Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ventilator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1851
Verchojansk—Verdenssystem
1852
Verchojansk, landsby i det n.ø. Sibirien ved elven
Jana, ligger paa 6772° n. br. i en af jordens kuldepoler
med en aarlig middeltemperatur af 17.2 ° (jan. -i- 51,2
juli 15°).
Vercingetorix (d. 46 f. Kr.), arverner, der 52 f. Kr.
samlede de fleste galliske folk til kamp mod romerne,
først slog Cæsar, men derefter selv blev slaaet og maatte
indeslutte sig i Alesia (s. d.). 46 overgav han sig, førtes
til Rom og blev henrettet.
Verdande, en af nornerne (s. d.).
Verden betyder dels jorden og den der levende
menneskehed, hvis historie derfor kaldes v.s-historie,
dels v.s-altet, universet (kosmos). I religiøs forstand
bruges betegnelsen «v.» om det verdslige, timelige i
modsætning til det evige eller «Guds rige». Læren om
V. i videste forstand kaldes kosmologi; den del af
den, der handler om verdens skabelse eller opstaaen,
kaldes kosmogoni, f. eks. den jødiske i 1 Mosebog, den
græske i Hesiods «Teogoni» og mange andre hos forskjellige
filosofer, særlig ældre. Vor tids videnskab tror ikke paa
muligheden af en afsluttende helhedserkjendelse af v.,
da en kritisk undersøgelse af vor erkjendeevnes natur
viser, at al vor erkjendelse er relativ, d. e. angaar
forhold mellem givne erfaringer; den maa altid have et
udgangspunkt, som ikke selv kan erkjendes som begrundet
i noget andet; thi i saa fald blev dette andet jo
udgangspunktet, og vi stod paany ved spørsmaalet om dettes
begrundelse o. s. v. i det uendelige.
Verden //-J, Preussen, by i prov. Hannover, ved
Aller kort ovenfor dens iløb i Weser; 10 000 indb.
Cigar-, sæbe-, maskin- o. a. fabrikation. Skibsfart. V.
er ogsaa navnet paa det tidligere bispedømme, nu
hertugdømme, 1644—1719 tilhørende Sverige.
Verdensaksen, den forlængede jordakse, den vinkel,
V. danner med et steds horisont, er lig stedets geografiske
bredde.
Verdensaldrene kaldes i en gammel, hos Hesiodos
bevaret myte fem efter hinanden følgende, stedse ringere
levetider for menneskeslegter. I Kronos’ tid levede den
gyldne siegt, evig unge og glade; døden kom som en
blid søvn, hvorefter de er menneskets skytsaander.
Sølv-si eg ten viste ikke guderne tilbørlig agt, hvorfor Zeus
skjulte dem i jorden og af asketrær skabte
malm-slegten, hvis lyst var krig og kamp. Saa fulgte
heroernes gode æt, de som stred ved Troja, og som
siden lever i idel lykke ved oceanets dybe vande.
Digterens egen æt, j e r n æ 11 e n, er haardest, men ogsaa
den ulykkeligste. Den har uafladelig møie og nød, dog
skal ogsaa for den «det onde med godt være blandet».
Verdensanskuelse kaldes den individuelle opfatning
og vurdering af tilværelsen som helhed. Comte skjelner
mellem tre hovedtyper: 1. den religiøse (mytologiske),
2. den metafysiske og 3. den positivistiske. Den sidste
bestaar eg i at give afkald paa enhver religiøs eller
metafysisk forklaring af tilværelsens «mening» som
uvidenskabeligt hjernespind og nøies med den positive
erfaring, der intet kan sige os om verdensløbets mulige
maal eller slutning og derfor heller ikke afgjøre, om
optimismen eller pessimismen har ret i sin
vurdering af tilværelsen henholdsvis som et gode eller
et onde.
Verdensdel (paa tysk bedre: Erdteil), geografisk, om
hovedstykkerne af jordkuglens landoverflade, ogsaa kaldt
fastlande eller kontinenter. Dels Atlanterhavet og
Stillehavet, dels en mægtig brudzone («Middelhavszonen»)
baade gjennem «den gamle» og «den nye verden»
foranlediger udstykningen: i Europa-Asien eller Eurasien,
Australien, Afrika, Nordamerika og Sydamerika. Af mange
grunde lader sig det morfologisk sammenhorige Eurasien
dele i et Europa og et Asien. Efter H.Wagner er:
Flade
Middelhøide
Den gamle verden 93 mill, km.^ omtr. 725 m.
