Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1849
Ventilator—Vercelli
1850
for dens forurensning, og man regner da, at f. eks. en
kropsarbeider trænger 60 m.® luftfornyelse, hvis
kulsyremængden ikke skal overstige 1.0 paa tusen, men 90 m.^
hvis den skal holdes under 0.8, medens man for andre
voksne regner noget over det halve. Forøvrigt regner
man, at der trænges en luftfornyelse af 75 m.^ i
syge-sale for voksne, 10—25 m.^ i skoleværelser for barn og
20—35 m.® i værelser for voksne, alt pr. individ og time.
Hvor antallet af personer i rummet er ubestemt, regner
man i værelser for voksne 1—2 gange rumindholdet pr.
time. V. kan enten foregaa ved udsugning (aspiration)
af den brugte luft eller ved indførelse af frisk luft.
Efter første princip virker en alm. kakkelovn, og den
udsugede luft erstattes da ved luft, som suges ind
gjen-nem tilfældige sprækker og aabninger eller gjennem
særegne kanaler. Ved opvarmningsanlæg (s. d.) ved luft
tjener anlægget tillige til v. Hvor den ved
temperatur-forskjel opnaaede luftveksling ikke er tilstrækkelig,
anvendes mekanisk drevne ventilatorer. Hvor v. skal tjene
til at fjerne støv f. eks. i fabriker, bør indløbsaabningerne
for luftsugningskanalen bringes saa nær som muligt det
sted, hvor støvdannelsen foregaar, f. eks. ved en
slibe-skive, der hvor slibningen udføres. Hvor luft indføres
ved en ventilator, bør den indføres gjennem godt
fordelte aabninger, saa den ikke føles som træk.
Ventilator, en maskine til at befordre luft o. 1. ud
fra eller ind i et lukket rum. De udføres enten som
centrifugalvifter (s. d.) eller som propeller (s. d.) i en
omsluttende kapsel og drives nu ofte ved direkte
tilkoblet elektrisk motor.
Ventiler, klapper til at stænge og aabne for luften i
blæseinstrumenter. Ogsaa orglet har v. til at aabne og
lukke for luften fra belgene.
Ventilere, udlufte, tilveiebringe ventilation (s. d.).
Ventimiglia [-mi’ljaj, Italien, by i provinsen Porto
Maurizio, havn og grænsefæstning ved Rivierajernbanen;
5700 indb.
Ventnor [vénin^], England, badested paa sydkysten
af øen Wight; GOOO indb. Kurhus (for lungesyge o. a.).
Ventôse [våtå’z], vindmaaned, i den franske
revolu-tionskalender den sjette maaned, svarende til 19 feb.—
20 mars (i nogle aar 20 feb.—21 mars, i ét aar (IV)
20 feb.—20 mars, i ét aar (XII) 21 feb.—21 mars).
Ventrikkel, mavesækken, se Mave.
Ventrilokvi’st, se Bugtaler.
Venus, romernes kjærlighedsgudinde, opr. en
gammel-italisk guddom af mere almen karakter, senere
identificeret med grækernes Afrodite. I ældre tid tænktes
hun som skytsgudinde for sociale samforbund og
sammenslutninger, bl. a. for det latinske forbund. Hun
repræsenterede som naturguddom vaaren. Tidlig synes dog
at være indkommet nye elementer, som førte til at
betragte V. som kjærlighedsgudinden. (Se illustration
under Afrodite.)
Venus, hovedplanet i solsystemet, har en diameter
paa 12 000 km. Dens masse udgjør ^/looooo af solens,
og tyngden er ^/lo af, hvad den er paa jorden. V.s
middelafstand fra solen er 0.723 af jordens, og banen,
som næsten er en cirkel, idet ekscentriciteten kun
udgjør Vi6o, helder 3° 24’ mod jordbanen. V.s sideriske
omløbstid er 224.7 dage, dens synodiske, tidsrummet
mellem to lige konjunktioner (s. d.), 584 dage. Da V.
løber indenfor jordbanen, kan den kun fjerne sig til en
vis grænse, henved 48°, ud fra solen, og har da sin
største elongation, øst eller vest, saa at V. bliver
henholdsvis aften- eller morgenstjerne. V. frembyder i
kikkert lysfaser analoge med maanens, idet V. snart
vender den solbelyste, snart den mørke halvkugle mod
jorden. V. lyser sterkest, naar seglens største bredde er
en fjerdedel af diameteren, og den sees da ofte ogsaa
om dagen. Mellem største ø. elongation og største
klarhed hengaar ca. fem uger og derpaa atter fem uger indtil
nedre konjunktion. I sidste tilfælde kan der, om end
meget sjelden, indtræde en g j e n n e m g a n g (s. d.),
benyttet til beregning af jordens middelafstand Ira solen.
