Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skogsfugljagten og dens Finesser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
imidlertid paa Hunden, at Fuglen har løftet fra Bakken, bør
man have sin Opmærksomhed henvendt paa de nærmeste Trær
foråt kunne smelde paa, før den rigtig er kommen i Fart. Disse
Skud er de vanskeligste, som jeg kjender, og det er derfor med
en vis Stolthed, at jeg tåger en saadan Fugl op.
Saa sent paa Høsten og udover Vinteren er det ikke sjæl
den, at Fugl i Træ ved Kaglen giver tilkjende hvor den er;
en Tiur skjærer med Næbbet.
Ligesaa hyppig som Barfuglen i Sæsongens Begyndelse
efter Opflugten igjen kaster sig paa Bakken, ligesaa sjælden er
det langt ud i Jagttiden, at man finder en skræmt Tiur igjen.
Hænder dette imidlertid, sidder den gjerne i Træ.
Det har altid forbauset mig, nåar Hunden har tåget Stand
med Næsen høit løftet mod et Træ, og det saa har vist sig, at
Fuglen virkelig ogsaa har kastet sig ind der. Det har hændt
udfor Bakke og mod Bakke, og Fuglen har ofte siddet saa
høit i Veden, at det er ufattelig, at Færten har naaet Jorden.
Det er imidlertid ikke Tvivl om, at det ogsaa delvis maa skrives
paa Hundens Forstands og Erfarings Regning.
En Særegenhed ved en Hund (Darling), som jeg engang
havde, var at den varslede ved at pibe ganske fint og ængstelig.
Jeg var aldrig bange for, at jeg ikke skulde finde den, nåar den
stod, thi enten peb den, fordi jeg fjernede mig for langt fra
den og Fuglen, eller ogsaa fordi den syntes, at jeg gik for
haardt paa.
I Øieblikket husker jeg et Tilfælde oppe fra Hadeland,
hvorhen min Broder og jeg en Høst i Midten af October var
reist for at drive nogle Dages Barfugljagt. Darling var bleven
borte og vi var paa Hjemvei til Harestuen. Jeg ventet hvert
Øieblik at se den og stoppede ved, at min Broder tog mig i
Armen og pegte paa Darling, som stod et Par Hundrede Alen
borte i Kanten af en stor Myr og saa efter os.
„Den staar og piber," sagde Broderen, „snak til den, Du
som kjender den!"
„Den har Fugl," svarede jeg, „men bare den ikke alt har
løftet."
Da vi var kommen næsten helt ind til den, snudde Dar
ling, og sneg sig lav og forsigtig endnu et Par Hundrede Alen
ind i Skogen og stoppede saa. Her blev den med et tvivl-
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
