Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Snestorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Før havde jeg troet mig saa gammel og klog;
nu syntes jeg ung, havde ingen Ting lært,
og Livet, jeg mistede, var mig saa kært.
Jeg sørged mig vred, jeg ærgred mig hed,
jeg tændte min Viljes hendøende Gnist
og naaed da ogsaa Slæden tilsidst.
Dér saa’ jeg blandt Hundene, dybt føget til,
Eleng’uak ligge — en underlig Bylt.
Han sov og snorked, hans Bug var fyldt.
Som svimmel jeg gøs i min frosne Pels,
fik stukket mig under en Hundekrop,
hvor jeg døsede hen og tøede op.
Jeg drømte mig død paa det hvide Fjæld,
begravet af Sneen og sporløst gemt.
Ingen savned mig, jeg var glemt.
Da maatte mit Hjærte saa inderligt le:
»I slipper mig ikke saa bekvemt!«
Glad vaagned jeg. Tænderne hakkede slemt.
Men netop, som Dagen graaned i Øst,
tog Snestormen af og Kræfterne til:
— Det er svært at dø, naar man ikke vil!
S
a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