V. har atmosfære, men mægtige skylag synes at skjule
dens overflade. Længden af et venusdøgn kjendes endnu
ikke; medens nogle mener, at V. har «bunden rotation»
og stadig vender samme side mod solen, paastaar andre,
at den roterer i ca. 24 timer.
Venushaar (adiantum capillus veneris), en i varmere
og tropiske egne hjemmehørende, oftest under 30 cm.
høi bregne med tynde, saa godt som glatte blade, hvis
længde kan blive optil Va m. Bladstilken er glinsende
sort, bladpladen 2—4 gange finnet med langstilkede
afsnit, de af sidste orden har mere eller mindre udpræget
rombeform. Karakterplante paa klipperne ved
Middelhavet, gaar i Europa mod nord til øen Man. Blev især
tidligere benyttet til medicin mod brystsygdomme. Er
en yndet prydplante for stuer og veksthuse.
Venøs, hvad der hører til vene (se A are).
Veodalen, et af den nordøstlige Jotunheims største
dal-fører, skjærer mod vest ind fra Sjoas dalføre mod
Glittertind. Gjennem V. fjeldvei til turisthytten Glitterheim.
Veracruz. 1. Stat i Mexico, en lang, smal kyststribe
langs Golfen; 75 863 km.^ med 1 124 368 indb. (1910),
mest indianere og mestitser, ude ved sjøen ogsaa en del
negre. Meget usundt klima (gul feber). — 2. By i
staten V.; 29164 indb., ligger ude ved havet paa en
usund strand (stadig feber). Ny god havn, anløbssted
for mange dampskibslinjer fra Amerika og Europa
(deriblandt den norske Mexicolinje). Største handelsby i
Mexico, med omtrent halvparten af hele landets udførsel.
En jernbane fører fra V. over fjeldene til byen Mexico,
hvis havn den han ansees at være. Norsk vicekonsulat.
Vera’nda, aaben søilehal eller delvis indbygget rum,
der særlig_ benyttes ved villamæssige bygninger.
Veratrin (cedavin), CgaH^gNOg, er et alkaloid (s.d.),
forekommer i lusfrø (frø af sabadilla officinalis). Giftigt
og frembringer nysen. Anvendes udvortes i medicinen.
Verätrum, se Nyserod.
Verbal (lat.), mundtlig; verbalinjurie, se Injurie.
Verbalnote kaldes i det diplomatiske sprog
meddelelser af politisk natur, som overleveres det fremmede
lands regjering i form af en memorial, d. v. s. skriftlig
gjengivelse af en mundtlig udtalelse, derfor holdt i tredje
person og ikke underskrevet, i modsætning til de
signerede noter, i det hele en mere indirekte,
lempeligere form for diplomatisk meningsudveksling.
Verbena, planteslegt af familien verbenaceæ,
bestaa-ende af urter eller smaa buske med modsatte, ofte delte
blade og aksformede stande af temmelig smaa blomster.
V. officinalis, «jernurt», som stod høit i kurs som
lægeplante i oldtiden, er en fleraarig, 60 cm. høi urt. I vor
tid dyrkes den som prydplante, v. hybrida, i mange
varieteter med vakre blomsterfarver.
Ve’rbum kaldes en ordklasse, hvoraf enkelte former
(verbum finitum) kan danne sætningens prædikat. Da
betydningen oftest er en handling, kaldes ordklassen
ogsaa gjernings ord. Forsaavidt herved udsiges noget
om subjektet, er ogsaa betegnelsen udsagnsord
berettiget. I modsætning til de finite former staar infinitiv
og participierne, som benævnes verbets nominale former.
Et V., der kan frembringe objekt kaldes transitivt
(indvirkende), og et v., der mangler denne egenskab,
kaldes intransitivt.
Vercelli [vertsélli], Italien, by i prov. Novara, ved
Sesia og jernbanen Milano—Turin; 18 600 indb.
Erke-bispesæde. Tilvirkning af maskiner, læder m. m.
Risavl, livlig handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
