Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ttl Konstinttionekomiteem hvis Pluralitet
« indltillede vaa. at det-» maatte hen- ;:.-
·. toge-C
Hielm afgav et dissenterende
Botam« hvori han udtalte, atszen Hen-
laeggelse af Kriftianiaborgernes Petition
vilde kunne synes et Tilkjendegivende af-
at man sandt, at det Passerede var saare
godt og lovligt, hvilket-» Stortinget umu-
lig kunde mene. »Sporsmaalet er ikke-
orn det skal være nogle eksalterede unge
Mennesker og en halv eller hel beruset
Pobel tilladt, uden Fare for Arme og
Ben eller Frihed, paa den 17. Mai at
more sig med et lidet betydende Hurra.
I saa Fald var Sagen neppe Stortingets
Opmærksomhed værdig, endstjont vilkaar-
lige Baand paa usladelige Friheds-Yitrin-
ger i Almindelighed ikke bor betragtes
tned Ligegyldighed. Svorstnaalet er af
en ganske anden Art, og det er ingen-
lunde uklvgt, at det er tillagt og tillæg-
es en hoj Grad af Vigtighed. Norges
Selvstændighed har faaet et haardt Stod,
naar det bringes dertil, at et Storting,
enten ved Taushed eller udtrykkelig Yt-
ring, erkjender, at den 17. Mai ikke
egner sig til en Festdag iNorge. Derved
er rig Facta erkjendt, tiltrvds for al histo-
tisk Vished, tiltrods for selve Grundloven
af 4· Noventber, at Norges nuvoerende
Statsforsatning ikke skriver sig fra 17.
Mai. Derved er det indirekte indremmet«
ut alt, hvad der er skeet i Rorge mellem «
17. Mai og 4· November, er Nul og
Intet. Derved er det ligeledes indrøm-
«met, — tydelig, sljont indirekte, —- at
— at yttre sig for Hans Majestæt««.
Norge, som et erobret Rige, kun ved
Erobrerens Naade har erholdt som Gave
dets nuveerende frie Forfatning. Kan og
vil man erkjende og indromme alle disse
krænkende Urigtigheder« da kan man med
svag Klogskab iagttage Taushed til alt,
hvad der angaae 17. Mai. Men kan
og vil man ikke dette, da maa man hel-
ler ikke af utidig Frygtsomhed og fornær-
tnende Mistanke til Hans Majestaets Vis-
dom og Retfærdighed undslaa sig for Op-
fyldelsen af den Pligt, i denne Sag atter
Resul-
tatet blev, at Stortinget med stor Ma-
joritet vedtog at indgaa med en Adresse
til Kongen iSagens Anledning;——i
denne Adressebblev det udtalt: !
almindelige Mening i· Henseende til –l7.
s Mai maa betragtes som uforanderlig» —-
’med andre Otd:. tiltrodH for-alle konge-
lige Refvlutioner·» og Proklamationer og
Rundskrivelser vil Folket vedblive at be-
tragte 17.·Mai som sin nationale Festdag·
Men fornemmelig udviklede Hielm
udforlig sin Opfatning af Unionens
Væsen og af de Krav, sont fra norskp cide
maatte opstilles og gjennemføre-S for at
bringe den faltiste Ordning as de univ-
nelle Forhold til at stemme overens med
den retslige, i et Forslag, som han ind-
leverede til Stortinget 31. Mars 1830,
paa Foranledning af at en Det Traktater,
afsluttet med fremmede Magter vedkom-
mende norfle og svenske Sjofarts- og
Handelsforhold, var bleven overfendt Stor-
tinget. — Forslaget begynder med at
omtale Muligheden af en. Reform, der
kunde rette paa Mangler ved selve Unions-
vitkaarene. Dertil var, mente Forslag-3-
stilleten« under alle Omstændigheder Tiden
ikke kommet. Derimod kunde det hænde,
at Tiden var kommet til at afhjeelpe
»Manglerne i Opfyldelfen af Unions-
«vilkaarene, Manglerne i Overholdelsen af
vore grundlovsmeessige Rettigheder
selvstændigt Folk-A — ———
»Blandt de Gjenstande, med Hensyn til
hvilke vore Rettigheder som selvstændig
Stat ikke saaledes, som vor grundlovs
mæssige Forfatning dem medfører, strengt
ere iagttagne, ere vore udenlandske For-
hold næsten i alle Dele. Blandt disse
skal jeg for Tiden alene soge Opmærk-
somheden henvendt paa tvende Grene,
nemlig: 1) norske udenlandske Anliggen-
ders Bestyrelfe ved en svensk Minister og
de forenede Rigers fælles udenlandske
Anliggenders Bestyrelse ved en svensk
Minister, uden Deltagelse af nogen norsk
ansvarlig Minister eller Statsraadz 2)
Bestikkelse as Konsuler paa udenlandske
Steder, som nvrske og svenske i Fælles-
skab, gjennem et svensk Regjeringskollegium«
og uden Iagttagelse af de grundloomæs-
sige Forskrifter for Beskikkelse af norske
Embedsmænd«·
«Det første har forhen, ogfvrnemntet
tie m stir- (5.)pcdcukcichtcctiag varet
som
»Dsn »
omhandlen s Anledning af de Stor- -
’ tinget da sorelagte Traktater, saavelsom
i Anledning den bitre Erfaring vi have
havt igiennem den bekjendte Bodofag
— vel og gjennem Opgjvrelsessagen med
Danmark ogde derunder af den svenske
udenrigske Minister til de fra norsk
Side underhandlende Kommissarier ud-
stedte, hinanden modsiger1de Jnstruk-
tioner, — om hvor lidet Norge kan være
tjent med at se dets udenlandsie Sager
bestyrede af en fremmed Minister, som
det ikke kan drage til Ansvar, —- ntredes
i Adresse til Hans Majestvet af 27. Juli
1827 det Ønske, »at det maatte behage
Hans Majesteet i Almindelighed ved Be-
handlingen af diplomatiske Sager« v. s. v.
(se ovenforl). Maaske fejler jeg, naar
jeg tror, at denne Adresse htrer sig med
en saa overdreven og kun i det Fjerne
Sagen berorende Forsigtighed, at Hensigten
Idermed lettelig kunde misforstaaes.4 I det
tninfte finder jeg denne Mening bestyrket
ved et kongeligt Budskab til Stortinget,
sont frembares i Brev fra Statesekretarias
tet af 11. August. Ti det synes mig
klart, at Adregsens Hensigt virkelig af
Hans Majestaet maaA være misforstaaetz
naar Hojstsatnme i Anledning deraf har
resolveret: »Oans Majestærs faderlige
Omhu for begge de forenede Rigers Held
vil fremdeles som hidtil bevæge Hans
Majestoet til. efter Omstændighederne at
indhente ijstsammes svenske og norske
Statsraaders Mening over, hvad der an-
gaar de politiske Forhold med udenlandske
Magter, ved hvilken Lejlighed Hans
Majestaet, idet Hojstfamme foger at virke
for begge de forenede Rigers Tarv i Al-
mindelighed, stedse vil tage særdeles Hen-
syn til Norges svagere Evne til at bidrage
til de med en Krig foranledigede Ud-
gifter«·
,,Det forekommer mig derfor at være
en Pligt, som nærværende Storting skyl-
der Nationen, at udvikle nojere for Hans
Majesteet hint underdanige Andragendes
Mening og Djemed, og de Fordringer,
som den besoorne Grundlov i saa Hen-
seende indeholder, — overbevist om, at
en Konge, der har vundet Folkets oarmeste
Hengivenhed ved sine gjentagne, alt-ops-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