Den nye verden .42 —»—^ » 650
-eller Eurasien .... 54.2 — »— » 830 -
Asien......44.2 —»— > 950 -
Europa.....10 —»— > 300 -
Afrika.....29.8 —»— > 650 -
Nordamerika. . . 24.1 —»— » 700 -
Sydamerika . . . 17.8 —»— j 580 -
Australien .... 8.9 —» 350 -
Verdens gang, n. dagblad, grundlagt som ugeblad
1868 af lærer og telegrafist Peder Olsen, der redigerede
det indtil sin død 1876 som et liberalt oplysningsorgan.
1876 indtil juni 1878 forestod i navnet Johan Sverdrup
redaktionen. Fra juli 1876 indtil mai 1910 var O.
Thom-messen (s. d.) bladets redaktør. 1887 blev «V. g » dagblad.
«V. g.» havde i denne tid stor indflydelse, var en aarrække
landets mest udbredte politiske dagsavis og forstod at
knytte til sig mange af landets bedste politiske, litterære
og videnskabelige kræfter som medarbeidere. Det
hævdede stedse et af dagens strømninger uafhængigt,
liberalt standpunkt. I april 1910 fratraadte Thommessen,
der var kommet i konflikt med bladets direktion,
redaktionen. Senere har «V. g.» været redigeret af M. M.
Mjelde (s. d.).
Verdenshav, d. s. s. ocean.
Verdenshjørner, de fire hovedretninger i
horisontplanet ud fra iagttagerens standpunkt. Ved en
gnomon (s. d.) findes middagslinjen, der skjærer horisonten
i nord og syd. En linje vinkelret paa middagslinjen
skjærer horisonten i øst og vest.
Verdens kristelige studenterforbund blev stiftet
1895 i Vadstena. Formand er (1913) svensken K. H. A.
Fries (s. d.), sekretær amerikaneren John R. Mott (1865—).
Vækkelse, bibelstudium, hedningemission, det sociale
spørsmaal er forbundets praktiske opgaver. 1912 var
der 2288 foreninger med 152 000 medlemmer. Organ:
«The student world».
Verdenspostforeningen, se Postvæsen.
Verdenssjæl er udtryk for et begreb, som opstaar,
naar man tænker sig verden som helhed i analogi med
de enkelte besjælede organismer, der findes i verden.
V. er ikke ensbetydende med panteismens gudsbegreb.
Tanken om en v. optræder allerede hos Platon, hos
stoikerne og under mange forskjellige former i den
nyere tids filosofi fra Bruno til Fechner, der i
«Zend-Avesta » har fremsat en i høi grad poetisk
verdensopfat-ning, ifølge hvilken himmellegemerne for fuldt alvor
opfattes som besjælede væsener, som engle.
Verdenssprog. Jo mere det internationale samkvem
har udviklet sig i nyere tid, jo sterkere har man følt
ulemperne ved de utallige sprogskranker, og tanken om
et alment v. er gang paa gang kommet frem. Da det
af flere grunde er ugjørligt at vælge et af de eksisterende
sprog til alm. meddelelsesmiddel verden over, har man
forsøgt at konstruere et saadant. En anselig række
kunstige sprog har seet lyset, indrettet efter forskjellige
systemer. Af de nyere forsøg gjorde volapûk (s. d.)
i 1880-aarene en vis opsigt. Derimod har esperanto
(s. d.), dannet af Zamenhof, vist sig som et brugbart
sprog og har vundet stor tilslutning i alle lande. Det
overgaaes imidlertid af i do eller linguo intern
a-ciona, der er en forbedret form af esperanto og skyldes
en international komité.
Verdenssystem, et begreb oprindelig benyttet kun
om solsystemet, senere, da man lærte fiksstjernerne at
kjende, udvidet til at omfatte det hele univers. Det
første forsøg paa at faa en forstaaelse af et v. findes
hos grækerne, og det ældste system blev fremstillet af
Eudoxos. Efter dette var hver vandrestjerne, solen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
