- Project Runeberg -  Mindeskrift i anledning af hundredaaret for Japetus Steenstrups fødsel / III. Et hidtil utrykt arbejde vedrørende tørvmoser af Japetus Steenstrup. Udgivelsen besørget af K. Rørdam /
18

(1914) Author: Hector Jungersen, Eugen Warming
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Vildmose

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af den oprindelige Bugning, hvilken man af forskjellige Grunde tillægger den i et vist
Stadium sig befindende Høimosetæppe.

Vildmosens Dybde, saadan som den fremgaaer af nedenstaaende Undersøgelser, er
sikkert langt ringere end man hidtil havde anseet den, da man stedse havde antaget
at den blev dybere mod Midten, en Forestilling, som var meget naturlig, naar man
sammenlignede den med andre, men mindre Moser, og som i sin Oprindelse vistnok staaer
i Sammenhæng med Anskuelsen om en rig og ejendommelig Planteverden i dens Indre,
hvilken Anskuelse paa det følsomste vilde skuffe den Vandrende, der dagligen i nogen
Tid forlader det frodige Engbelte, og det Liv og den travle Virksomhed, som den
almindelige Høslæt fremkalder blandt de 1000der af Bønder, der i den Tid færdes paa
Engene — og gjør en Dagsrejse ind i Mosen, hvor snart den hele muntre Omgivelse
forsvinder for ham, hvor han ikke engang er istand til at orientere sig efter Omegnens høje
Bakkestrækninger, Kirker, gamle Herregaarde etc., fordi Lysbrydningen af den over
Vildmosen stedse svævende disige Luft gjør dem alle ukjendelige, og alle eens, idet den
hæver dem høit op i Luften og paasætter dem ligesom gothiske Former. Den
eensformige, sørgmodigt-udseende Vegetation, den fuldkomneste Stilhed (thi intet Dyr sees
eller høres) og Faren for at blive siddende i det gyngende Tæppe, ere de eneste troe
Ledsagere under Vandringen. Men lader os komme tilbage til Randen; her synes det just
at man har Mosens dybeste Punkter og at man for Øjeblikket graver Tørv paa dem
alle. Naar man fra Hammelmosegaarden sætter ud i Mosen og gaaer i en Linie fra N. N. Ø.
til S. S. V. træffer man Tørvemassen i de mindre Tørvegrave 5¼ Fod dyb, og idet jeg
for omtrent hver 200 Alen undersøgte Massen og Dybden med Boret fandt jeg den ved
Boringen b hele 6 Fod dyb—(c) 7¼ Fod—(d) 8 Fod—(e) 8¾ Fod—(f) 9 Fod—(g) 8¾
Fod—(h) 8 Fod—(i) 8 Fod og saaledes vedbliver det i denne Retning i en Linie, som
udgjør over 1/6 Miil i Længden.

Ved Hjermitsløvgaard, i den nordøstlige Side af Mosen er Dybden langt, fra saa
betydelig, men Tørvemassen bedre og mere eensformig; indtil Gaaselunerne, som ligger
en god halv Miil inde i Mosen fra Nordsiden af, synes ikke nogen større Dybde at
forekomme end 5—6 Fod, og den almindelige Dybde var 4—4½ Fod. Fra Toftegaarden
til Birkebuskene og lidt paa den østlige Side af samme, en Linie fra V. S. V. til Ø. N. Ø.,
som anslaaes at være næsten ½ Miil, fandtes ved 11 Boringer i Linien, foruden en Deel
uden for samme, Dybden af Tørvemassen at tiltage paa følgende Maade: (se næste Side)

Imellem de 3 første Boringer var der omtrent 150 Alne, imellem de 3 derpaa
følgende omtr. 200 Alne; imellem g og l vare Distancerne derimod meget større; for at
overbevise mig om, at jeg ikke var stødt paa Rimme eller i Fordybninger, boredes der ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:29:13 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/japetus100/iii/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free