet, ventillegemet,
anbringes i en udvidelse af ledningen, ventilhuset,
paa et ventilsæde og aabning for gjennemgang sker
ved, at ventillegemet løftes op (eller ud) fra sædet. Ofte
bruges ingen tætning mellem v. og sæde, idet begge
udstyres med (tilslebne) flader, som passer saa nøiagtig til
hinanden, at tilstrækkelig tætning opnaaes alene ved
sammenpresningen af berøringsfladen. Denne udføres
som en smal ringflade, som kan være plan, konisk
(koniske v.) eller kugleformet (kugleventiler). Har
ventillegemet to eller flere adskilte anlægsflader mod sædet,
saa gjennemgang finder sted gjennem to eller flere
adskilte aabninger, kaldes v. to- eller f 1er sæd ig. Et
eksempel paa en tosædig v. er r ing ven til en, hvor
gjennemgang sker baade langs ringens ydre og indre
kant. Samme gjennemgangstversnit opnaaes da ved
mindre løftehøide af ventillegemet end ved enkeltsædet v.
Ved V. uden tætningsmateriale udføres ventillegemet og
ventilsædet mest af messing eller bronce. For urene
vædsker og for gaser fores ventillegemet med
tætnings-materiale (læder eller kautschuk) og undertiden udføres
hele ventillegemet af saadant materiale. V. kan styres
retlinjet ved at ventillegemet har vinger, som ligger an
mod sædets cylindervæg, eller styrepinder, som omsluttes
af styrehylser forbundet med sæde eller med væg eller
laag i ventilhuset, løfteventil, eller ventillegemet er
hængslet til ventilsædet, saa derved opnaaes tilstrækkelig
styring, klapventil. V. trykkes mod sædet ved sin
tyngde og ved trykket af vædske eller gas paa oversiden,
og aabnes, naar trykket paa undersiden bliver større,
selvvirkende v. Løftehøiden maa begrænses ved
passende anslag. Trykket mod sædet kan øges ved fjære.
Kan V. bevæges ved en gjennem ventilhusvæggen gaaende
stang, bruges betegnelsen styret v. Er denne stang til
at bevæge ved overføring fra en maskine, erholder man
en ventilstyring, som f. eks. anvendes ved
dampmaskiner (s. d.). Har stangen gjænger, som omsluttes
af en fastliggende mutter, saa v. kan bevæges ved
dreining af et udvendig anbragt haandhjul, faar man en
ventilkran (se Kran, 2).
Ventilation el. luft veks ling er nødvendig, hvor
mennesker skal opholde sig en længere tid i et lukket
rum. En luftfornyelse trænges paa grund af, at luften
forurenses ved menneskenes egne uddunstninger og
aande-dræt, ved forbrændingsprodukter fra lamper o. 1. og ved
støvdannelser f. eks. i fabrikrum. V. bliver ogsaa
nødvendig, hvis man vil holde temperaturen paa samme
høide. Ofte benyttes kulsyremængden i luften som maal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
