Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snestorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hundene orked tilsidst ikke mer,
vi spændte dem fra, og de stak i Løb,
selv fulgte vi efter, stumled og krøb.
Sort var Natten, da vi naa’de frem,
aandeløst smed vi os ned bag en Sten,
som ikke gav ringeste Ly for Sneen.
Dér laa vi en Time og hakked og skjalv,
Eleng’uak pressed sin Ryg tæt mod min.
Op gennem Kløften jog Uvejrets Hvin.
Da blev som en isnende Strøm mit Blod,
jeg svælged lidt raa-frossent Kød med Spæk,
Fingrene var ved at fryse væk.
Vi maatte nok helst gaa os varme igen:
fra Hvalros-Depotet tog hver sin Dragt
og slæbte det hjemad af al vor Magt.
Mandshøj laa Sneen, til Tops gik vor Vej,
Legemet damped, vor Aande blev kort;
i Mørket kom jeg fra Eleng?uak bort.
Men endelig, da jeg var Slæden nær,
var ogsaa min yderste Kraft udøst,
jeg faldt og blev liggende, kraftesløst.
Dér laa jeg en Stund næsten uden Begreb,
saa vaagned jeg: aa, saa livstræt og kold.
Jeg tænkte: Nu gaar jeg Pokker i Vold!
Da fik jeg en latterlig Ynk med mig selv,
at jeg skulde ligge forkommen og dø
i den fygende Storm paa vor Fjældhule-Ø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
