Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Winther ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1997
Winther—Witt
1998
Bodensjøen; 26 000 indb. Maskinbyggeri,
lokomotivfabrik, bomulds- o. a. industri.
Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand
(1796—1876), d. digter. Udsendte 1828 sin første
digtsamling, der foruden ypperlige lyriske digte indeholder de
yndede «Træsnit», idylliske og enkle fortællinger paa vers,
skildrende landlige kjærlighedshistorier. Denne samling
gjorde ham med ét til den populæreste digter i
samtiden. Kort efter arvede han meget betydelige midler;
planer, han havde næret om at blive prest, blev opgivet,
og han tiltraadte en nydelsesrig og udviklende reise til
Italien, paa hvilken det lykkedes ham at sætte alle
pengene overstyr. Noget efter hjemkomsten forlovede
han sig, men forholdet blev snart en pine for den
urolige digter og opløstes efter afsendelsen af hans
eiendommelige bekjendelse, digtet «Ravnens kvide». Om
digterens oprevne sindstilstand bærer den i disse aar
(1835) udgivne nye digtsamling sterke spor. 1848 blev
han gift med Julie
Wer-liin, født Lütthans; de
mange adskillelsens og
længselens aar inden
deres forening inspirerede
ham til den enestaaende
kjærlighedsdigtning «Til
een», der rummer alle
kjærlighedens skiftende
stemninger, fra
lidenskabens vælde til den
dybeste fred, fra det
lyseste haab til den
mørkeste nedtrykthed.
11840-aarene udfolder W. en
betydelig produktion ;
foruden mange lyriske digte
fremkom ogsaa ypperlige
noveller, som «En
aftenscene». 1855 udsendte
han sit sidste betydelige
arbeide, «Hjortens flugt»,
der gjorde overdentlig
lykke og kan betragtes som en ekstrakt af hele hans
rige digtning. [Litt.: G. Brandes, «Samlede skrifter», IL]
Wirballen (polsk Wierzbolow), Polen, ved grænsen
af Preussen, vigtig toldstation paa jernbanelinjen Kovno
—Königsberg, 3300 indb.
Wirsén, Carl David af (1842—1912), sv. digter og
kritiker, fra 1883 sekretær i Svenska akademien. Som
digter fortsatte han den Tegnér’ske retning; hans digte
er formsikre, men indholdet ikke særlig betydeligt
(«Dikter», 1876, «Toner och sägner», «Från Betlehem till
Golgata», «Vid jultid»). Som kritiker indtog han et
yderst konservativt standpunkt.
Wirsén, Gustaf Fredrik (1779—1827), sv.
statsmand. W. blev 1812 statssekretær for
krigsanliggen-derne og fulgte 1813 den svenske hær til Tyskland som
dens økonomiske administrator. Var 1814 en af Sveriges
underhandlere med stortinget, hvor han med seig kraft
hævdede sit lands krav. 1824 statsraad og ministeriets
ledende personlighed. Adlet 1812, friherre 1815, greve 1826.
Wis., officiel forkortelse for Wisconsin (s. d.).
Wisbeach [wi’zUts], England, by i Cambridgeshire,
ved den farbare Nene, i the Fens, 15 km. fra the Wash;
10 000 indb.^ Udførsel af landbrugsvarer.
Wisconsin [wiskå’nsin], en af de Forenede stater,
vest for Michigansjøen, omgives af Michigan, Minnesota,
Iowa og Illinois, 145 205 km.^ med 2 333 860 indb. (1910).
W. er et bakket land, som hæver sig fra syd mod nord.
Den nordlige del er dækket af tætte skøge, den sydlige
del er derimod godt opdyrket og meget frugtbar. Klimaet
Rasmus Villads Christian Ferd.
