Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Men Hunden maa man ikke tro herunder har forholdt sig
passiv, den har indrettet sig efter Fuglen, og eftersom denne
bliver skyere og skyere, bliver Hunden forsigtigere og for
sigtigere og benytter alle de Kneb, som staar til dens Raa
dighed. Man ser den derfor ofte gjøre omgaaende Bevægelser
for at møde imod Fuglen og standse denne; dens hele Færd
er præget af Forsigtighed, Lydløshed og Omtanke. Under
Fornemmelsen af at den mindste Støi kan bringe Fuglen til at
lette, er den ogsaa seiv opmærksom paa den svageste Lyd og
giver ved sin Opførsel tilkjende om Fuglen løfter; da retter
den sig iveiret med fremskudte Øren og flammende Øine og
sender sin Herre et forstaaelsesfuldt Blik.
Et almindeligt Fif, som især Aarfuglen benytter sig af i
Slutten af October eller Begyndelsen af November, nåar Solen
staar lavt i Horisonten, er, at den letter midt imod Soløiet, og
da gaar den somoftest fri.
Som Regel slaar en Hund i Begyndelsen af Jagtsæsongen
ganske kort ud, men efterhvert bliver Udslaget større og større.
Rapporterer Hunden, gjør den dette i Begyndelsen af Sæ
songen saa ofte som dertil gives Anledning, men er Fuglen be
gyndt at blive sky, forekommer dette sjældnere og sjældnere
og ud i October og November vil den helst lade det være. Saa
sent paa Høsten tåger Fuglen nemlig som Regel til Vingerne,
saasnart Hunden forlader Standen; saalænge den staar, holder
Fuglen gjerne, hvis intet støder til. Paa denne Tid af Aaret
maa Jægeren derfor gjøre sig Umage for altid at have paa det
rene, hvor Hunden befinder sig. I Forbindelse med det større
Udslag kan dette have sine Vanskeligheder, men man bør mest
mulig undgaa at bruge Piben. Hvis en dreven Rapportør ved
Jagttidens Indtræden en og anden Gang ikke rapporterer, er
det fordi den staar slig til, at den ikke tør røre sig af Frygt
for at skræmme Fuglen.
En Rapportør ex professo forstaar ved sin Opførsel at
tilkjendegive, om Fuglen fremdeles sidder paa Bakken, i Træ,
eller er fløiet.
Meget ofte benytter Fuglen den Taktik at flytte sig op i
det nærmeste Træ, saasnart den mærker Jægerens eller Hun
dens Nærværelse. Her sidder den da gjerne, indtil Jægeren
har passeret den og kaster sig derpaa lynsnart ud. Skjønner man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
