Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ges statsretslige og unionelte Forhold
end nogen i Samtidern hans Stand-
punkt, saadan som det fremgaae af
hans dissenterende Votum og af hans og
hans Meningsfoelle Maribos Udtalelser
under Debatten, var dette: Snsket om at
Norge maatte befries fra at underholde
en Statholder og det til og med en udm-
landsk Statholder, er ganske vist alminde-
ligt vg fuldt berettiget. Men hvorfor ikke
gaa den direkte Vej til Daskets Opfyldelse?
Hvorfor ikke foreslaa, at Ordet Statholder
overalt, hvor det forekommer iGrundlvven,
skal udgaai At- gaa den Omvej, som
Komitepluraliteten anbefaler. er en Pallians
tivkur, som bare forvaerrer Ondet. Man
opnaar maaske, at Stathvlderposten blir
sjeldnere besat; men, idet man lar Be-
stemmelserne om Posten blive staaende,
"gioer man dem indirekte en ny Stad-
fæstelse. » Man opnaae en Forbedring i
Norges unionelle Stilling, men for en
Pris, der er altfor hos, nemlig ved at
gaa paa Akkord med Unionens Grund-
prineip, som er Rigemes fuldkomne
Lighed. -
Regjeringen foreslog for Stortinget i
1830 ex; Forhojelse af Norges Bidrag
til den svenske Ministerkasse ogden svenske
Konvojkasse, under Henvisning til Udka-
talelser af den svenske Udenrigsminifter«
der fremhævede, at hvad Norge hidtil
havde ydet« ikke stod i passende Forhold
til hvad Sverige ydede til disse Kasser.
Grev Wedel talte for Forslagett »Vi
maatte ikke gjore os for smaa« — —-
· ,,klogest at felge den kongelige Proposis
tion« — »som ærlige norske Mænd, der
ej vilde paabyde Sverige mere end Bil-
lighed fordrer, kan vi ikke bidrage mindre
end hvad H. Maj. Kongen —har foreslaaet«
vsv· Vi kjender den Slags Roesonnes
ment fra senere Tider; vi mindes om,
hvorledes der fremdeles fra et vist Hvld
tales, som om det skulde være en Æressag
for os at betale et efter vore Kræfter propors
tioneret Bidrag til Opretholdelse af en Tin-
genes Orden, som er vor Skam ; vi maa ikke
gjere os for smaa, naar det gjælder at
yde vor Vassaltribut til Sverigez ellers,
og især naar der er Sporsmaal om at
hævde vor Folkecere og Selvstændighed
-7·-,J
sov-Stat, synes det som omvi»estee
disse samme Menneskers Mening,ikke kan
gjore os smaa nok. dielm udtalte ved
denne Leilighed folgendet »Man gaae
vrigtig ud fra den Forudsætning, at
Konvoikommissariatet er en fælles Ind-
retning tilhørende saavel Norge som Sve-
rige. Det ee, ligesom Ministerkassen« en
blot svensk Indretning — —- — Vi
’ yde alene en Afgift til dette Fand, for
at Soerige skal besorge vore Anliggender
ved sine Konsuler og divlomatiste Agenter
hos de barbariske Magter. ligesom vi nde
en Afgist til Ministerkassen, for at Sve-
rige ved sine Miniftre skal besorge ogsaa
vore almindelige diplomatiske Anliggender
hos andre Magter, saalænge som vi finder
det for kostbart at besorge dem for egen
Regning, hvortil vi efter vores Grundlov
og Unionsvilkaarene er berettigede. —
Disse Afgister grunder sig ikke paa noget
Forhold mellem Rigernes Kræfter og
Hjælpekildcr« men alene paa Overenss
komst. Vi har budet en Sum aarlig.
Sverige har modtaget den — — —— Vil
Sverige ikke overtage Formynderskabet for
os mod den tilbudte Betaling, da staar
» det det frit for at afslaa Tilbudet, og vi·
faar da enten byde mere eller sørge for-
os selv. For Tiden tror jeg, at Beta-
lingen til Konvoiskommissariatet er hej
nok — — — Vil vi koste mere paa
Barbareskerne, da gjorde vi uden Tvil
rigtigere at give det paa en med vores
Selvstændighed mere stemmende Maade;
ti, indtil jeg blir anderledes overbevist, tror
jeg, at der ikke er noget svaret for os ved
at lade vore Sager gaa gjennem enanden
Stats, er det endstjont en Unionsstats,
for os fremmede Embedsmeends Hænder«.
En grej Tale. som man ser, dette her,
der nævner Tingen ved sit rette Navn,
-—- en klar Tanke, der skjærer tversigjens
nem det Hylster af konventionelle Tale-
maader og Tvetydigheder, bag hvilket
Unionsforholdets sande Karakter blev og
fremdeles blir skjult. Det siges her lige
ud: saadan som Unionsfvrholdet faktisk er
ordnet, staar Norge under svensk For-
mynderskabz men dette er heller ikke mere
end en blot faltisk Qrdning uden nogen
vetslig forbindende Kraft. Det er et
snavs-tusi- tss si sss tavs-— s-
indtil videre- os for hvilket vi betaler es
engang for alle ftipuleret Sum, saalæn-
vi finder os tjent dermed eller saalænge
vi er nodt til at blive staaende derved-
At forhoje Sunimens Størrelse, regulede
den efter Hensyn til et «vassende« Fav-
hold til hvad Sverige yder osv., —- et
at slaa Arrangementet fast, erkjende det
som en regelmæssig, legitim Tingenes
Ordning, og dervaa bor man selvfolgelig
ikke fra norsk Side indlade sig-
J denne Sammenhæng fortjener det
vel ogsaa at nævnes, hvorledes Hielm
optraadte ligeoverfor den kongelige Re-
solution af 17. Februar 1830 vedkom-
mende Torveslaget i Kristiania den 17.
Mai 1829 og det derved fremkaldte
Andragende fra endel Kristianiaborgere.
J Resolutionen blev udtalt, at der intet
var at udsætte paa de i Torveslag-
Skandalerne implicerede Embedsmcends
Forhold, og at al offentlig Paatale skulde
bortfalde, hvorhos de Studenter, som
havde deltaget i at fejre Dagen, fik en
Advarsel, medens der tildeltes de ,,vels
findede Borgere« en Tak for deres For-
hold. Opinionen vilde ikke slaa «sig· til-
taals ved denne kongelige Asgjvlkelsn
Til Stortinget i 1830 indkom et af 150
Kristiania Borgere og Indvaanere under-
tegnet Andragende, hvori det hedtex»
,,Den kongelige Resolution af17. Februar
sistleden viser formentlig blot den Syns-
maade, som Hans Majestoets Raad har
om denne Sag. Statsforfatningen med-
forer imidlertid, at Suveraeniteten er dett.
Ved den kongelige Resolution har vi om
denne Sag med Ærbødighed modtaget
den ene Dels Yttring, for hvilken Stats-
raadet ftaar til Ansvar. Vi tror at have
Borgerkrav paa at hore den anden-
Stortinget er den Autoritet, til hvilken
vi nu tror at burde henvende os idenne,
ikke alene for Kristiania, men for hele
Nationen saa vigtige Sag. Det kan ikke
være Hovedstaden ligegyldigt, at se dens
fredelige Færd givet Navn af Uorden og
Frækhed, eller at fe sig beskyldt for at
have soretagetHandlinger« der skulde stride
mod Landets Love og j offentlig Velasv
stændighed.« — Andragendet blev sendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