Winther.
udmerker sig ved sterk sommerhede og streng
vinterkulde. W. er i udpræget grad en jordbrugsstat. Mest
avles der af mais (i 1912 over 58 mill. bush.) og havre
(næsten 85 mill. bush.), dernæst af byg, hvede o. s. v.;
desuden avles der tobak og frugt. Husdyrholdet er stort:
2V2 mill, kjør, 1 mill, sauer, l\/2 mill. svin, over V2 mill.
heste o. s. v. Skogene giver stoit udbytte, men det er
dog i aftagende paa grund af den sterke rovdrift, som
har fundet sted i mange aar. Statens mineralrigdomme
er ikke særlig store. Jernbanerne havde i 1910 en
længde af ca. 12 000 km., desuden var der 1260 km.
elektriske baner. W. er en af de vigtigste norske
stater. Af befolkningen i 1900 (omtr. 2 070 000) var
fjerdedelen eller 516 000 født i udlandet, deraf 243 000 i
Tyskland, 62 000 i Norge, 26000 i Sverige o. s. v.; 10000
indianere. Hovedstaden er Madison (25 531 indb.), men
største by er Milwaukee (373 587 indb.). Til kongressen i
Washington sender W. to senatorer og 11 repræsentanter.
Wisconsin [wiskå’nsin], elv i de Forenede stater,
rinder i sydlig retning gjennem hele staten W. og falder
efter et ca. 1000 km. langt løb i Mississippi ved Prairie
du Chien.
Wishaw [wi’så], Skotland, by i Lanarkshire, 25 km.
øst for Glasgow; 21000 indb. Kul- og jernindustri.
Wismar, Tyskland, by i Mecklenburg-Schwerin, ved
en bugt af Østersjøen, 26 000 indb. Metalstøberi,
fabrikation af jernbanevogne, automobiler m. m., fiskerøgerier.
Norsk vicekonsulat. W. var medlem af Hansaforbundet,
tilhørte Sverige 1648—1803, blev 1803 pantsat, 1903
helt afstaaet til Mecklenburg.
Wisse, holl. rummaal 1 kubikmeter.
Wissmann, Hermann v. (1853—1905), preussisk
major og bekjendt tysk afrikareisende. Foretog 1881—82
en reise tvers gjennem Syd-Afrika fra Loanda til
østkysten, udforskede 1883 — 85 efter opdrag af Leopold II
Kongos store sydlige bielve Lulua og Kasai og reiste
1886—87 for anden gang gjennem Syd-Afrika fra Kongos
til Sambesis munding. Som tysk rigskommissær
undertrykte W. 1889—90 en opstand i tysk Øst-Afrika, hvor
han som guvernør 1895—96 grundfæstede Tysklands magt.
Skrev bl. a.: «Unter deutscher Flagge quer durch Afrika»,
«Afrika, Schilderungen und Ratschläge», «Meine zweite
Durchquerung Aequatorial-Afrikas».
Wistaria, se Blaaregn.
With, Carl Georg (1827—1908), n. general, officer
1847, ansattes 1852 i kavaleriet, men traadte 1853 som
aspirant ind i generalstaben. 1867 adjutant hos kong
Karl XV, 1873 chef for krigsskolen, 1882 oberst og chef
for generalstaben, 1888 generalmajor. 1894 gik W. over
fra chef for generalstaben til chef for kavaleriet, idet
han dog vedblev som kommanderende general.
Sidstnævnte stilling forlod han 1897 paa grund af den da
fastsatte omordning af hærens øverste styre. 1895 var han
blevet forfremmet til generalløitnant. Tog afsked 1899.
With, Richard Bernhard (1846—), n.
dampskibsreder. Nedsatte sig 1872 som kjøbmand i Risøhavn.
1881 stiftede han Vesteraalens dampskibsselskab, hvis
administrerende direktør han var 1894—1908, efterat
have faaet istand hurtigruten paa Nordland. W. har
været en foregangsmand ved udviklingen af Nord-Norges
økonomiske hjælpekilder, transportforhold og reiseliv.
Han tog i beg. af 1870-aarene initiativet til Risøsundets
opmudring, stiftede Lofoten og Vesteraalens turistforening
og var og er leder af forskjellige fiskedampskibsselskaber
og private foretagender. Repræsenterede (høire og
frisindede venstre) 1910—12 Vesteraalens kreds i stortinget.
Witt, Jan de (1625-72), nederlandsk statsmand, af
borgerlig patricierslegt, nedsatte sig som advokat i Haag,
blev 1650 pensionær i Dordrecht og vandt saa stor
anseelse, at han 1653 valgtes til raadspensionær i Hollande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
